Polens værdikamp om abort er langt fra slut

Demonstrationerne fortsætter i Polen, nu da kontroversiel stramning af landets abortlov er trådt i kraft. Polske kvinder er dybt splittede. Mens nogle jubler, advarer andre om traumatiserende følger af abortforbuddet

I I flere polske byer fortsætter protesterne imod abortstramingen som her i Krakow. I den afdøde polske paves hjemby begravede demonstranter sidste weekend symbolsk menneskerettighederne foran byens berømte Johannes Paul II-vindue i ærkebiskoppens residens. – Foto: Omar Marques/Getty Images.
I I flere polske byer fortsætter protesterne imod abortstramingen som her i Krakow. I den afdøde polske paves hjemby begravede demonstranter sidste weekend symbolsk menneskerettighederne foran byens berømte Johannes Paul II-vindue i ærkebiskoppens residens. – Foto: Omar Marques/Getty Images.

”Polakker er lige nu i krig mod polakker.”

Sådan beskriver den 29-årige skolelærer Alexandra Skibiska fra Warszawa den politiske situation i Polen, efter at den lovlige adgang til abort i det overvejende katolske EU-land er blevet tæt på ikke-eksisterende. For en omstridt dom fra forfatningsdomstolen, der i oktober sidste år slog fast, at abort på grund af fostermisdannelser er forfatningsstridigt, blev for nylig implementeret af regeringen med det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) i spidsen.

Af de omkring 1000 lovlige aborter, der årligt bliver foretaget, sker de cirka 98 procent på grund af misdannelser, og polske medier har allerede bragt beretninger om kvinder, der har fået nej til at få foretaget en planlagt abort.

”At tvinge kvinder til at føde en baby, der er alvorligt skadet, kan blive alvorligt traumatiserende for disse kvinder. Men der udkæmpes lige nu en krig på symboler. PiS er fantastisk gode til at splitte befolkningen. Ifølge dem står på den ene side ’forsvarere af det undfangede liv’ og på den anden side ’baby-mordere’,” fortæller Alexandra Skibiska.

I efteråret gik hundredetusinder af polakker i en lang række polske og udenlandske byer på gaden i protest mod abortstramningen, den politiske højredrejning og den katolske kirke. Protester, som nu efter lovens ikrafttræden, er blevet genoplivet.

”Denne lov er umenneskelig, og mange mennesker vil lide under den. Jeg ved ikke, hvordan det vil ende, men intet bliver nogensinde det samme igen,” siger Alexandra Skibiska.

Da Polen i efteråret var skueplads for de største demonstrationer siden kommunismens fald, var hun selv blandt de flere end 400.000 polakker, som protesterede i hovedstaden, Warszawa. Og til trods for at lovændringen ikke har fået det samme astronomiske antal demonstranter på gaden, er der stadig tale om daglige demonstrationer, der også er fortsat i den forgangne weekend.

Selvom den polske regering har løsnet lidt op for den hårde corona-nedlukning, som landet har befundet sig i siden den 28. december, er blandt andet de restriktive forsamlingsregler blevet forlænget.

Blandt demonstranterne ser man det som et klart strategisk valg fra regeringens side at vente tre måneder med at gøre dommen til officiel lovgivning.

”Bekendtgørelsen om afgørelsen fra forfatningsdomstolen er kommet på et veltilrettelagt øjeblik,” mener Olga Sawczuk, en 20-årig studerende fra Warszawa.

”Forbuddet mod abort bliver brugt til at fjerne fokus fra regeringens inkompetence og manglende evne til at håndtere vaccinationsprogrammet,” tilføjer hun.

Den seneste uge har der i Polen været omkring 7000 nye corona-smittetilfælde om dagen og op imod 500 daglige dødsfald, så det samlede antal coronasmittede nu overstiger 1,6 millioner, mens omkring 40.000 polakker har mistet livet med covid-19. Værst ser det ud i storbyerne Warszawa, Katowice og Gdask.

”PiS ønsker at skabe en fortælling om, at demonstranterne er en trussel mod andre borgeres sundhed. Den protesterende del af befolkningen bliver gjort til synderen,” mener Olga Sawczuk.

En af de polske kvinder, der ikke ked af afgørelsen, er Anna Maria Siarkowska, der er medlem af det polske parlaments underhus, Sejm, for regeringspartiet PiS.

”Jeg er mor til fire døtre, og som kvinde og som mor kan jeg ikke forestille mig en situation, hvor jeg kunne dræbe mit eget barn, selvom det var sygt eller handicappet,” siger hun.

På sin Twitter-profil poserer hun med et spædbarn på armen, og hendes brugernavn er suppleret med et #BabiesLivesMatter.

”Jeg er meget tilfreds med forfatningsdomstolens dom. Den fastslog, at drab på ufødte børn, der mistænkes for at være syge eller handicappede, er i strid med forfatningen. Enhver har ret til at leve, og staten bør garantere denne beskyttelse, uanset alder, køn, helbred eller omstændighederne ved undfangelsen,” siger Anna Maria Siarkowska.

Hun afviser dog, at tidspunktet for implementeringen af loven har haft noget med coronapandemien at gøre.

”Dommen fremkalder selvfølgelig stærke følelser i dele af samfundet, hvilket fører til protester, men nogle gange sker det, at ikke alle er tilfredse, når en lov ændres,” siger hun.

Omkring årsskiftet viste meningsmålinger dog, at det er et klart mindretal af den polske befolkning, der ønskede den i forvejen restriktive abortlovgivning yderligere strammet.

Vurderingen blandt en række eksperter lyder, at den upopulære domsafsigelse er blevet implementeret af to grunde:

For det første for at lukke en front af til det højrenationale parti Konfederacja (Forbundet for Frihed og Uafhængighed) og dermed undgå at miste vælgere til det yderste højre. Og for det andet fordi det længe har været et ønske fra konservative kræfter i den indflydelsesrige katolske kirke, som regeringspartiet PiS er nært allieret med.

”Fra prædikestolene opfordrer præsterne deres menighed til at stemme for PiS, og PiS giver dem økonomiske tilskud, vender det blinde øje til kirkens skandaler og roser den katolske kirke på offentligt tv,” fortæller den 28-årige designer Karolina Kurek om alliancen mellem regeringspartiet og kirken.

Hun er en af de yngre polakker, som er ved at vende kirken ryggen. Polen har ellers været kendt som katolicismens absolutte højborg i Europa, men ifølge en ny meningsmåling fra Ibris for avisen Rzeczpospolita beskriver 47 procent af polakkerne i alderen 18 til 29 år sig som negativt indstillet over for kirken. 44 procent beskriver sig som neutrale, mens kun 9 procent i aldersgruppen er positivt stemte.

Og mens kirken var en stærk, samlende institution for polakker under kommunismen, bakker kun 41 procent af den samlede befolkning ifølge en anden måling foretaget af det offentlige meningsmålingsinsititut CBOS i dag op om kirken – den laveste opbakning siden 1993.

”I stedet for at modernisere sig og vinde de unge har den polske kirke desværre valgt at stå på den forkerte side af denne konflikt,” lyder det fra Karolina Kurek.