“Vi står mere samlet end nogensinde.”
Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun i en tale skulle sætte ord på, hvad Vladimir Putins invasion i Ukraine har gjort ved det til tider hårdt prøvede sammenhold i EU-klubben.
Men selvom hun har ret i, at den europæiske enighed ser ud til at være både dyb og bred, så er det ikke givet, at det vil fortsætte.
Et epicenter for en kommende konflikt kan være i Polen, mener eksperter og iagttagere, som Kristeligt Dagblad har talt med.
Faktisk kan krigens konsekvenser blive så vidtrækkende, at det på den lange bane kan ende med at være definerende for Polens fremtidige forhold til resten af medlemmerne i EU, lyder det.
“Militært har Polen placeret sig helt og holdent i Vesten og Nato, hvorfra man forsøger at bekæmpe alt russisk. Men politisk nærmer regeringen sig mere og mere et illiberalt system,” siger Vibe Termansen, der er forfatter og cand.mag. i historie og østeuropastudier.
Hun påpeger, at den polske udvikling - og en tilsvarende udvikling i Ungarn - er blevet forsøgt nedkæmpet fra Bruxelles i en årrække.
"Men nu er spørgsmålet, om Polen har fundet en vej ud af kattepinen ved at gøre sig uundværlig, både militært og humanitært. Krigen i Ukraine har virkelig givet Polen en klemme på EU,” siger Vibe Termansen.
Løfter stor opgave
Hun henviser til, at polakkerne endnu ikke har fået udbetalt deres del af den enorme genopretningsfond, som EU-landene blev enige om forrige sommer under corona-krisen.
Det skyldes, at Polen ifølge EU-Kommissionen endnu ikke lever op til de fælles europæiske regler for uafhængige domstole.
Derfor står Polen med et kæmpe hul i statskassen, og det er et akut problem i den nuværende situation.
Lige nu er der bred enighed om, at Polen løfter en stor humanitær opgave med de ukrainske flygtninge. Derfor kan Polen potentielt presse EU og de andre medlemsstater, der nok sætter pris på, at mange af flygtningene bliver i Polen
Landet har nemlig indtil videre modtaget mere end 1,7 millioner flygtninge fra Ukraine, og det forventes, at tallet vil stige yderligere i den kommende tid.
I forbindelse med sidste uges EU-topmøde i Versailles i Frankrig skrev stats- og regeringscheferne ganske vist under på, at de vil “yde humanitær, medicinsk og finansiel støtte til alle flygtninge og de lande, der huser dem.”
Men der blev ikke givet tilsagn om, at man vil slække på kravene og sende den polske del af genopretningsfonden til Warszawa. Den svarer til cirka 36 milliarder euro, svarende til 267 milliarder kroner.
“Men,” siger Vibe Termansen og fortsætter:
"Lige nu er der bred enighed om, at Polen løfter en stor humanitær opgave med de ukrainske flygtninge. Derfor kan Polen potentielt presse EU og de andre medlemsstater, der nok sætter pris på, at mange af flygtningene bliver i Polen,” lyder det.
EU's skyld
Uffe Østergaard er historiker og professor emeritus ved Copenhagen Business School, CBS. Her har han især forsket i europæisk politik og identitetshistorie.
I hans øjne er det endnu uvist, om EU vil give sig på retsstatsprincipperne og sende pengene til Polen.
“Det kommer an på, hvem der kommer til at føle sig mest presset af Putin på den lange bane. For Warszawa og Bruxelles er jo malet op i hver sit hjørne. Man kan håbe, vi finder et kompromis, men det kræver selvfølgelig, at polakkerne finder sig tilrette internt og kommer EU i møde,” lyder det.
Men når det er sagt, står også EU i en svær situation, påpeger han.
Krigen i Ukraine har nemlig medført, at Polen - med rette - kan “optræde som den stormagt, der tager stødet mod øst for alle os andre.”
“Det er det, de har ønsket sig hele tiden. De vil gerne behandles som en stormagt i EU, og det har givet store sammenstød om værdipolitikken og suveræniteten. Men nu er der jo virkelig stor tilfredshed med, at de står op imod russerne og tager flygtninge, og det ændrer jo dynamikken," siger han og fortsætter:
“Men hvis Polen for alvor vil udfylde rollen, så er det også nødt til at pakke nogle af deres interne modsætninger ned i forhold til retsstat."
Han henviser til, at Polen skal til parlamentsvalg senest næste år.
Derfor er præsidenten Andrzej Duda, der opererer på vicepremierminister (og de facto regeringschef) Jarosław Kaczyńskis nåde, blevet sat i spidsen for et kompromisforslag, der kan samle et flertal i parlamentet og internt i regeringen. Det kommer på nogle stræk EU i møde. Men ifølge eksperter løser det stadig ikke landets massive problemer med at leve op til den aftale, som Polen selv har skrevet under på.
"Regeringens fortælling er, at det grundlæggende er EU, der har skylden, og at begge parter bør gå på kompromis. Men præsidentens forslag løser kun en lille del af problemet. Det er hele retsstaten, der er smadret,” siger Vibe Termansen.
Hun vurderer, at "den polske regering har brug for EU-pengene for at kunne vinde næste valg."
Adskiller os fra skurkene
Hos Socialdemokratiet og Venstres frontfigurer i Europa-Parlamentet er der bred enighed om, at EU-blokken skal stå fast på værdierne og EU's aftale om retsstatsmekanismen, selvom Polen løfter en stort byrde.
“Den er i forvejen udtryk for et kompromis. Hvis vi slækker på grundpositionen, så bliver det meningsløst. Det er de selvsamme værdier, vi render og fører krig for, og derfor vil det være meget underligt at slække på dem,” siger Venstres Morten Løkkegaard.
Christel Schaldemose (S) er imponeret over den måde, "Polen forsvarer det europæiske fællesskab på.”
“Men vi bliver nødt til at fastholde, at der er nogle principper, som alle medlemslande skal efterleve. Det er jo det, der skiller os fra skurkene,” siger hun.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.