Prøv avisen

USA er klar til at drøfte kontroversielle annekteringer med den nye israelske regering

Der bor omkring 600.000 jødiske bosættere på Vestbredden, heriblandt i bosættelsen Maale Adumin øst for Jerusalem, som drengen med det israelske flag her kigger på. – Foto: Menahem Kahana/AFP/Ritzau Scanpix.

Annektering af dele af det ”bibelske land” er en del af grundlaget for Israels nye regering, som kan få konsekvenser i Mellemøsten, ødelægge palæstinensernes drøm om en stat og måske sikre præsident Trump genvalg i USA

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, kommer i dag til Jerusalem for at møde Benjamin Netanyahu og Benny Gantz, den nye israelske regerings to stærke mænd. Et centralt emne på dagsordenen ved mødet bliver en forestående israelsk annektering af dele af Vestbredden. På grund af Pompeos besøg er den nye regerings edsaflæggelse udskudt fra i dag til i morgen. Da vil Likud-lederen Benjamin Netanyahu formelt blive premierminister for femte gang i rotation med den tidligere forsvarschef Benny Gantz fra partiet Blå-Hvid, som vil overtage posten om 18 måneder.

Annekteringen af de israelske bosættelser på Vestbredden og dele af Jordandalen er nævnt i den amerikanske præsident, Donald Trumps, fredsplan for Mellemøsten, som denne præsenterede med Netanyahu ved sin side i Det Hvide Hus i januar. Pompeos besøg giver indtryk af, at Israel og USA nu blot skal blive enige om, hvornår det sker.

Palæstinenserne betragter israelsk annektering af Vestbredden som dødsdommen over en selvstændig Palæstina-stat. Hvis Israel annekterer alt, som er skitseret til annektering i Trumps plan, bliver der kun omkring en tredjedel af Vestbredden tilbage til en pletvis palæstinensisk stat.

EU støtter den såkaldte to-statsløsning, visionen om en Palæstina-stat stat i Gaza og på hele Vestbreddens areal, og EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kalder en eventuel israelsk annektering på Vestbredden for en ”alvorlig overtrædelse af international lov”.

Det var Benjamin Netanyahu, bosætterne og den bosættervenlige amerikanske ambassadør i Jerusalem, Daniel Friedman, der bad Trumps svigersøn og rådgiver, Jared Kushner, inkludere annektering i præsidentens Mellemøst-fredsplan. Annekteringen vil cementere de over 200 bosættelser, som Israel har bygget på Vestbredden siden Seksdageskrigen i 1967, og sikre permanent israelsk kontrol med Jordandalen.

”En historisk chance” kaldte Netanyahu det, og var klar til at begynde annekteringen dagen efter, at Trumps såkaldte ”århundredets plan” var offentliggjort. Kushner bad ham vente, indtil en fælles israelsk-amerikansk komité havde oversat skitserne til detaljerede landkort. De skulle ligge klar den 1. juli.

Derfor var annektering et centralt emne i Netanyahus valgkamp op til Knesset-valget i marts. Og annekteringen er indskrevet i koalitionsaftalen for Israels nye regering, hvor der står, at ”fra den 1. juli 2020 kan premierministeren fremlægge aftalen med USA om indførelse af israelsk suverænitet til høring i kabinettet og regeringen og til vedtagelse i regering og Knesset.”

Den kommende vicepremierminister og forsvarsminister, Benny Gantz, har udtrykt bekymring over, at annektering alene kan besluttes mellem Israel og USA. Den tidligere forsvarschef frygter, at Jordan og Egypten eventuelt vil opsige fredstraktaterne med Israel som reaktion. Derfor fik Gantz med i koalitionsaftalen, at ”regeringen vil fremme Trumps fredsvision og samtidig varetage Israels sikkerheds- og strategiske interesser, regional stabilitet, bevare eksisterende fredsaftaler og hige efter nye.”

Den israelske tænketank INSS, institut for nationale Sikkerhedsstudier, har netop udgivet en vurdering af konsekvenserne af annekteringsplanerne og skriver blandt andet, at israelsk annektering af dele af Vestbredden vil betyde, at ”områderne ændres fra at være besat til at være en del af Israel, og de palæstinensere, der bor i de annekterede områder, vil blive israelske statsborgere.”

Det er den juridiske forklaring på annektering. En anden tænketank, Israel Policy Forum, har opgjort, at der bor omkring 100.000 palæstinensere i 42 landsbyer i de områder, der er på tale. Men en rundspørge foretaget af INSS viser, at kun 22 procent af de adspurgte israelere mener, at palæstinensere i de annekterede områder skal have fulde borgerrettigheder. De øvrige 78 procent mener, at de højest kan få opholdstilladelse eller slet ingen rettigheder.

Det får Shaul Arieli, der var leder af Ehud Baraks fredsteam under Camp David-forhandlingerne i 2000 og en central skikkelse i den israelske debat, til at advare om, at annektering truer Israels demokrati:

”Et flertal opfatter annektering som, at en etnisk gruppe, der har flere rettigheder, kan behandle en anden etnisk gruppe anderledes. Det betyder indførelse af apartheid i Israel.”

Arieli talte forleden ved en web-konference afholdt af Fred Nu-bevægelsen. Samme sted sagde Yael Patir, israelsk repræsentant for den amerikansk-jødiske organisation J-Street, at kun et demokratisk amerikansk pres vil kunne forhindre en annektering. Den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, er imod annektering og mener, at det ”vil fjerne Israel fra de fælles værdier og gøre afstanden mellem Israel og især unge amerikanere – i begge partier – større”.

INSS-vurderingen påpeger, at en israelsk regerings drøm om at udbrede sin suverænitet til flere dele af ”det bibelske land” falder i tråd med Donald Trumps evangelikale kernevælgeres ønsker. Det gør en eventuel israelsk annektering til en del af den amerikanske valgkamp op til præsidentvalget i november.

Foreløbig er det ikke klart, hvilke områder Israel vil annektere og hvornår. Ikke desto mindre viser en rundspørge offentliggjort i søndag af tænketanken IDI, det israelske demokratiinstitut, at et flertal – 51 procent – af Israels jøder støtter annektering.

Ashraf al-Ajami, tidligere palæstinensisk minister for de indsatte i israelske fængsler, advarede på et webseminar afholdt af Geneve Initiativet i sidste uge om, at det palæstinensiske selvstyre omgående vil opløse sig selv, hvis Israel annekterer dele af Vestbredden. Han forudser uro og terror, fordi ”israelere og palæstinensere i de annekterede områder vil være tæt på hinanden uden palæstinensisk politi til at holde demonstranter tilbage”. På samme webseminar advarede advokaten Talia Sasson, der er tidligere israelsk regeringsrådgiver i bosættelsesanliggender, også om, at annekteringen vil ”udvide bosættelsesproblematikken, der i sig selv er en slags annektering, og det er ikke i det israelske samfunds interesse”.

Hvis det palæstinensiske selvstyre opløser sig selv, kan Israel være tvunget til at udfylde selvstyrets rolle og overtage administrationen af alle de over 2,5 millioner palæstinensere på Vestbredden.

USA’s ambassadør David Friedman forklarede i sidste uge til avisen Israel Hayom, at USA ”vil kunne godkende en israelsk annektering i løbet af få uger”, men tilføjede, at det er Israel selv og ikke USA, der bestemmer om og hvad, der annekteres. USA forventer, at Israel vil acceptere hele Trumps plan, åbne forhandlinger med palæstinenserne om en stat og med annekteringen standse alt bosættelsesbyggeri i ikke-annekterede dele af Vestbredden, siger Friedman.

Den israelske bosætterfløj er imod enhver form for palæstinensisk stat og har konsekvent undladt at læse den del af Trump-planen. Oded Revivi, borgmester i bosættelsen Efrat og tidligere bosætterformand, kommenterede den amerikanske ambassadørs grønne lys til annektering i et tweet med ordsproget ”det er bedre at have en fugl i hånden end to på taget.”

Kilder: Israel Policy Forum, INSS, Ritzau.

Dette kort indgår i den amerikanske præsident Donald Trumps vision for fred i Mellemøsten. Trumps opskrift på fred indebærer blandt andet, at de israelske bosættelser på Vestbredden formelt bliver en del af Israel. Til gengæld får den potentielle palæstinensiske stat – markeret med blåt på kortet – hovedstad i Jerusalems østlige forstæder og en tunnel mellem Vestbredden og Gaza. – Kort: Det Hvide Hus