Siden Amnesty International i sidste uge vedtog den første officielle politik om prostitution og erklærede, at man ville arbejde for en afkriminalisering af køb og salg af seksuelle ydelser, har de negative reaktioner regnet ned over organisationen.
Men mens det for de norske og danske afdelinger er blevet ved kritik i den offentlige debat, har den svenske afdeling mistet næsten 1000 af de i alt cirka 100.000 medlemmer, oplyser afdelingen til Kristeligt Dagblad.
Beslutningen om at ville arbejde for afkriminalisering blev truffet på den internationale generalforsamling, hvor de svenske og norske delegationer stemte imod. Fra dansk hold vil man ikke oplyse, hvad man stemte, men udtaler, at man bakker op om beslutningen.
De svenske og norske afdelinger ønskede, at man fra land til land skulle tage stilling til, om afkriminalisering vil gavne prostitueredes vilkår.
Katarina Bergehed, der er ansvarlig for kvinderetsspørgsmål i Amnestys afdeling i Sverige, forklarer, at en af årsagerne til den massive medlemsflugt kan være det svenske samfunds store fokus på kvinde- og kønsspørgsmål.
”Der er ingen tvivl om, at de mange udmeldinger skyldes den nye politik, som mange er voldsomt utilfredse med, og at mange har været engageret i det spørgsmål i lang tid. To ud af tre kommentarer til os om spørgsmålet er negative,” siger hun.
Selvom den svenske afdeling er modstander af den interntionale politik, er man nu tvunget til at følge beslutningen og vil derfor bede regeringen om en udredning af konsekvenserne af, at Sverige i 1999 vedtog at ulovliggøre køb af seksuelle ydelser.
I den nærmeste fremtid vil den svenske afdeling invitere organisationer og repræsentanter for de prostituerede til dialog, men man vil ikke arbejde aktivt for at ændre lovgivningen, lyder det.
”Det er et dilemma, vi står i, men jeg er sikker på, at vi kan løse det. Det står frit for den enkelte afdeling, hvordan man vil gå videre med beslutningen, og vi vil i hvert fald ikke lave kampagner for afkriminalisering,” siger Bergehed.
I Norge, hvor køb af seksuelle ydelser siden 2009 har været ulovligt, siger talsperson for Amnesty, Patricia Kaatee, at man i modsætning til Sverige ikke har oplevet medlemsflugt.
”Mellem 100 og 200 har meldt sig ud, men mange har også meldt sig ind. Det sker, hver gang vi indfører en kampagne eller politik på et nyt område,” siger hun.
Patricia Kaatee mener, at baggrunden for, at færre nordmænd har meldt sig ud, er en mere åben debatkultur.
”Det er udtryk for, at loven i Norge ikke har lige så massiv opbakning som i Sverige, og at der i Norge er større rum for debat og mulighed for en nuanceret diskussion af prostitueredes vilkår,” siger hun.
I Danmark, der er det eneste af de skandinaviske lande, hvor det i dag ikke er kriminelt at købe seksuelle ydelser, fortæller vicegeneralsekretær i Amnestys danske afdeling, Trine Christensen, at man ikke har set store udsving i medlemstallet den seneste uge.
”Det skyldes nok i høj grad, at den danske lovgivning ligger tæt op ad Amnestys politik. Det eneste, der stikker ud, er rufferiparagraffen, der ulovliggør bordelvirksomhed. Derfor vil vi indlede en dialog med regeringen og forskellige organisationer om, hvorvidt der kan laves justeringer der,” siger hun.
Trine Christensen fortæller, at organisationen ikke har planer om at arbejde for at afskaffe rufferiparagraffen.