For nogle uger siden lagde Ungarns premierminister, Viktor Orbán, et billede af sig selv op på sin Facebook-side. På billedet bærer Orbán en ansigtsmaske med påskriften ”Coolest Hungarian”, den køligste ungarer.
Muligvis var billedet et forvarsel om, at premierministeren ville forblive iskold over for EU’s seneste forsøg på at irettesætte Ungarn og Polen. Et flertal af medlemslandene har ønsket, at unionen fremover skal have muligheden for at smække pengekassen i over for dem, der ikke lever op til de grundlæggende retsstatsprincipper – for eksempel hvis de indskrænker dommernes uafhængighed af politikerne. Denne såkaldte retsstatsmekanisme skulle derfor kobles sammen med EU’s budget.
Men det vil Polen og Ungarn ikke være med til. I breve til de andre 25 EU-ledere har de to landes regeringschefer i ugevis advaret om, at de i så fald ville blokere for den gigantiske coronahjælpepakke på 13.600 milliarder kroner – og sætte en kæp i hjulet på EU’s nye langtidsbudget, der skal træde i kraft ved årsskiftet og gælde de kommende syv år. Et europæisk magtspil i billionklassen.
De fleste i Bruxelles tvivlede på, om Ungarn og Polen rent faktisk havde nerverne til at spille med de politiske muskler. Men mandag aften lod Orbán sin maske falde og afslørede, at det ikke var noget bluffnummer. Han holdt sit hoved præcis lige så koldt, som masken havde antydet. Og sammen med vennerne i Polen har Ungarns regering nu nedlagt veto mod den rekordstore budgetaftale, der krævede enstemmighed blandt alle medlemslande, og som oprindeligt blev landet på et langstrakt krisetopmøde i juli.
”Vores holdning er, at ingenting er aftalt, før alting er aftalt,” gentog Orbán over for flere ungarske medier i timerne efter det ungarsk-polske veto.
Premierministeren fastholder, at enten har man en aftale om hjælpepakke og EU-budget – uden nogen retsstatsmekanisme. Eller også har man en retsstatsmekanisme – og ingen hjælpepakke eller EU-budget.
En ny krise i krisen. Sådan kan man godt betegne de seneste døgns udvikling. Hvad der fra unionens side skulle have været en løsning på to kriser – coronakrisen og retsstatskrisen – kan nu udvikle sig til noget tredje, en decideret demokratisk krise i Europa. Og reaktionerne fra Bruxelles er både fordømmende og hovedrystende.
På Facebook skriver det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen:
”De to lande føler sig åbenbart så truet af den retsstatsmekanisme, der er lagt frem, at de vælger at trække i den store nødbremse og dermed tager hele Europa som gidsel.”
”Det er uansvarligt at spænde ben for finansieringen af Europas værste krise i årtier,” lyder det fra tyske Manfred Weber, formand for Parlamentets største gruppe, den kristenkonservative EPP, hvor Viktor Orbáns Fidesz-parti også er medlem.
Men måske har EU’s ledere helt misforstået, hvad der faktisk er på spil her. Det mener den ungarskfødte sociologiprofessor Frank Furedi fra University of Kent.
”EU’s motto er: ’Forenet i mangfoldighed.’ I Ungarn og Polen forstår man det sådan, at der skal være plads til forskellige meninger på tværs af unionen. En stor del af ungarerne og polakkerne – og givetvis også en betragtelig del af borgerne i andre europæiske lande – ønsker ikke, at parlamentarikere og bureaukrater i Bruxelles skal diktere, hvad de enkelte lande må og ikke må,” forklarer Frank Furedi.
Fra EU’s perspektiv handler det om at sikre, at der eksempelvis ikke bliver svindlet med EU-støtten – særligt ikke i en krisetid, hvor hver eneste euro tæller. Spørgsmålet er derfor, hvordan Ungarn og Polen kan være imod mekanismen, hvis de rent faktisk overholder retsstatsprincipperne.
”Sagen er mere kompliceret end det. For EU’s retnings-linjer er uklare; formuleringerne er vage. Og det ved EU-bureaukraterne også godt selv, tror jeg. Problemet er, at man i Vesten end ikke prøver at forstå, hvordan det her kan opfattes i Ungarn og Polen,” siger den britisk-bosatte Frank Furedi.
Han argumenterer med, at et stort flertal af ungarere og polakker – med Viktor Orbán i spidsen som deres folkevalgte bannerfører – føler, at EU sniger retsstatsmekanismen ind midt under en presserende coronakrise.
”Og de føler, at EU gør det for at straffe dem for deres holdninger til eksempelvis migration, familie og kirke, som afviger fra den gængse holdning i Bruxelles,” forklarer sociologiprofessoren.
Frank Furedi har for nylig udgivet bogen ”Democracy under siege – don’t let them lock it down” (Demokrati under belejring – lad dem ikke lukke det ned). Bogen undersøger, i hvor høj grad demokratiet i dag udnyttes som et middel til at nå bestemte politiske mål, snarere end at være en vigtig værdi i sig selv.
”De færreste vil påstå, at der ikke er en overordentlig stor demokratisk opbakning til en mand som Viktor Orbán. Alligevel udråbes han af politiske modstandere og mainstream-medier som en diktator, der kun varetager sine egne interesser. Tænk lige over det,” siger Furedi.
Han bemærker ofte fordommene snige sig ind i vestlige nyhedsmediers dækning af Ungarn og Polen. Man skal være vågen for at opdage det, siger han.
”Men paradoksalt nok er det dem, der selv kalder sig woke (identitetpolitisk slangord for at være opmærksom på uretfærdigheder, red.), der ikke kan se det,” konstaterer Furedi.
Et eksempel er, når medier beskriver Ungarns regering som en ”et-parti-regering”.
Ifølge Furedi sker det ret ofte, og det sker for at lede læserens tanker mod totalitære et-parti-regimer som kommunismen eller fascismen. Men adskillige lande har jo en regering bestående af ét parti, heriblandt Storbritannien og Danmark, påpeger Frank Furedi.
”Jeg tror, at Orbáns veto er et udtryk for, at nok er nok. At økonomi og værdier ikke skal blandes sammen. At man vil ikke finde sig i det nedladende pres fra EU længere,” vurderer han.
I et online-interview med Kristeligt Dagblad siger den ungarske justitsminister, Judit Varga, at "hverken Ungarn eller Polen vil lade sig manipulere".
”Det er ikke os, der afpresser EU eller tager dem som gidsel. Det er lige omvendt,” siger hun.
Hvis de to østlande vælger at stå fast, og EU gør det samme, ligner det en gigantisk gordisk knude. I første omgang skal stats- og regeringslederne forsøge at binde den op på et videomøde i morgen torsdag. Så vil det vise sig, om Viktor Orbán stadig har sin kølige ansigtsmaske på.