Prøv avisen

Valget af Trump har fået venstreorienterede til at søge trøst hos Gud

"Efter præsidentvalget havde jeg ikke lyst til at gå ud af sengen, indtil jeg besluttede at gå hen til St. Margarets kirke, som jeg i mange år har kørt forbi i til og fra arbejde." Nu tager Caroline Judge ofte sine børn med, når hun laver frivilligt arbejde gennem kirken. Foto: Stine Kromann Dragsted

Efter et år med Donald Trump ved magten vender flere venstreorienterede amerikanere sig mod Guds ord for at finde mening med tilværelsen

Jade Williams pensler bollerne på bagepladen, indtil hver eneste er dækket af smeltet smør. Bag hende er travle hænder ved at varme store portioner af kartoffelmos og spareribs op. Klokken er halv syv, og mørket og nattens frost lurer stadig bag den røde trædør, der leder fra gaden ind til St. Margaret’s Kirkes varme forsamlingsstue. Her midt i Washington D.C. har cirka 50 mænd og kvinder søgt en pause fra livet på gaden. I kirken er der stole at hvile benene på og borde, som Jade Williams og andre frivillige hver morgen serverer morgenmad på.

”Folk ved, at de får en solid omgang morgenmad, når de kommer her til Charlies Place. Det er ofte det eneste måltid, vores klienter får i løbet af dagen,” fortæller hun.

Morgenmadsuddelingen, Charlies Place, er en ud af mange opsøgende programmer, som St. Margaret’s episkopale kirke deltager i. Netop kirkens sociale arbejde var grunden til, at den 27-årige Jade Williams sluttede sig til menigheden, da hun for et år siden flyttede til USA’s forbundshovedstad.

”Med den nuværende politiske situation og med en præsident, som ikke kerer sig om udsatte mennesker og om social retfærdighed, var det afgørende at tilslutte mig en kirke, hvor der er hjerterum. Jeg føler mig hjemme i St. Margaret’s, fordi det ikke alene er en kirke, men et sted, som virkelig forsøger at legemliggøre Guds liv ved at vise Guds kærlighed til andre.”

I Temple Shalom, en stor synagoge nord for Washington, der tilhører den reformerte jødedom, er aktivitetsniveauet også steget markant siden præsidentvalget sidste år og den ukonventionelle republikaner Donald Trumps indsættelse som USA’s 45. præsident i januar i år.

”Vi så en stærk modreaktion, da Trump blev præsident, og den er ikke stilnet af i det forløbne år. Marcher, indsamlinger, hjælp til flygtningefamilier; det er alt sammen drevet af medlemmerne i vores trossamfund,” fortæller Katherine Schnorrenberg, der arbejder som assistent for synagogens rabbinere.

For 71-årige Sherry Doggett, der tilhører Temple Shalom, er social aktivisme en naturlig forlængelse af hendes jødiske tro.

”Vi kan ikke ændre, hvem der sidder i Det Hvide Hus, og vi kan ikke omgøre de præsidentielle dekreter, som rammer flygtninge og immigranter og samfundets syge, men som trossamfund kan vi reagere på den politiske virkelighed. Her i synagogen følte vi et akut behov for at række hånden ud mod de flygtninge, der kommer til landet, og hjælpe dem med at føle sig velkomne,” siger hun.

Behovet for at handle står ikke alene, fortæller præsten Timothy Tutt, der leder en progressiv protestantisk menighed i en af hovedstadens bedrestillede forstæder. Mange ønsker også at forstå, hvad de kan bruge religiøse traditioner til i en politisk kaotisk tid.

”Jeg har oplevet en stigende tilgang af nye medlemmer til kirken og vores gudtjenester det seneste år. Mange af dem er småbørnsfamilier, som siger, at de ønsker at forankre deres børn i et stærkt værdifællesskab på et tidspunkt, hvor de politiske grænser for, hvad vi opfatter som anstændigt og moralsk acceptabelt, bliver udvisket,” siger han.

Det har skabt en religiøs selvransagelse hos mange menighedsmedlemmer i Westmoreland Congregational United Church of Christ, fortæller Timothy Tutt.

”Folk søger til vores kirke for at dykke ned i, hvad den kristne tro kan fortælle os om at investere i vores eget liv og i vores omverden.”

Tilbage i St. Margaret’s Kirke har Jade Williams og andre frivillige sat morgenmaden ud på store langborde, men inden de mange maver skal mættes, er der fællesbøn.

”Vores morgenbøn handler om at hele en ødelagt sjæl. Det er en bøn, der i lige så høj grad gælder os frivillige som de hjemløse, der kommer her,” siger 46-årige Caroline Judge, som til daglig arbejder i et af hovedstadens største advokatfirmaer.

”Jeg begyndte at hjælpe til her i Charlies Place efter præsidentvalget. Dengang forsøgte jeg at finde mening med den drejning, vores land har taget, og forklare Trumps valg til mine børn på 7 og 10 år.”

Det frivillige arbejde gennem kirken har givet Caroline Judge en erkendelse, som hun siger, går langt videre end at reagere på konsekvenserne af Trumps politik.

”Jeg tror, mange af os, der begræder valget af Trump, har brugt det sidste år på at spørge, hvem vi egentlig er, og hvem vi ønsker at være. Når jeg kommer her i kirken, oplever jeg sider af mennesker, som giver mig lysten og modet til at tro igen.”