Prøv avisen

PORTRÆT: Gülen, tornen i Erdogans øje

Fethullah Gülen var for få år siden allieret med Tyrkiets præsident Erdogan. Nu er han blevet en ærkefjende.

I den lille nordamerikanske by Saylorsburg, hvis omkring 1200 indbyggere bor idyllisk bag Appalacherne omkring 100 kilometer vest for New York, bor en 75-årig tidligere imam ved navn Fethullah Gülen.

Den tidligere imam er grundlægger af Gülen-bevægelsen, der står for en moderat tolkning af islam. Og så er han den tyrkiske præsident Recep Tayyip Ergodans værste fjende.

Gennem sit liv har han prædiket sin tolkning af islam og samlet en millionstor skare af følgere, hovedsageligt i Tyrkiet.

Nu er han anklaget af Erdogan for at stå bag det militære kupforsøg, der i weekenden kostede små 300 mennesker livet og medførte næsten 1500 sårede.

Bag kupforsøget stod dele af hæren, der beskyldes for at være medlemmer af Gülen-bevægelsen.

Bevægelsen opstod omkring Gülen i 1970'erne, da han prædikede i Tyrkiet, skriver The Guardian. Siden da har den vokset sig endnu større og er blevet en magtfaktor i Tyrkiet, hvor det estimeres, at omkring 10 procent af befolkningen er en del af den.

Hizmet, som bevægelsen bliver kaldt, er en moderat, konservativ bevægelse, der driver skoler, universiteter, tænketanke og medievirksomheder.

Officielt arbejder Hizmet for at fremme en moderne version af Islam, der arbejder med markedskræfter og dialog mellem lande og religiøse opfattelser.

Men tidligere er Hizmet blevet anklaget for at være kultisk og for at ville skabe en religiøs stat i det sekulære Tyrkiet. Oven i det kommer årelange beskyldninger om, at bevægelsen har infiltreret det militære og juridiske system i Tyrkiet.

Efter kupforsøget, som Erdogan mener, at Gülen-bevægelsen står bag, er den blevet kaldt for en terrorbevægelse. "En virus, der skal renses ud." For bare tre år siden, var Gülen-bevægelsen og Erdogan allierede.

Båndet blev brudt i 2013, hvor Erdogans nærmeste blev anklaget for korruption i medier drevet af Gülen-bevægelsen. Det blev anset for et dolkestød, og året efter slog Erdogan hårdt ned på bevægelsen.

Erdogan kunne dog ikke slå ned på Fethullah Gülen. Han rejste i frivilligt eksil i USA i 1999 efter i årtier at have været en toneangivende religiøs skikkelse i Tyrkiet. Det gjorde han, efter anklager om at han ville skabe en islamisk stat.