Viralt politidrab forstærker det sorte USA’s traumer

Kombinationen af coronavirussen og en næsten konstant strøm af umotiverede drab på sorte amerikanere øger racespændingerne i et i forvejen splittet USA

Politidrabet på den 46-årige George Floyd i Minneapolis i Minnesota mandag i denne uge blev optaget af en mobiltelefon. Her ser man en hvid politibetjent, der efter en fredelig anholdelse har tvunget Floyd i asfalten og i cirka otte minutter presser sit knæ hårdt mod den gispende mands hals, der mister bevidstheden for rullende kameraer. Sagen har ført til voldsomme protester i Minneapolis og byer som New York, Memphis, Denver og Los Angeles. Billedet er fra en demonstration ved rådhuset i Minneapolis.
Politidrabet på den 46-årige George Floyd i Minneapolis i Minnesota mandag i denne uge blev optaget af en mobiltelefon. Her ser man en hvid politibetjent, der efter en fredelig anholdelse har tvunget Floyd i asfalten og i cirka otte minutter presser sit knæ hårdt mod den gispende mands hals, der mister bevidstheden for rullende kameraer. Sagen har ført til voldsomme protester i Minneapolis og byer som New York, Memphis, Denver og Los Angeles. Billedet er fra en demonstration ved rådhuset i Minneapolis. Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix.

Foråret i USA har for afroamerikanere budt på to plager. Den første er coronapandemien, der er gået uforholdsmæssigt hårdt ud over landets sorte befolkning i form af tabte liv og tabte levebrød. Den anden er epidemien af umotiverede drab på ubevæbnede afroamerikanske borgere.

Det seneste eksempel på sidstnævnte er politidrabet på den 46-årige George Floyd i Minneapolis i Minnesota mandag i denne uge. En mobiltelefonoptagelse af en hvid politibetjent, der efter en fredelig anholdelse har tvunget Floyd i asfalten og i cirka otte minutter presser sit knæ hårdt mod den gispende mands hals, har ført til voldsomme protester i Minneapolis og byer som New York, Memphis, Denver og Los Angeles. I Minneapolis udviklede protesterne sig til voldelige gadekampe, og natten til i går dansk tid satte demonstranter ild til en politistation, mens guvernør Tim Walz så sig nødsaget til at indkalde delstatens nationalgarde.

Et billede fra videoen af anholdelsen, hvor 46-årige George Floyd mister bevidstheden, efter betjenten i adskillige minutter holder sit knæ på Floyds hals, mens Floyd siger, "I can't breathe, I can't breathe (jeg kan ikke trække vejret, red.)". Videoen er gået viralt og har ført til voldsomme demonstrationer i et forvejen splittet USA.
Et billede fra videoen af anholdelsen, hvor 46-årige George Floyd mister bevidstheden, efter betjenten i adskillige minutter holder sit knæ på Floyds hals, mens Floyd siger, "I can't breathe, I can't breathe (jeg kan ikke trække vejret, red.)". Videoen er gået viralt og har ført til voldsomme demonstrationer i et forvejen splittet USA. Foto: Darnella Frazier/AFP/Ritzau Scanpix

Drabet på George Floyd kom få uger efter den landsdækkende furore over to hvide mænds nedskydning af en ubevæbnet 25-årig sort jogger, Ahmaud Arbery, i delstaten Georgia. Ligesom det var tilfældet med George Floyd, blev Arberys forfærdende sidste minutter filmet med en mobiltelefon og delt online.

Og det kommer også i hælene på sagen om den 26-årige afroamerikanske sygeplejestuderende Breonna Taylor, der i marts blev skudt og dræbt af politiet, mens hun lå og sov i sit hjem i Louisville i Kentucky. Politiet havde i forbindelse med en ransagelse slået døren ind til den forkerte lejlighed.

Hændelserne belyser, hvor farligt og traumatisk det kan være at være sort i et hvidt USA, siger eksperter og meningsdannere. Racismen er et psykologisk åg, siger Danielle Jackson, der er bestyrelsesformand for den amerikanske psykiatriske forenings kreds af afroamerikanske psykiatere, til avisen USA Today.

”Konstant at blive konfronteret med racerelateret vold, tortur, mord og ligegyldighed over for sortes menneskelighed kan kun betegnes som et vedvarende, gentaget traume. Det er muligt, at de ansvarlige for racevold ser anderledes ud og taler anderledes i dag end førhen, men budskabet består: Du, sorte menneske, er ’den anden’ og mindreværdig,” siger hun.

Den store bevågenhed, som videooptagelser som dem af George Floyd og Ahmaud Aubery har fået, er også problematisk, tilføjer Danielle Jackson.

”De er mennesker, og de fortjener værdighed. Du kan gå på nettet og se et sort menneske blive dræbt, men hvornår var sidste gang, du så et hvidt menneske blive dræbt online,” spørger hun.

Kombinationen af coronapandemiens hærgen i det afroamerikanske samfund og de nylige, meget omtalte drab på sorte bidrager til såkaldt r acial battle fatigue, racemæssig krigstræthed, anfører skribenten Maia Hoskin i nyhedsmediet Forbes. Dette moderne begreb dækker over de skadelige symptomer såsom højt blodtryk, angst, mavesår og depression, som er forbundet med at være sort i en hvid verden.

”Coronavirus har vist sig at være en betydelig kilde til angst og stress i det sorte samfund. De nye historier om mordene på Breonna Taylor, Ahmaud Arbery og George Floyd føjer blot spot til skade i en i forvejen traumatisk tid,” skriver hun.

Ifølge en undersøgelse i det lægefaglige tidsskrift The Lancet påvirker politidrab på sorte borgere hele den afroamerikanske befolknings psykiske velbefindende.

Tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder viser endvidere, at sorte amerikanere er mere nedtrykte end deres hvide landsmænd, og eksempelvis er 20 procent mere tilbøjelige til at lide ”alvorlig psykologisk nød”. En anden undersøgelse fra Kongressen i Washington viser, at antallet af selvmordsforsøg blandt unge afroamerikanere er steget med 73 procent fra 1991-2017, og at eksponering for racisme spiller en rolle i stigningen.

De fire politibetjente, der var til stede ved anholdelsen af George Floyd, er blevet fyret, men føderale og lokale statsanklagere har endnu ikke afgjort, om der kan rejses en straffesag imod dem.