Tidligere gik Magdalena Moskalewiczs mor altid i kirke om søndagen. Kirken var en del af hendes liv. Hun opfordrede sin datter til at deltage i pilgrimsvandringer. Men da Magdalena for to år siden var hjemme på besøg fra Chicago, hvor hun nu bor og arbejder – højgravid med en datter – sagde moderen, at hun håbede, at barnet ikke skulle døbes.
”Min mors historie er ikke usædvanlig. Mange polakker ser afvisningen af de katolske ritualer som den eneste måde at gøre op med kirkens dominans i Polens politiske og kulturelle liv,” skrev den polske kunsthistoriker Magdalena Moskalewicz for nylig i en kommentar i den amerikanske avis The Washington Post.
Polen er kendt for at være katolicismens absolutte højborg i Europa – det land, hvor flest indbyggere definerer sig som katolikker, og hvor den største andel af nye katolske præster bliver ordineret. Kirken var en stærk, samlende institution for befolkningen under kommunismen, og skiftende regeringer har siden støttet og samarbejdet med kirken. Ikke mindst den nuværende regering under ledelse af PiS, Lov- og Retfærdighedspartiet.
Men alt er ikke længere ved det gamle i Polen. Den seneste måneds demonstrationer i over 500 byer mod en forfatningsdomstolskendelse, der forbyder abort af også misdannede fostre, har været omfattende og iøjnefaldende, ikke mindst fordi de også har fundet sted i og omkring kirkerne. Men protesterne er langtfra det eneste tegn på, at den katolske kirke i Polen er i vanskeligheder. På en række områder er befolkningens opbakning til kirkens autoritet i skred. Den mister tillid, den mister præster – og især de unge polakker opgiver deres tro.
Den 23-årige Lukasz Kozuchowski fra Warszawa er selv stadig overbevist katolik, men han deler mistroen til de kirkelige institutioner.
”Der er meget få af mine venner, der stadig er religiøse. Selv de, jeg mødte i gymnasiets kristne forening. De har mistet deres tro af personlige årsager, eller fordi de simpelthen er så frastødt af kirkens fejltagelser og af politikere som den nuværende regering, der kynisk hævder at være katolsk, men ikke lever op til katolske moralske standarder,” siger Lukasz Kozuchowski, der er ved at færdiggøre sit speciale i historie med fokus på Polen i 1900-tallet ved universitetet i hovedstaden.
Både i og uden for Polen tager sammenligningerne med Irland fart. Landet, der i årtier var lige så urokkelig en katolsk ø i et sekulariseret Europa som Polen, men som på få år har tilladt både aborter og homoseksuelle ægteskaber samtidig med, at kirkegangen er faldet. Forud er gået en lang årrække, hvor irerne langsomt mistede tilliden til de kirkelige institutioner – ikke mindst på grund af pædofiliskandalerne blandt landets præster – og opgav den katolske kirke som deres foretrukne moralske kompas.
Meget tyder på, at Polen nu oplever samme udvikling, selvom kirken i en tæt alliance med landets nationalkonservative regering har set ud til at stå stærkt blandt et flertal i befolkningen. Men som i Irland har tingene bevæget sig under overfladen.
”Der er sket en stille, men markant, ændring i samfundets holdning til katolicismen, herunder den katolske morallære. Der er stort set ikke længere nogen, der opfatter kirken som en forsamling af Guds folk, der stræber mod en evig Gud. I stedet ses kirken som en samling gammeldags, ultrakonservative, urørlige politiske lobbyister med en irrationel, undertrykkende ideologi,” siger Lukasz Kozuchowski.
Som i Irland – men med nogle års forsinkelse – har Polen været vidne til en række pædofiliskandaler blandt de katolske præster. I mange tilfælde har biskopper og ledelse været enten passive eller ligefrem beskyttet misbrugerne, og det har skabt en voksende vrede og frustration over kirken som institution. Oveni kommer beskyldninger om en overdådig livsstil blandt biskopperne og i nogle tilfælde direkte umoralsk offentlig opførsel, som da en stærkt beruset biskop fra Warszawa for nogle år siden var ved at køre flere mennesker ihjel.
Lukasz Kozuchowski føler sig hjælpeløs over de unges flugt fra kirken, som han frygter vil efterlade Polen med normløshed og værdiskred. Men efter hans mening har den katolske kirke kun sig selv at bebrejde. Hvor kirken formåede at være et samlingspunkt for alle polakker, religiøse som ikke-religiøse, under kommunismen, kunne den ikke omstille sig til den nye situation, da Muren faldt og Sovjetunionen brød sammen, siger han:
”Den hvilede på laurbærrene, som om historien var gået i stå. Kirkens hierarki mistede kontakten med samfundet og holdt op med at være en fortaler for den katolske sociallære for eksempel ved at forsvare rettighederne for arbejdere og udsatte befolkningsgrupper. Den formulerede ikke nogen samlende vision for folket, men har opført sig, som om den bare var endnu en lobbygruppe, der kun gik op i bioetiske spørgsmål og enkelte symbolske løsninger.”
Meningsmålinger taler deres eget sprog om utilfredsheden med kirken. I januar viste en undersøgelse foretaget for den konservativt-liberale polske avis Rzeczpospolita, at kun 40 procent af de adspurgte polakker stolede på kirken. Blandt de unge mellem 18 og 29 år var næsten halvdelen, 47 procent, direkte negativt stemte over for kirken. 44 procent var ligeglade. Kun ni procent var positive.
”Der vokser en generation frem, for hvem kirken er ligegyldig og betydningsløs,” skrev det konservative magasin Klub Jagiellonski i sidste uge i en kommentar.
Også data fra meningsmålingsinstituttet CBOS har vist et skarpt fald i de unges religiøsitet. For 10 år siden betragtede 81 procent af afgangseleverne i folkeskolen sig selv som troende, i dag er det 63 procent, skriver den engelsksprogede nyhedsside Notes from Poland. 28 procent af de unge går i kirke om søndagen, mens 35 procent aldrig gør det.
Den faldende interesse påvirker også antallet af præster og søgningen til landets klostre, fremgår det af den katolske polske nyhedsside Deon. Færre præster søger om at blive ordineret, og et voksende antal af de eksisterende forlader kirken.
Moder Jolanta Olech, generalsekretær i den polske sammenslutning af kvindelige religiøse ordner, sagde i februar til Notes from Poland, at ”tendensen har karakter af en krise”.
Katarzyna Zielinska er sociolog ved Polens ældste universitet, Jagiellonian, i Krakow med speciale i religiøsitet og sekularisering i Europa. Hun peger på, at der gennem mange år er sket en gradvis, men konstant, sekularisering af det polske samfund. Selvom Polen tilsyneladende gik mod strømmen i det øvrige Europa og forblev stærkt troende og katolsk, har små bevægelser trukket i den anden retning.
”Da kommunismen brød sammen i 1989, var der en forventning om, at Polen ville følge samme mønster af sekularisering som Vesteuropa i takt med, at velstanden steg. Det skete ikke. Tilsyneladende. For hvis man analyserer tallene og udviklingen gennem de sidste 20-30 år, kan man tydeligt se, at der er et konstant skred i religiøsiteten. Stille og roligt, men vedvarende,” siger hun.
Ifølge Katarzyna Zielinska har der hele tiden været en stor skepsis i befolkningen over for det nære forhold mellem den katolske kirke og landets skiftende regeringer. Et forhold, der er blevet yderligere intenst under den nuværende regering, ledet af PiS.
”Der har været en voksende modstand mod kirkens engagement i politik, og det er blandt andet det, vi ser udslag af nu, hvor abortdemonstrationerne retter sig mod både regeringen og kirken. Folk er trætte af at se kirkens hånd bag politiske beslutninger,” siger den polske religionssociolog.
Den amerikanske forfatter og journalist Rod Dreher, der selv er overbevist kristen, besøgte sidste år Polen som et led i sin research til bogen ”Live not by lies” (Lev ikke på en løgn) om kristne systemkritikere i det tidligere Østeuropa. Besøget var et chok for ham. For ham stod Polen som en form for troens fæstning på et stort set gudløst europæisk kontinent, men i stedet oplevede han den ene unge polak efter den anden fortælle ham, at deres land var på vej til at udvikle sig som Irland.
”Jeg ville ikke tro det. Jeg ønskede ikke at tro det. Men da jeg spurgte en ældre præst, om det var rigtigt, bekræftede han, at ’ja, det var det, desværre’,” skriver Rod Dreher i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Polakkernes bevægelse væk fra kirken blev allerede bemærket i 2012 af det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. Dengang refererede magasinet den katolske teolog, filosof og redaktør Tomasz Terlikowski for at anslå det reelle antal af troende katolikker til at være 20 procent af befolkningen.
”Vi polakker kan godt lige at bryste os af vores katolske tro, men virkeligheden ser anderledes ud,” sagde han.
Ifølge Der Spiegel gik blot 44 procent de unge polakker i kirke hver søndag for otte år siden mod 62 procent i 1992. Og 42 procent erkendte dengang, at de ikke efterlevede alle de religiøse fordringer. Mange havde sex før ægteskabet, og tusindvis fik ulovlige aborter. Fire femtedel var trætte af, at kirken blandede sig i politik.
Eamonn Conway, professor i teologi og leder af institut for teologi og religiøse studier ved det katolske universitet Mary Immaculate i Limerick i Irland, har tidligere beklaget det irske værdiskred væk fra den katolske kirke i Kristeligt Dagblad. Han siger i dag, at det er sandsynligt, at Polen vil følge det samme mønster af sekularisering. Men han understreger samtidig, at det er vigtigt at huske, at kristne har samme ret til at udtale sig og fremme deres vision for samfundets fælles bedste som alle andre.
”Kristne har meget vigtige budskaber, for eksempel når det gælder menneskelig værdighed fra undfangelsen til den naturlige død, behovet for økologisk omstilling og behovet for at beskytte og støtte familien som en central byggesten i samfundet,” siger Eamonn Conway.