De europæiske lande optrapper nu forsøgene på at etablere en international særdomstol, som kan dømme de europæiske fremmedkrigere, der sluttede sig til Islamisk Stat og nu sidder i enten irakiske fængsler eller kurdisk styrede fangelejre i det nordlige Syrien.
I mandags blev to franske fremmedkrigere dømt til døden ved hængning af en domstol i Iraks hovedstad, Bagdad, hvor i alt 11 franske fremmedkrigere nu venter på at blive henrettet. Normalt vil et europæisk land gøre alt for at kræve en statsborger udleveret i tilfælde af en dødsdom i et andet land, men ingen ønsker at tage fremmedkrigerne tilbage. De europæiske regeringer kan dog heller ikke se stiltiende til, mens deres statsborgere dømmes til døden efter en retsproces, der ser ud til at være alt andet end retfærdig.
Vejen ud af dette dilemma kan være en international særdomstol, der får til opgave at dømme de europæiske eller vestlige statsborgere, som har været en del af Islamisk Stat. Spørgsmålet ventes at blive diskuteret af EU’s indenrigsministre i Luxembourg i dag, efter at et internationalt ekspertmøde tidligere på ugen blev organiseret i Sverige, som har været primus motor i forslaget.
”En regional domstol vil være tættere på beviser og vidner, hvilket kan betyde, at flere kan dømmes,” har den svenske socialdemokratiske justitsminister, Mikael Damberg, udtalt til internationale medier.
Den hollandske udenrigsminister, Stef Blok, har allerede støttet tanken, som også modtages med lydhørhed i Frankrig. Spørgsmålet er blot, hvilke juridiske mekanismer i international ret, der kan bringes i anvendelse.
Hverken Syrien eller Irak har tiltrådt den Internationale Krigsforbryderdomstol, som derfor ikke af egen drift kan efterforske og dømme sager om krigsforbrydelser begået af Islamisk Stat. I stedet kan FN’s Sikkerhedsråd beslutte at nedsætte en særdomstol, som det er sket for eksempel efter folkedrabet i Rwanda eller krigsforbrydelserne i det tidligere Jugoslavien.
”Men et sådant forslag vil blive mødt med et veto af Rusland, der er modstander af international efterforskning af krigsforbrydelser under kampen mod Islamisk Stat,” siger Marco Sassoli, direktør for Akademiet for Folkeret og Menneskerettigheder i Genève.
”Til gengæld kan den irakiske regering være villig til indgå en aftale med en række europæiske lande om at tillade en domstol, der kan dømme deres statsborgere på irakisk jord. Men langt de fleste europæiske fremmedkrigere sidder i kurdiske lejre i Syrien, og Syrien vil næppe godkende en international domstol på sit territorium,” siger Marco Sassoli.
Dertil kommer, at en international domstol kun kan dømme enkeltpersoner, der har gjort sig skyldige i krigsforbrydelser, understreger Anne Denis fra Amnesty International i Paris.
”En national domstol som den irakiske dømmer på baggrund af national lovgivning, der forbyder støtte til terrororganisationer. Det kan en international domstol ikke, og det kan være meget vanskeligt at bevise enkeltpersoners individuelle ansvar for konkrete krigsforbrydelser. Det kan betyde, at mange personer ikke kan dømmes,” siger Anne Denis.
Endelig vil en international domstol rejse spørgsmålet om de mange andre krigsforbrydelser, som blev begået under kampen mod Islamisk Stat især i Syrien.
”Hvis man dømmer europæere for krigsforbrydelser, vil det rejse spørgsmålet om, hvorfor andre oprørsgruppers eller syriske regeringstroppers overgreb ikke skal efterforskes,” siger Maco Sassoli.