Prøv avisen

Polen bringer Gud tilbage på EU's dagsorden

Udvidelsen af EU har sat gang i et nyt forsøg på at få Gud ind i EU-forfatningen, der skal vedtages om kun seks uger. Polen fører an i bestræbelserne

Der er kommet nye og mere religiøse borgere med i EU. Allerede under Europa-Parlamentets første samling med 25 lande for nylig, kunne man høre det markant anderledes toneleje.

Polens tidligere præsident og leder af fagbevægelsen Solidaritet, Lech Walesa, der var inviteret med som æresgæst for sin rolle i opgøret med Sovjet-kommunismen. Han fortalte den store folkevalgte europæiske forsamling, at genforeningen af kontinentet var kommet, »fordi vi alle har knælet for at finde den gudommelige kraft, fordi korset og solidariteten kan skabe mirakler«.

Hans landsmand, den nyslåede Europa-parlamentariker Aleksander Szszyglo, gik utilsløret efter det, der længe har været en polsk mærkesag: En klarere henvisning i EU's forfatningstraktat til EU's kristne værdier. »Ikke at have nogen reference til Gud vil være et dødeligt knæfald for vor civilisation«, sagde Szszyglo.

Den polske præsident, Aleksander Kwasniewski, var i sin tale nede i et mere jordisk-juridisk luftlag, men havde samme ærinde. Præsidenten foreslog at lave en særlig tilføjelse til forfatningen.

- Teksten til præamblen er allerede skrevet og vedtaget, men vi kunne forestille os en indledning, der for eksempel hed »Vi, der er trofaste over for dybe europæiske traditioner, kristne traditioner, vedtager herved denne forfatning«, sagde Kwasniewski.

Støtte fra paven

Den polske præsident har ikke overraskende fået tilslutning fra en anden endnu mere indflydelsesrig polak, pave Johannes Paul II.

Den nuværende tekst i præamblen til forfatningen, vedtaget af EU-konventet, henviser til Europas »kulturelle, religiøse og humanistiske arv«.

Paven benyttede sin messe på Peterspladsen i Rom den 2. maj til at gentage sin stærke opbakning til det udvidede EU's forankring i kristne værdier. EU's identitet vil være »uforståelig« uden kristendommen, sagde paven.

- Kun et Europa, der ikke fjerner sig fra, men genopdager sine kristne rødder, vil have den styrke, der er nødvendig for at møde det tredje årstusindes store udfordringer: Fred, dialog mellem kulturer og religioner, og beskyttelse af skabelsen, sagde paven.

Debatten i Europa-Parlamentet var dog ikke kun præget af polske stemmer. Den ungarske parlamentariker Jozsef Szajer sagde således, at »kirken har bygget bro over gabet mellem de europæiske nationer«. Og den tyske konservative parlamentariker Hans Gert Pöttering opfordrede specifikt til at få en henvisning til EU's jødisk-kristne arv.

Forsigtigt formandskab

Hvad skal det så altsammen blive til?

Det er Irland, en anden af EU's stærkt katolske nationer, der har EU-formandskabet dette halvår. Det giver den irske regering både ansvar for, og en vis indflydelse på, hvordan slutforhandlingerne om EU's forfatningstraktat, der spænder sig over de kommende seks uger, kommer til at forme sig. Kulminationen ventes på EU-topmødet i Bruxelles den 17.-18. juni, og irerne agerer forsigtigt.

Efter traktatforhandlingernes skibbrud under det forrige italienske formandskab på EU-topmødet i december 2003, er den irske premierminister, Bertie Ahern, stærkt interesseret i at få forhandlingerne om forfatningstraktaten i hus.

Uanset Aherns personlige sympatier, har han gjorde det klart, at det ikke bliver spørgsmålet om Gud i traktaten, der kommer til at lande EU et nyt nederlag:

- Som I ved, er der en reference til religiøse værdier. Men jeg tror ikke, vi vil få en en henvisning til Gud. Jeg tror, at den ordlyd, der nu står, sandsynligvis vil forblive den samme, sagde Ahern for nylig, men tilføjede dog, at »der kan komme nogle forandringer, men jeg tror ikke, det bliver grundlæggede forandringer«. Aherns embedsmænd forventer en tilføjelse til teksten med en stærkere henvisning til religiøse værdier end den nuværende.

Til trods for den herskende pragmatisme, og ønsket om at få forhandlet forfatningen på plads i hele kredsen af EU-regeringer, så er det et faktum, at det udvidede EU, ud fra et religiøst perspektiv, har ændret sammensætning siden den 1. maj 2004.

Katolikker i flertal

Hvor den seneste udvidelse med Østrig, Sverige og Finland trak EU i en mere protestantisk retning, så er det modsatte tilfældet med denne gang. Det kan i sidste ende bidrage til at forrykke debatten i retning af en stærkere formulering om religiøse værdier i forfatningen, vurderer en EU-kilde.

Ifølge en opgørelse foretaget af den franske avis Le Figaro, er der således nu 239 millioner katolikker i EU mod 184 millioner før udvidelsen - en stigning i procent fra 49 til 53 af den samlede EU-befolkning.

Flere af de nye katolske nationer i EU markerer sig også ved at være mere troende. Således kalder 90 procent af polakkerne sig for troende, og 50 procent af dem er praktiserende. De overgås kun af Malta, hvor 95 procent er troende og 65 procent praktiserende.

udland@kristeligt-dagblad.dk