Efter tre års udtalt vrede og krav om retfærdighed så det i sidste uge endelig ud, som om den sorte protestbevægelse Black Lives Matter (Sortes Liv Har Betydning) var nået igennem med sit budskab til den brede amerikanske befolkning. Men nu kan hele projektet være tabt på gulvet.
Black Lives Matter begyndte som tre vrede, sorte kvinders protest mod frikendelsen af en vagtmand, George Zimmermann, som i 2013 skød og dræbte den ubevæbnede sorte teenager Trayvon Martin.
De tre kvinder Alicia Garza, Patrisse Cullors og Opal Tometi reagerede ved at poste hashtag-budskabet #BlackLivesMatter på sociale medier, og med politimanden Darren Wilsons drab på den unge, sorte og ligeledes ubevæbnede Michael Brown i Ferguson, Missouri, i august 2014 forvandledes sloganet til et kampråb og siden til en markant protestbevægelse med mindst 37 grupperinger og titusinder af tilhængere i USA.
Indtil i sidste uge var bevægelsen dog stadig meget spredt og dens gennemslagskraft relativt begrænset. Så indtraf det skelsættende øjeblik, da videooptagelser af politifolks drab på to sorte mænd i delstaterne Minnesota og Louisiana tirsdag og onsdag nåede ud til amerikanske tv-seere og vakte national afsky.
”Det virkede, som om en national bevidsthed var ved at synke ind,” siger aktivist Aesha Rasheed til New York Times.
Selv Minnesotas hvide guvernør, Mark Dayton, anerkendte bevægelsens hovedanliggende med ordene:
“Ville dette være sket, hvis de passagerer – chaufføren og passagererne – var hvide? Det tror jeg ikke, det ville,” sagde han ifølge New York Times blandt andet med henvisning til, at den 32-årige sorte Philando Castile blev skudt og dræbt i sin bil af en betjent, mens hans kæreste sad ved siden af ham og filmede episoden:
“Åh, min Gud, fortæl mig ikke, at han er død,” siger hun på optagelsen,” mens hendes fireårige datter sidder på bagsædet.
Artiklen fortsætter under billedet
Drabene på de to sorte mænd førte til massive protester over hele USA. Men bedst som bevægelsen havde vundet lydhørhed og sympati blandt beslutningstagere og befolkning, blev fem amerikanske betjente skuddræbt af en sort snigskytte under en ellers fredelig demonstration, arrangeret af Black Lives Matter, i Dallas torsdag aften.
Snigskytten, den 25-årige krigsveteran Micah Johnson, havde ifølge politiet ingen direkte forbindelse til nogen protestbevægelse, men inden politiet dræbte ham under skyderierne, fortalte han politiets forhandlere, at han havde jaget hvide betjente som gengældelse for deres overgreb.
Drabene har bragt Black Lives Matter ud i sin formentlig hidtil største krise, og bevægelsen har travlt med både at distancere sig fra drabsmanden og modsige det kor af kritikere, der beskylder bevægelsen for at have inspireret til mordene på de hvide betjente.
“Retorikken hos Black Lives Matter opmuntrede åbenlyst den snigskytte, der skød politibetjentene i Dallas,” skriver Bill Zedler, republikansk parlamentsmedlem i Texas, på Twitter.
Ligeledes siger delstatens viceguvernør Dan Patrick til New York Times, at han ”bebrejder Black Lives Matters tidligere protester”.
Bevægelsen er kendt for sine offentlige, ikke-voldelige konfrontationer såsom at råbe efter politifolk og iscenesætte simulerede dødsfald begået af politiet. Denne voldsomme fremfærd har indimellem vakt misfornøjelse blandt bevægelsens egne tilhængere – som da aktivister tog mikrofonen fra den ellers venligt indstillede, demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders under et vælgermøde i Seattle i august sidste år.
Den konservative politiske kommentator Heather Mac Donald beskylder bevægelsen for at basere sin aktivisme på myter:
”Black Lives Matter har tydeligvis overbevist demokrater og progressive om, at der er en epidemi af racistiske hvide politibetjente, som dræber unge sorte mænd,” skriver hun i en klumme i The Wall Street Journal.
Men vigtigheden af et opgør med USA’s historiske racisme og tilstedeværelsen af Black Lives Matters ikke-voldelige protester har ikke været vigtigere, siden Martin Luther King stod i spidsen for de store protester for et halvt århundrede siden, mener den amerikanske baptistpræst, radiovært og borgerrettighedsaktivist Al Sharpton.
Han påpeger, at politiet har skudt og dræbt 123 sorte mennesker alene i 2016 ifølge Washington Post.
”Hvor mange betjente har fået fængselsstraf ud af alle disse tragedier? Ingen,” skriver han i den britiske avis The Guardian:
”Jeg har været ved fronten i kampen for retfærdighed og modstand mod politibrutalitet i årtier, og jeg mener, at tilstandene er værre nu, end de var tidligere.”