Prøv avisen

Polen

En kort religionshistorie for Polen

Historie
Mange daterer den polske stats fødsel til 966, hvor Miezko, hertug af Piast (regerede 960-992), blev kristnet og giftede sig med en kongedatter fra Bøhmen. Dermed indlemmede han sit land i den vestlige kulturkreds og sikrede sit riges uafhængighed i forhold til fjendtligsindede naboer.

I 968 blev et særligt polsk bispedømme oprettet, som dog sorterede under det tyske Magdeburg. I år 1000 blev en selvstændig polsk kirke dannet, da landet fik sit eget ærkebispedømme (kirkelig provins direkte under paven) i Gnesen, og man kunne nu bedre søge beskyttelse under paven i Rom.

Gennem middelalderen fik den katolske kirke mere og mere autoritet, hvilket først og fremmest skyldtes dominikanernes og franciskanernes virksomhed. På den tid var det polske rige et bolværk for den katolske kirke mod fjendtligsindede ikke-kristne magter, først tatarerne og siden tyrkerne. Det blev et også et fristed for jøder, da Kazimierz III (regerede 1333-1370) indførte statslig beskyttelse mod jødeforfølgelser.

Under reformationstiden balancerede kong Zygmundt II August (regerede 1548-1572) mellem den katolske kirke og reformationstilhængerne, og sidstnævnte gruppe fik i nogle år en høj grad af frihed. Zygmundt II August stillede sig til sidst fuldt ud på katolikkernes side og lod i 1565 jesuitterne få adgang til landet. De skulle siden få stor betydning for uddannelsessystemet og den såkaldte modreformation.

Gennem krige i det 17. århundrede blev den katolske kirke yderligere styrket gennem modsætningsforholdet til fjendernes andre trosretninger: ortodokse i Rusland, protestanter i Sverige og muslimer i Tyrkiet.

I 123 år fra 1795 til 1918 var det polske territorium splittet op mellem besættelsesmagterne Rusland, Preussen og Østrig, og særligt de to førstnævnte besættelsesmagter udøvede massiv kulturel og religiøs undertrykkelse. I 1939 blev Polen igen besat af Tyskland og Sovjetunionen, og nogle af de værste krigsforbrydelser under 2. Verdenskrig fulgte med udryddelsen af 3 millioner jøder, næsten alle jøder i Polen. Mange af de resterende jøder forlod Polen i 1968, da en antisemitisk bølge gik henover landet.

De første år under kommunismen efter 2. Verdenskrig var hårde år for den katolske kirke, og deres øverste leder, kardinal Wyszynski, blev sat i fængsel. Men efter Stalins død blødtes forholdene op, og den katolske kirke fik en afgørende rolle på vejen mod demokrati, ikke mindst på grund af den polske pave Johannes Paul II (pave 1978-2005)

Markante personer
Maksymilian Kolbe (1894-1941). Franciskansk præst, som døde i Auschwitz, da han frivilligt byttede plads med en anden fange, som skulle have været henrettet. Helgenkåret af Pave Johannes Paul II i 1982.

Pave Johannes Paul II (Karol Józef Wojtyla) (1920-2005).

Det religiøse landskab i dag
Det religiøse landskab i Polen er i dag helt domineret af den katolske kirke, som har tilslutning fra ni ud af ti polakker, hvoraf en stor del regelmæssigt går i kirke. Den næststørste gruppe er The Polish Autocephalous Orthodox Church, og de fleste ortodokse troende finder man blandt den hviderussiske minoritet i det østlige Polen. Tredjestørst er forskellige protestantiske grupper, som særligt findes blandt det tyske mindretal i det vestlige Polen.

Endeligt er en række forskellige religiøse grupper blomstret op efter kommunismens fald, så som pinsebevægelsen, Jehovas Vidner, Hare Krishna, buddhister med flere.

Engang udgjorde jøderne 10% af befolkningen. I dag lever kun nogle få tusinde jøder i Polen. Som i mange andre lande var jødernes forhold til katolikkerne i mange år anstrengt på grund af forbindelser mellem den romersk-katolske kirke og Nazi-Tyskland, men gennem de sidste år er der sket en forsoning.

Statistik
Befolkning: 38.765.000

Fordeling på religioner

% af befolkning
Kristne 91,8
Jøder 0,0
Muslimer 0,1
Religion fra Østen 0,0
Anden religion 0,0
Ingen religion 8,1

Fordeling af kristne

% af befolkning
Katolikker 90,4
Protestanter 0,2
Ortodokse 0,7
Anden kristen retning 0,5

Procenttallene i statistikken er taget fra European Social Survey (ESS) fra 2004. ESS er en slags meningsmåling men med en bedre metodologi end for meningsmålinger generelt set. Procenterne er eksklusiv de personer, som ikke har svaret (under 1%).

Vedr. procenter under 5 % gælder der den tommelfingerregel, at man som regel kommer nærmere den rigtige procentdel ved direkte at spørge de religiøse organisationer selv. Mere præcise tal for de små procenter kan man få ved at konsultere Religions of the World. A Comprehensive Encyclopedia of Beliefs and Practices, Melton & Baumann (eds.) 2000. Den britiske religionsstatistiker David Barret har leveret tallene til bogen og har indsamlet dem ved at spørge forskellige religiøse grupperinger om deres medlemstal. Det vides ikke, hvornår tallene herfra opdateres.

Vi har valgt ESS for at give de bedste tal for de største religiøse grupperinger.