Det er godt en uge siden, at den tunesiske udenrigsminister, Khemaies Jhinaoui, kunne glæde sig over, at Tunesien for fjerde gang var blevet valgt til en af de ikke-permanente pladser i FN’s Sikkerhedsråd for en toårig periode. Efter valget fremhævede udenrigsministeren Tunesien som et foregangsland for demokrati og lovede, at det nordafrikanske land vil kæmpe for menneskerettigheder og kvinders indflydelse.
”Tunesien vil være en stemme for menneskerettigheder og en stemme for kvinders betydning og den indsats, kvinder kan yde for fredsopbygning,” sagde Khemaies Jhinaoui til FN’s net-tv.
Besma Soudani er en af de tunesiske kvinder, som kan tage æren for, at udenrigsministeren har noget at have sine flotte ord i. Den 50-årige lingvist og universitetslærer med speciale i arabisk kultur, køn og kvinder i Nordafrika har siden diktatoren Zine el-Abidine Ben Alis fald i 2011 brugt det meste af sin vågne tid på at kæmpe for, at det arabiske oprør ville fremme kvindernes rettigheder i det nordafrikanske land. Hun var lykkelig over Ben Alis fald og de demokratiske muligheder, der åbnede sig, men samtidig skræmte det hende at opleve den opblomstring, de religiøse, konservative kræfter fik.
”Tunesien har altid været kendt som en foregangsland, når det gælder kvinders rettigheder. Jeg er opdraget med, at der er lighed mellem kønnene. Men jeg var virkelig bekymret efter revolutionen. Der var en række religiøse, konservative personer, som var gode til at udnytte magt-tomrummet efter Ben Ali. De ville rulle den lovgivning tilbage, som gav kvinderne rettigheder. De ville blandt andet genindføre flerkoneri, og de opfordrede til, at kvinder skulle tage sig af hjemmet i stedet for at uddanne sig og arbejde,” siger Besma Soudani, der for nylig har besøgt Danmark.
Bekymringen for, hvor Tunesien – og dets kvinder – ville ende, hvis islamiske partier fik enerådende indflydelse på tunesisk politik, fik hende til at grundlægge organisationen League des Electrices Tunisiennes (Ligaen for kvindelige tunesiske vælgere), som blandt andet træner kvindelige politiske kandidater til parlaments- og kommunalvalg.
”Vi prøver at inspirere kvinder til at gå ind i politik. Det er nødvendigt, at de blander sig direkte. De skal vise, at de er en del af civilsamfundet,” siger Besma Soudani, som indtil nu ikke selv har stillet op til en politisk post, fordi hun mener, hun kan gøre mere nytte gennem ligaen.
Den har blandt andet været med til at sikre, at andelen af kvinder i det tunesiske parlament er steget til 31,3 procent fra 26,7 procent i 2011 og har været med til at gennemføre en række love til fordel for kvinders ligestilling. Blandt andet er den omdiskuterede lov, der fritog en voldtægtsmand fra straf, hvis han giftede sig med sit offer, blevet fjernet. Men først og fremmest har ligaen bidraget til at sikre kvindernes status i den nye forfatning, som blev udarbejdet efter Ben Alis fald og vedtaget i 2014. Besma Soudani peger på, at kvindernes rettigheder nu er skrevet direkte ind i forfatningen. I artikel 46 står der:
”Staten forpligter sig til at beskytte kvinders opsamlede rettigheder og arbejde for at styrke og udvikle disse rettigheder.”
Besma Soudanis største bekymring er stadig, at Tunesien skal blive styret efter religiøse dogmer snarere end sekulære politiske hensyn. Det store regeringsparti Ennahdha, der ofte karakteriseres som en ”light”-udgave af det iranske præstestyre og Det Muslimske Broderskab i Egypten, taler med to tunger, mener hun. På den ene side står partiet bag den nye forfatning, som garanterer alle menneskerettigheder, herunder religionsfrihed. På den anden side forsøger det alligevel at presse en islamisk levevis igennem. Senest med et forbud mod at holde caféer åbne under ramadanen.
”Vi ser et islamisk skred i mange af de arabiske lande. Kampen eksisterer stadig, og vi er bange for de konsekvenser, den kan få. Det er en stor fejltagelse at have religiøse, politiske partier. Jeg er troende muslim, men religion er en sag mellem dig og din gud. Man skal ikke blande islam og politik. Ikke kun for kvindernes skyld. Også for mændenes,” siger Besma Soudani.
Hun indrømmer gerne, at der er tunesiske kvinder, som deler de religiøse konservative synspunkter, og ønsker, at samfundet skal indrettes efter de religiøse forskrifter – men den sag må de selv kæmpe.
”Sådan er det i et pluralistisk samfund. Der vil være kvinder med konservative, religiøse synspunkter, og de har ret til at slås for deres meninger. Men jeg slås for mine synspunkter,” siger hun og gør i øvrigt op med idéen om, at kvinderne på landet skulle være mere konservative.
”De ser muligvis mere konservative ud, fordi mange af dem går med tørklæde, men der er ingen modsætning mellem at være religiøs og feminist. Jeg har talt med et utal af kvinder på landet, og de er stolte og selvbevidste. Det er dem, der arbejder. Dem, der opdrager børnene og sørger for, at de får en uddannelse, mens mændene sidder på café. De kender godt deres rettigheder,” understreger hun.
Selv er hun gift og har to døtre på henholdsvis 14 og 24 år. Den yngste er stadig i skole, mens den ældste læser sociologi. Besma Soudani lægger ingen planer på deres vegne, men hun håber, at de får et liv, som giver dem mulighed for andet end at blive gift og få børn, hvis det er det, de ønsker. Og indtil videre tror hun på, at fremtiden er med Tunesiens kvinder, selvom landet står med et væld af økonomiske og sociale problemer:
”Udviklingen har ikke været sort-hvid efter revolutionen. Man kan sige, at det er blevet bedre på nogle punkter, værre på andre. Vi har en massiv økonomisk krise, der især rammer de unge. Men jeg føler mig tryg i mit land, Og jeg har beholdt mine rettigheder.”