Polens abortkamp er brudt ud i lys lue

Polske demonstranter går til angreb på kirker i protest mod kontroversiel juridisk stramning af landets i forvejen strenge abortlovgivning. Ærkebiskop advarer mod vold

Titusinder af demonstranter er de seneste dage gået på gaden i flere polske byer i protest mod det, de opfatter som et de facto-abortforbud. Her bliver en kvindelig demonstrant fjernet fra en kirke i hovedstaden, Warszawa. – Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix.
Titusinder af demonstranter er de seneste dage gået på gaden i flere polske byer i protest mod det, de opfatter som et de facto-abortforbud. Her bliver en kvindelig demonstrant fjernet fra en kirke i hovedstaden, Warszawa. – Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix.

Strejker, spraymalede kirker, sabotage af gudstjenester og masseprotester.

Polen har de seneste dage været vidne til voldsomme demonstrationer efter en afgørelse fra den polske forfatningsdomstol, som ifølge kritikere nærmer sig et totalforbud mod abort. Polen har i forvejen en af Europas mest strikse abortlove, og langt de fleste af de omkring 1000 årlige aborter sker som følge af misdannelser på fostret. Men ifølge domstolen er det forfatningsstridigt at få foretaget abort på grund af skader på fostret.

Kun i tilfælde af voldtægt, incest eller hvis kvindens helbred er i fare, vil abort fortsat være lovligt, når præsident Andrzej Duda har godkendt lovændringen.

Afgørelsen fra Polens højeste domstol fik flere tusinde aktivister til at forstyrre katolske kirkers gudstjeneste i søndags, mens atter titusinder blokerede gaderne i hovedstaden, Warszawa, i protest mod afgørelsen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

”Vi har fået nok,” råbte demonstranter, som trængte ind i en kirke i det vestlige by Poznan, mens menigheden reagerede ved at råbe ”barbarer” til demonstranterne. I Katowice i det sydlige Polen samledes omtrent 7000 demonstranter foran byens katedral og råbte ”det her er krig” og ”Vi vil have en menneskelig lov, ikke en kirkelig lov”. I den sydøstlige by Przeworsk spraymalede aktivister teksten ”Hænderne væk fra kvinder” på en kirke. Og i Warszawa kom det i går til klammeri i parlamentet, mens politi brugte peberspray under sammenstød med aktivister, som protesterede foran Jaroslaw Kaczynskis bolig. Han er formand for Polens nationalkonservative regeringsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) og EU-landets stærke mand.

PiS, som kom til magten med et spinkelt parlamentsflertal i 2015, har tætte bånd til den katolske kirke, og partiets ledere har offentligt opfordret til at forbyde abort som følge af skader på fostret. PiS har stor magt over landets forfatningsdomstol efter lovændringer i 2016, som betød, at regeringen kunne få indsat egne dommere.

”Jeg har sagt det mange gange, og jeg har aldrig lagt skjult på det, at abort af såkaldte eugeniske grunde ikke bør tillades i Polen. Jeg var og er overbevist om, at ethvert barn har ret til liv,” sagde den polske præsident Andrzej Duda, som har tætte bånd til PiS, til den polske avis Dziennik Gazeta Prawna efter afgørelsen.

Duda er gået i karantæne efter en positiv corona-test og har derfor endnu ikke sat sin underskrift på lovændringen.

Formanden for den polske bispekonference, ærkebiskop Stanislaw Gadecki, opfordrer kritikerne af abortloven til at udtrykke deres kritik på en ”socialt acceptabel måde”.

Han understreger som følge af protesterne, at det ikke er den katolske kirke, der afgør de polske love, men han siger samtidig, at ”kirken kan ikke høre op med at forsvare liv”, skriver det katolske nyhedsbureau CNA.

”Jeg beder alle troende om at bede for de ufødte børn, for forældre, der venter børn, og for at de, der bruger vold, må omvende sig,” siger ærkebiskoppen.

Men kvinderettighedsgrupper fordømmer afgørelsen, og den polske opposition beskylder regeringen for at ”lovliggøre tortur gennem bagdøren”.

”Jeg tror ikke, at de regnede med, at vi ville protestere i coronatider,” siger Marta Lempart, grundlægger af en kvindebevægelse, som arrangerer strejker, ifølge avisen The Washington Post.

Hun langer hårdt ud efter PiS’ kontrol med forfatningsdomstolen.

”Dette er ikke en juridisk afgørelse, dette er en politisk beslutning forklædt som en juridisk afgørelse,” siger hun og tilføjer, at aktivister planlægger at appellere den polske afgørelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Dunja Mijatovic, har ligeledes kritiseret afgørelsen:

”At fjerne grundlaget for næsten alle lovlige aborter i Polen svarer til et forbud og krænker menneskerettighederne,” skrev hun forleden på Twitter.

Abortloven og protesterne er blot det seneste eksempel på, at det polske samfund er blevet stadig mere splittet, siden et fredeligt magtskifte for tre årtier siden udskiftede det totalitære kommunistiske regime med demokrati og retsstatsprincipper. Det påpeger Søren Riishøj, lektor emeritus ved Syddansk Universitet og ekspert i østeuropæiske forhold.

”Abortdebatten er et varmt identitetspolitisk spørgsmål og en del af den kulturkamp mellem liberale og nationalkonservative, som er tilspidset i Polen de seneste år,” siger han og tilføjer, at identitetspolitik næsten er vigtigere i Polen end den økonomiske politik.

”Både regeringen og oppositionen føler sig frem i forhold til, hvor langt de kan gå i spørgsmål såsom abort og vielse af homoseksuelle. Billedet er broget, for et flertal af polakker er imod vielse af homoseksuelle, men de fleste er også imod stramningen af abortloven og kirkens påvirkning af den polske politik,” siger Søren Riishøj.

PiS har hidtil nydt stor opbakning ved at love mere velfærd og ved at love at beskytte vælgerne mod indvandring, homoseksuelle og EU-eliten fra Bruxelles. Men regeringen er hårdt presset af coronapandemien, og skærpelsen af abortlovgivningen kan vise sig at være en politisk ”møgsag”, siger Søren Riishøj og henviser til en ringe opbakning til loven i meningsmålingerne.

Det er ikke første gang, at Polen oplever masseprotester fra især kvinder mod den hårde abortlovgivning og kirkens rolle, tilføjer Søren Riishøj. Men demonstrationerne er denne gang taget til, og det bekymrer regeringen, at protesterne har bredt sig til de mindre byer, hvor regeringen traditionelt har flest stemmer, og hvor kirkens indflydelse er størst.

”PiS står i et dilemma, for på den ene side er partiet bange for at miste kernevælgere, som er tæt knyttet til den katolske kirke, og på den anden side skal de have fat i flere stemmer i de større byer, som traditionelt er mere liberale, for at kunne vinde det næste valg,” siger han om det polske parlamenetsvalg i 2022.