Prøv avisen

Polens præsident blokerer dommer-lov efter protester

Den polske præsident, Andrzej Duda, valgte i går at trodse sit politiske bagland og afviste at underskrive to love, som polske demonstranter og regeringskritikere betragter som en seriøs trussel mod det polske demokrati. Hans beslutning kommer efter en stribe advarsler fra EU og dagevis med protester fra tusinder af demonstranter i Polens hovedstad Warszawa og andre polske byer. Her demonstranter foran præsidentpaladset. Foto: AP/Alik Keplicz/ritzau

Præsidenten trodser sit politiske bagland og nedlægger veto mod love, som ville have sat den polske højesteret under regeringens kontrol. EU’s pres og polske demonstrationer har virket

Advarslerne fra EU og protesterne fra tusindvis af demonstranter i Polens hovedstad Warszawa og andre polske byer har gjort indtryk. I går valgte den polske præsident, Andrzej Duda, at trodse sit politiske bagland og afviste at underskrive to love, som polske demonstranter og regeringskritikere betragter som en seriøs trussel mod det polske demokrati.

Den omstridte retsreform, som blev vedtaget i det polske parlament lørdag og kun manglede præsidentens underskrift, ville blandt andet have givet det nationalkonservative regeringsparti Lov- og Retfærdighedspartiet, PiS, fuld kontrol over udnævnelsen af dommere helt op til højesteret. Præsident Duda er tæt allieret med PiS og har støttet partiets dagsorden siden dets magtovertagelse med et spinkelt flertal ved valget i 2015. Men med blokeringen af lovene lægger han sig for første gang åbent ud med partiets uofficielle leder, Jaroslaw Kaczynski, der betragtes som Polens mest magtfulde politiker.

”Jeg har besluttet, at jeg vil sende lovforslagene tilbage til Sejm (parlamentets underhus, red.), hvilket betyder, at jeg vil nedlægge veto,” sagde præsident Duda på en pressekonference.

En polsk retsreform skal gennemføres på en måde, der ”ikke skaber splittelse mellem stat og samfund”, sagde præsidenten. Han tilføjede, at landets justitsminister, som også er anklagemyndighed, ikke bør have beføjelser til at udpege dommere, sådan som lovene lægger op til.

Katarzyna Lubnauer, leder af oppositionspartiet Nowoczesna, kalder beslutningen for en ”stor sejr”.

”Det, vi var vidne til, var ikke en reform, men en beslaglæggelse af domstolene,” siger hun ifølge Reuters.

De folkelige protester har lagt pres på præsidenten, men han har også besindet sig efter en samtale med en af sine rådgivere, den 76-årige Zofia Romaszewska, som spillede en vigtig rolle i modstanden mod det kommunistiske regime og er en legende i polsk politik. Det fortæller Svend Gottschalk Rasmussen, lektor emeritus og ekspert i Polen ved Syddansk Universitet, og henviser til den ifølge ham pålidelige og ikke-statsejede avis Gazeta Wyborcza, som refererede præsidentens begrundelse.

”Hun har sagt til ham, at hun ikke ønsker den tid tilbage, hvor al magt var samlet hos regeringen eller i dette tilfælde hos justitsministeren. Hun har formentlig betonet betydningen af magtens tredeling og fortalt ham, hvad det vil sige at leve under et retssystem, som ikke er uafhængigt af den regerende magt, hvilket han aldrig selv har oplevet,” siger han.

Præsidenten forsøger dog først og fremmest at imødekomme EU, mener Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han beskæftiger sig med Østeuropa.

I sidste uge advarede næstformand for EU-kommissionen, Frans Timmermans, om, at EU var ”meget tæt på” at udløse en af dets mest drastiske sanktioner, nemlig en suspendering af Polens stemmeret i EU.

”Præsidenten er under indflydelse af de folkelige protester, men han forsøger nok primært at afværge konflikten med EU, som har stået på temmelig længe. EU er naturligvis gået kraftigt ind i den her sag for at kunne være sig selv bekendt og er nødt til at bruge alle til rådighed stående midler. Dudas veto er et lille forsøg på at begrænse skaden over for EU,” siger Hans Mouritzen.

Forholdet mellem Polen og EU blev allerede forværret, efter at PiS kom til magten i 2015. Partiet har vedtaget en række omdiskuterede love, herunder en medielov, der giver regeringen ret til at udpege ledelse og bestyrelse på statsejet tv og radio. Præsident Dudas aktuelle beslutning er ikke tegn på en ny linje fra PiS’ side.

”De er faste i kødet og tror stadig fuldt og fast på deres ideologi og verdensopfattelse og vil fortsætte den generelle linje,” siger Hans Mouritzen.