EU’s værdier er truet. Så meget er både den polske regeringsleder og EU-Kommissionens formand enige om. Men her hører enigheden også op.
Den konflikt, som torsdag kommer til at ligge på de europæiske stats- og regeringslederes bord ved EU-topmødet i Bruxelles, er bestemt ikke blevet mindre uforsonlig efter at have været en tur igennem EU-Parlamentet.
Mateusz Morawiecki var tirsdag i Strasbourg for at tale den polske regerings sag over for et parlament, der har været blandt de mest skarpe kritikere af Polen på grund af de retsreformer, der beskyldes for at underminere retsstaten ved at indskrænke domstolenes uafhængighed. Især efter den polske forfatningsdomstols nylige kendelse, der sætter landets forfatning over EU-retten, ønsker parlamentarikerne, at EU-Kommissionen gør brug af flere af de sanktionsredskaber, den har til sin rådighed.
”Afpresning er blevet den sædvanlige metode fra visse medlemslande, og det er ikke demokrati,” lød modsvaret fra Morawiecki, som blev mødt med klapsalver fra regeringspartiet Lov og Retfærdigheds medlemmer af EU-Parlamentet, men med stærk kritik fra stort set alle andre i salen.
”Vi vil ikke tillade, at vore fælles værdier bringes i fare,” lød det lige omvendt fra von der Leyen, der insisterede på, at EU-Kommissionen ikke kun forsvarer retssikkerheden i EU, men også de polske borgeres ret til en retsstat med uafhængige domstole og en fri presse.
To udlægninger af, hvad der truer EU og demokratiet, står dermed stejlt over for hinanden. I et brev til de 26 andre stats- og regeringsledere, som han sendte mandag aften, forsøgte Polens premierminister således at overbevise sine kolleger om, at det også er i deres interesse at forsvare den nationale suverænitet mod ”en farlig udvikling, der truer vores fællesskabs fremtid”.
”På alle andre punkter er Polen et lovlydigt medlem af EU,” understregede Morawiecki.
Men medlemslandenes interesser er især, at EU-lovgivningen fortolkes ens i alle lande, argumenterede Ursula von der Leyen.
”Det er garantien for både borgernes og virksomhedernes retssikkerhed i EU,” sagde hun.
Fælles front mod Polen
Og det er også det synspunkt, der synes at nyde størst opbakning blandt de øvrige medlemslande. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og flere af hans kolleger i andre EU-lande er ”meget bekymrede” over udviklingen i Polen, sagde udenrigsministeren tirsdag til Ritzau efter et ministermøde i Luxembourg.
”Denne polske dom sætter spørgsmålstegn ved nogle helt fundamentale principper for EU-samarbejdet.”
Danmark er blandt den halve snes lande, der støtter EU-Kommissionen i den retssag, som Polen og Ungarn har anlagt ved EU-Domstolen for at få omstødt en ny retsstatsmekanisme, der gør det muligt at tilbageholde EU-midler til lande, som ikke respekterer retsstaten.
”Opbakningen til Kommissionen ved EU-Domstolen er et tegn på, at regeringerne er ved at danne fælles front. Der har aldrig været så mange, der ønskede at støtte Kommissionen. Redskaberne til at lægge pres på Polen er der – det er kun et spørgsmål om politisk vilje,” siger John Morijn, professor i international ret ved universitetet i Groningen.
Ursula von der Leyen kom i sin tale i går ikke nærmere ind på, om Kommissionen vil indlede en ny sag om traktatbrud, aktivere retsstatsmekanismen, sådan som Parlamentet kræver, eller snarere sætte fornyet skub i den såkaldte paragraf 7-sag om Polens stemmeret i Det Europæiske Råd.
”Men det er et spørgsmål om dage eller uger, før de bringes i brug,” har EU’s kommissær for retsanliggender, Didier Reynders, sagt.
Tyskland sidder med nøglerolle
Hidtil har Tyskland holdt igen med at straffe både Polen og Ungarn, der begge udfordrer det liberale demokrati. Men forud for debatten i EU-Parlamentet udsendte de franske og tyske udenrigsministre en fælles erklæring, hvori de støttede EU-Kommissionen, der skal stå vagt om respekten for EU’s traktater.
Og det er et skarpt signal, siger Rolf Nikel, som indtil sidste år var Tysklands ambassadør i Polen.
”Men (den afgående kansler) Angela Merkel har også givet udtryk for, at dialogen med Polen skal fortsætte, og det er ikke til at spå om, hvordan forhandlingerne vil forløbe ved topmødet i de kommende dage. Tysklands østpolitik, som går ud på at sikre det forenede Europa, der opstod efter Berlinmurens fald, ændrer sig i hvert fald ikke med en ny regering,” siger diplomaten, der i dag er næstformand for tænketanken DGAP i Berlin, og fortsætter:
”Polen ønsker ikke at forlade EU, og det er især indenrigspolitiske motiver, der får regeringen til at tage en konfrontation med EU. Regeringen vil have et retsvæsen, der ikke stiller sig i vejen for dens politik. Den største trussel for EU er derfor, at andre lande følger efter Polen og Ungarn ud på de autoritære regimers sti, hvis der ikke reageres.”
Den hollandske professor John Morijn mener, at Polen kan forsøge at sælge et kompromis, der går ud på at nedlægge det disciplinærråd, som truer polske dommere med disciplinærsager, og som er i EU-Domstolens søgelys.
”Men lakmusprøven vil være, om de dommere, som er blevet suspenderet på grund af domme, der ikke behagede regeringen, vil blive genindsat i deres embede, sådan som EU-Domstolen har krævet,” siger John Morijn.