Det er næppe gået nogens næse forbi, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har strammet grebet gevaldigt om det russiske samfund siden invasionen af Ukraine den 24. februar. Titusindvis af liberale russere har taget flugten som følge. Putins autokratiske metoder gør sig imidlertid ikke kun gældende i Rusland, men også i hjertet af det EU, som ellers støtter ukrainerne i deres frihedskamp.
Mens hele verden kigger mod Ukraine, udnytter Polen og andre EU-lande det enorme røgslør fra krigen ved EU’s dørtærskel til at kvæle frihedsrettighederne hos deres egne befolkninger. Det mener den polske graver-journalist og forfatter Tomasz Piatek, som i 2017 fik organisationen Journalister uden Grænsers pris for at beskrive daværende forsvarsminister Antoni Macierewiczs forbindelser til den russiske efterretningstjeneste.
Polen har ellers udmærket sig i Vestens øjne ved at sende kampvogne til Ukraine og tage imod suverænt flest ukrainske flygtninge, flere end 3,6 millioner, hvoraf knap 1,2 millioner nu har fået midlertidigt ophold.
Kristeligt Dagblad møder Tomasz Piatek på en kaffebar i hovedstaden Warszawa, som er prydet med sympatitilkendegivelser over for Ukraine: ukrainske flag i næsten alle gader og plakater med præsident Putins ansigt og "Rusland" skrevet på engelsk med nazisternes runeformede SS-bogstaver. Polen har de seneste 20 år været Ukraines mest trofaste støtte i EU og Nato, landet har siden 2014 budt millioner af ukrainere velkommen og talt for Ukraines integration i Europa.
Men samtidig bærer landets ledende regeringsparti, det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti, PiS, en stor del af ansvaret for, at Putins Rusland er blevet magtfuldt i Europa, mener Tomasz Piatek.
“For den polske regering er denne krig godt nyt. Med krigen kan PiS gemme sig bag en maske som Putins fjender. Og fortsætte sin egen krig mod cirka halvdelen af sin egen befolkning og mod det vestlige Europa, uden at ret mange lægger mærke til det,” siger han og henviser til de polakker, som ikke støtter PiS i det stærkt polariserede land.
EU-Kommission og Polen igen på talefod
Frem til Ukrainekrigen var der stor bevågenhed på den polske regerings angreb på landets frie medier og domstolenes uafhængighed. Angreb, som ifølge journalisten ligner det, Putin har gjort for at undertrykke de russiske medier og domstole. Men PiS instrumentaliserer nu krigen til at styrke sin position, mener både Piatek og andre kritikere.
Pengene fra EU's corona-genopretningspakke blev tilbageholdt af EU efter Polens indgreb mod uafhængige dommere, men i denne uge har EU-Kommissionen afsluttet den langvarige strid ved at godkende den forsinkede genopretningsplan for Polen på knap 36 milliarder euro. Kommissionsformand Ursula von der Leyen var fredag på besøg i Warszawa og sagde her, at "vi endnu ikke er ved vejs ende, hvad angår mere retsstatslighed i Polen".
“De ændringer, som den polske regering har foreslået, er ikke tilstrækkelige. Og EU-Kommissionen lader heller ikke til at tro på, at de vil blive gennemført fuldt ud eller hurtigt,” siger Tomasz Piatek og henviser til, at Polen ifølge von der Leyen vil få pengene, hvis landet genindsætter suspenderede dommere inden udgangen af 2023.
“Så hvorfor overhovedet forhandle med Djævelen? Det kan forklares med behovet for fælles modstand mod Putin. Men det er for mig at se ikke en holdbar forklaring. Uanset den polske regerings retorik regerer den takket være Putin. Den indfører hans idéer. Den tjener som hans redskab til at undergrave EU. Den forsøgte i årevis at skabe splid mellem polakker og ukrainere. Så der er for mig at se behov for fælles modstand både mod Putin og mod Kaczynski,” siger han med henvisning til Polens stærke mand, PiS-formand og vicepremierminister Jaroslaw Kaczynski.
Efter krigsudbruddet i Ukraine har det ellers især været EU-stormagten Tyskland, som er blevet kritiseret for i årtier at have plejet tætte bånd til Rusland og set igennem fingre med præsident Putins stadig mere autoritære styre. Det er Tysklands politik, der har ført til Ruslands styrke i dag, har Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, eksempelvis sagt. Men skal man tro Tomasz Piatek, burde de polske politikere snarere vende pilen indad.
“Jeg betragter vores regering som politiske agenter for Rusland,” siger han.
Såede splid mellem polakker og ukrainere
De første tegn på en uhellig alliance mellem PiS-politikere og Putins Rusland så journalisten i 2014, da den russiske præsident annekterede Ukraines Krimhalvø, og pro-russiske separatister greb til våben i det østlige Ukraine. Hidtil havde stemningen i det tidligere kommunistiske Polen været stærkt antirussisk og pro-ukrainsk. Men i forbindelse med Putins aggressioner begyndte sociale medier i Polen at svømme over med budskaber om, at Polen bør huske de forbrydelser, som ukrainerne begik mod polakker under Anden Verdenskrig. Blandt bidragyderne var mange PiS-politikere og -tilhængere, fortæller journalisten.
Inden PiS med et snævert flertal kom til magten for anden gang i 2015, var Tomasz Piatek med til at afdække, hvordan eksklusive restauranter i Warszawa med forretningsforbindelser til Rusland havde aflyttet politikere fra det provestlige daværende regeringsparti Borgerplatformen. Kompromitterende lydoptagelser blev givet videre til PiS-politikere, og da optagelserne forud for det polske valg blev offentliggjort i medierne, var det medvirkende til, at Borgerplatformen tabte valget, mener Piatek.
“PiS vidste, at disse ‘tjenester’ kom fra mennesker med tætte bånd til Rusland, men accepterede dem. Ruslands indflydelse gør sig gældende på hvert et stadium af PiS’ magtovertagelse,” siger han og påpeger, at embedsfolk fra det polske forsvarsministerium efter valget gennemførte en razzia i et Nato-center i Warszawa.
Ifølge Piatek, som har beskrevet hændelsen i en af sine bøger, ville daværende forsvarsminister Antoni Macierewicz fjerne dokumenter, som han frygtede var del af en Nato-efterforskning om hans bånd til Rusland.
Samtidig blev Polen mere konfronterende over for Ukraine. I 2017 oprettede PiS' udenrigsminister Witold Waszczykowski en “sortliste over ukrainere”, som ikke måtte rejse ind i Polen, fordi regeringen anså dem for at være antipolske.
“Jeg er glad for, at der blandt polakkerne i dag er denne store sympati for de ukrainske flygtninge,” siger Tomasz Piatek med henvisning til de mange ukrainske flag i Warszawas gader.
“For i årevis har både Putin og PiS forsøgt at fremstille ukrainere som mordere, der myrder kvinder og børn."
PiS’ ideologi minder om Putins
EU har i forbindelse med Ruslands angrebskrig udvist et usædvanligt sammenhold. Men PiS påførte EU-samarbejdet stor skade i årene op til krigen ved at bryde europæiske regler og principper for retsstaten, mener journalisten.
“De viste alle andre lande, herunder Rusland, at man kan undergrave EU og stadig forblive medlem,” siger han.
PiS er antivestligt, og partiets ideologi minder ifølge forfatteren om Putins nationalkonservatisme. Ligesom Putin taler om, at Vesten fører krig mod hans land, taler PiS-leder Kaczynski om, at EU fører krig mod hans land.
“Ligesom Putin ønsker Kaczynski at gøre EU så svagt som muligt. Kaczynski er Putins garanti for et svagt Europa,” siger Tomasz Piatek.
Modsat højrefløjspolitikere som Marine Le Pen i Frankrig og Matteo Salvini i Italien kan Jaroslaw Kaczynski dog ikke åbent pleje bånd til Rusland, fordi den polske befolkning er stærkt antirussisk. Det gav bagslag for PiS’ offentlige image, da partiet kort før invasionen inviterede Le Pen til Warszawa, hvor hun i en af de største polske aviser sagde, at Ukraine tilhører Rusland, siger Piatek.
Vesten må ikke gentage de fejl, man begik i 1990’erne, hvor russerne med Sovjetunionens fald troede, at Vesten ville hjælpe dem. Vesten hjalp dem ikke. For russerne var det et kæmpe chok, de havde altid været fattige, men mange røg ned i ekstrem fattigdom. Det er fejl, som nu hævner sig.
“Putin havde opnået stor magt i Europa med sin indflydelse på politiske ledere i Polen og Frankrig og Italien. Men han havde ikke forstået, at man i Europa ikke blot kan gøre, som man har lyst til, blot fordi man besidder magt. Der er tegn på, at hans angreb på Ukraine mindsker betydningen af Ruslands indflydelsesrige netværk i Europa,” siger han og henviser til Le Pens nylige valgnederlag i Frankrig.
Skal Polen udvikle sig til en moderne retsstat med en velfungerende efterretningstjeneste, som kan modstå Rusland, skal PiS væltes af magten, mener Tomasz Piatek. Det kan ske ved parlamentsvalget til næste år. Men en forudsætning er, at oppositionen i langt højere grad hjælper den fattige del af befolkningen, som fik PiS til magten efter løfter om en stærk socialpolitik.
Mange polakker ser Rusland som en militær trussel, og der er grund til at frygte Rusland, understreger journalisten. Gennem århundreder har Polen igen og igen fået Ruslands imperiedrømme og militære aggressioner at føle. Med sin størrelse og placering vil Rusland altid påvirke Polen og Europa, og “det er vores opgave, at denne påvirkning bliver vendt fra dårlig til god”, mener Tomasz Piatek.
“Først og fremmest skal vi hjælpe ukrainerne med at genopbygge deres land. Men hvis der efter Putin kommer en ny periode med demokratisering i Rusland, skal vi på klare betingelser støtte russerne med en Marshall-plan, som da USA hjalp Vesttyskland efter Anden Verdenskrig. Vesten må ikke gentage de fejl, man begik i 1990’erne, hvor russerne med Sovjetunionens fald troede, at Vesten ville hjælpe dem. Vesten hjalp dem ikke. For russerne var det et kæmpe chok, de havde altid været fattige, men mange røg ned i ekstrem fattigdom. Det er fejl, som nu hævner sig,” siger den polske journalist.