Set med vesteuropæiske øjne går det den gale vej i Polen, som for præcis 30 år siden udskiftede det totalitære kommunistiske regime med demokrati og retsstatsprincipper. Vestlige politikere beskylder Polens nationalkonservative regeringsparti Lov- og Retfærdighedspartiet, PiS, for at tage kvælertag på landets frie medier, og EU-Kommissionen har indledt flere sager mod Polen for at forsøge at undergrave de polske domstoles uafhængighed.
Men der findes også en ganske anden historie om Polen, som deles af millioner af polakker. En historie om de vestlige EU-stormagters arrogance og magtfuldkommenhed, om Vestens uvidenhed over for det polske samfund. Og hvis man tror, at det er en fortælling, som kun florerer blandt Polens ældre kortuddannede vælgere i landområderne – PiS’ kernevælgere – må man tro om igen. I hvert fald når man møder en kvinde som den 45-årige Dominika Obutelewicz-Mejor, uddannet jurist, hr-chef i tech-virksomheden THG Poland, enlig mor til to voksne døtre og erklæret pro-europæer.
”Jeg mener, det er på tide, at Polen holder op med at være høflig. Det er på tide, at Polen bliver en del af diskussionerne med Frankrig og Tyskland om EU’s fremtid frem for blot at implementere, hvad de beslutter. Vi er ikke del af nogen sovjetblok længere, og vi vil ikke finde os i at blive tromlet af større EU-lande,” siger Dominika Obutelewicz-Mejor, som bor i Polens fjerdestørste by Wroclaw i den sydvestlige del af landet.
Hun regner med at sætte sit kryds ved PiS og ser frem til, at Europa-Parlamentet bliver udskiftet til et mere Polen-venligt parlament, når polakkerne i morgen går til europaparlamentsvalg.
”Vi trænger til stærke polske politikere, som åbent og uden frygt kan præsentere vores holdninger og sige nej, når EU-politikken strider mod Polens interesser,” siger hun, da Kristeligt Dagblad møder hende i virksomhedens hvide bygning uden for Wroclaw.
Dominika Obutelewicz-Mejor har et varmt smil, også i blikket, som bliver siddende, selv under de mere krasbørstige udfald mod EU. Hun betegner sig selv som patriot, er opvokset i en katolsk familie, og selvom hun ikke er kirkegænger, skal Polen holde fast i sine katolske værdier, mener hun.
”Jeg er stolt af at leve i Polen, stolt af at være vidne til, hvordan landet udvikler sig, og stolt af, at mine døtre gerne vil rejse og studere i udlandet, men ønsker at bo i Polen. Da jeg var barn, var det at være polsk ikke noget, man var stolt over, og kunne man vælge, ville man gerne have været født i Tyskland eller USA eller Storbritannien. Meget har forandret sig. Vi har studerende fra hele verden her i Wroclaw. Man kan mærke, at man befinder sig midt i Europa og ikke behøver at flytte noget sted hen. Polakkerne er hårdt arbejdende, og vi har en chance nu for at gøre Polen til et meget stærkt land,” siger hun.
Derfor er der også brug for en stærk regering, der kan sige fra over for eksempelvis den tyske forbundskansler, Angela Merkels, ønske om at fordele de over en million asylansøgere, som er kommet til Europa siden 2015, mener Dominika Obutelewicz-Mejor.
”Tag spørgsmålet om indvandrere. Merkel tog vist som den første beslutningen om at invitere migranter til Europa, og vi har haft en hård og lang diskussion om det i EU. Jeg er ikke imod at hjælpe fattige lande, men at være en del af unionen betyder ikke, at vi skal træffe de samme beslutninger som Merkel, og jeg er stolt over, at vi sagde ’nej, vi er ikke klar til at invitere dem til Polen, det er ikke måden, vi har lyst til at leve på’. Vi ønsker ikke at opleve de udfordringer med indvandring, som man for eksempel oplever i Malmö,” siger hun.
Men modererer sit udsagn en anelse, da talen falder på behovet for arbejdende hænder i et Europa, hvor befolkningsvæksten er svigtende.
”Hvis vi mangler arbejdskraft, og hvis nye mennesker er villige til at arbejde og bo her og gøre landene stærkere og bedre, hvorfor så ikke? Men hvis de vil implementere deres arabiske og muslimske kulturer og værdier, så er det ikke noget for os. Vi vil bevare de trygge og sikre forhold, vi har nu,” siger hun.
Hendes hjemby Wroclaw er kendt som en af Polens mest dynamiske byer og samtidig stærkt præget af sin fortid som tysk frem til afslutningen af Anden Verdenskrig, der lagde cirka 80 procent af det daværende Breslau i ruiner. Klaprende sporvogne skramler hen over de brostensbelagte gader, middelalder-markedspladsens prægtige gotiske facader står side om side med tilsodede østkolosser og moderne byggerier i glas og stål.
Langs vejene i byens forstæder ser man skiftevis store reklamebannere for hårde hvidevarer og meterhøje krucifikser og Kristus-statuer. Kapitalisme og katolicisme. To tankesæt, som mere end noget andet har udstukket retningen for det moderne Polen. På godt og ondt. Den polske økonomi er en af Europas hurtigst voksende. Det samme er splittelsen mellem den polske højrefløj, repræsenteret ved regeringspartiet PiS – der står for kirke, familie og nationalstat – og landets liberale og venstreorienterede fløj, repræsenteret ved oppositionspartiet Borgerplatformen, der står for demokrati og mere EU.
Denne splittelse bekymrer Dominika Obutelewicz-Mejor mindst lige så meget som EU-stormagternes stedmoderlige behandling af Polen, betoner hun.
”Jeg ved ikke, om situationen nogensinde har været så slem. Der er kun højre og venstre, ingen midte. Jeg mærker det i familien. Vi kan ikke diskutere på et kultiveret plan, hvis én står på den ene fløj, og en anden på den anden, der er for mange negative følelser. Man kan ikke tale logisk om det gode, der måtte være på den modsatte side. Man fortæller i stedet vittigheder om de andre eller siger, at der må være noget mentalt galt med folk, der tænker anderledes,” siger hun.
PiS-regeringen får i den vestlige presse størstedelen af skylden for, at Polen er blevet så polariseret, siden partiet med et spinkelt flertal i 2015 overtog regeringsmagten for anden gang. Men ifølge Dominika Obutelewicz-Mejor er oppositionen værre.
”Hver gang, regeringen kommer med et forslag, angriber Borgerplatformen det. Jeg tror ikke, jeg har set et eneste tegn de seneste fire år på, at oppositionen er åben for at støtte PiS’ politiske projekter. Oppositionen har mange intelligente mennesker, og nogle af deres forslag er ikke dårlige, men deres politiske kultur er dårlig,” siger hun og forklarer de store spændinger med, at venstrefløjen ikke kan acceptere, at højrefløjen for første gang siden kommunismens sammenbrud har fået absolut flertal i parlamentet.
”Det kunne have været en anledning til selvkritik på venstrefløjen, men de gør ikke andet end at angribe regeringen, og det har skabt en tillidskrise i hele landet,” siger hun og betoner, at spændingerne også fremmes af de polske medier, som præsenterer fuldstændig forskellige perspektiver på de samme begivenheder.
PiS’ magtfulde partiformand, Jaroslaw Kaczynski, er blevet kritiseret i vestlig presse for at omtale politiske modstandere som mordere og forrædere og folk af ringere kvalitet. Partiet er da bestemt heller ikke fejlfrit, betoner Dominika Obutelewicz-Mejor.
”De har måske nogle latterlige idéer engang imellem, for eksempel et forslag om at betale 500 zloty (cirka 850 kroner) om måneden til familier med et barn uanset familiens situation. Jeg kan godt lide idéen om at støtte børnefamilier, men det er en måde at købe stemmer på. Jeg synes dog, at PiS forsøger at gøre meget godt. De er gået efter de store udenlandske virksomheder i Polen, som ikke betaler skat, og de er ikke positive over for alt, EU siger, og den diskussion kan jeg godt lide,” siger hun.
Men hvad med EU-Kommissionens gentagne kritik af Polen for at svække retsstaten – herunder den seneste lov, der åbner mulighed for disciplinære undersøgelser og sanktioner af dommere, der stiller sig kritiske over for regeringen?
PiS forsøger blot at rense systemet for kommunister, mener den uddannede jurist:
”Man siger, at Polen ikke længere er et demokrati, men det er ikke sandt. Problemet er, at der stadig sidder dommere i høje stillinger, som sendte uskyldige mennesker i fængsel under kommunismen. Andre lande gjorde mere for at rydde ud i kommunismen. Det gjorde vi ikke i Polen, og derfor er systemet sygt, så det er kun godt med nye generationer på de poster.”
I det hele taget hersker der en arrogance blandt vesteuropæiske stormagter over for de tidligere østlande som Polen, mener Dominika Obutelewicz-Mejor. Hele debatten om, at EU skal udvikle sig i forskellige tempi, sådan som politiske ledere fra Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien har signaleret, ser hun som tegn på denne arrogance:
”Tyskland og Frankrig i overhalingsbanen og lande som Polen på den langsomme bane, det mener jeg aldrig har været idéen med EU. De lande har så mange virksomheder her i Polen, og polakker arbejder for meget lave lønninger i Tyskland, vi har åbnet vore grænser og ressourcer for dem, så de kan gøre en god forretning. Så jeg mener ikke, vi skylder EU noget. Vi får en masse penge fra EU, men vi betaler også EU.”