Portugals regering er ved at hvæsse sparekniven igen. Efter at landets øverste domstol fandt fire lovdekreter forfatningsstridige, har Passos Coelho-regeringen bebudet, at den er nødt til at finde nye besparelser for at overholde de betingelser, som EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF tilsammen kaldet trojkaen stillede for at redde landet fra konkurs i 2011 med et lån på ikke mindre end 580 milliarder kroner .
Og regeringen er ikke i tvivl om, hvem den skal give skylden:
Som en konsekvens af dommernes beslutning er det nødvendigt med nye tiltag for at bringe budgettet i harmoni med den nye realitet, sagde finansminister Vitor Gaspar, da han i denne uge gav ordre til resten af ministrene om at undgå ekstraordinære udgifter uden hans udtrykkelige samtykke.
LÆS OGSÅ: Portugals regeringschef lover ny nedskæringer
Flertallet af dommerne i forfatningsdomstolen underkendte blandt andet et dekret, som ville fratage pensionister og offentligt ansatte deres ferieløn. Det betyder, at regeringen nu må finde andre steder at spare 10 milliarder kroner for at opfylde trojkaens betingelser. Og den har allerede meldt ud, at det bliver områder som sundhed og undervisning, der kommer til at holde for.
Så portugiserne må efter alt at dømme forberede sig på, at den brugerbetaling på henholdsvis 50 kroner for at gå til egen læge og 150 kroner for et besøg på skadestuen vil stige til måske det dobbelte. Med en gennemsnitsløn på 850 euro (cirka 6400 kroner) om måneden har mange portugisere undladt at søge læge, og en stigning i afgiften vil givetvis få endnu flere til at bide smerten i sig. Hvis regeringen følger IMFs opfordring, vil op imod hver sjette offentligt ansatte, 100.000 af de 600.000, få deres fyreseddel. Og det betyder, at hele sundhedssektoren vil blive slanket for læger, sygeplejersker og plejepersonale.
Også undervisningsområdet må belave sig på, at op imod 15.000 af landets 100.000 lærere kan få sparket. Regeringen har allerede skåret 10.000 lærerjob væk, og en af dem, der frygter at få fyresedlen er Belandina Vaz, der underviser i historie på et gymnasium. Siden 2009 har hun set sin månedsløn skrumpe fra knap 8000 til nu godt 7000 kroner.
Jeg har aldrig kunnet få børn, fordi jeg med den ene kortvarige kontrakt efter den anden ikke har haft stabile forhold. Og nu ser det ud til, at jeg som 40-årig får det endnu sværere, siger hun til det spanske dagblad El País.
Belandina Vaz er imidlertid ikke den hårdest ramte. Ifølge den katolske ngo Caritas lever 2,5 millioner portugisere, næsten hver fjerde, nu i fattigdom. Arbejdsløsheden på 18 procent har ikke været så høj i nyere tid, og de 3,8 procent, som bruttonationalproduktet faldt i sidste kvartal af 2012, er den største nedtur siden 1975, da diktaturet blev styrtet af den folkelige nellikerevolution.
Ligesom dengang breder oprørsstemningen sig. Folk er trætte af nedskæringer, og nogle bliver altså også syge af dem, fordi de ikke længere har råd til at opsøge læge og gå på skadestuen. Og selvom (den portugisiske) EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso og resten af trojkaen har givet Portugal mere tid til at opfylde kravet om besparelser og tilbagebetaling af gigantlånet, breder harmen og desillusionen sig i den portugisiske befolkning. I sidste måned demonstrerede over en halv million deres utilfredshed i Lissabon. Og flere og flere slutter sig til det, som nogle frygter kan ende med et folkeligt oprør. Deriblandt landets vel nok vigtigste politiker i demokratisk tid, socialisten Mario Soares, der både har været statsminister og præsident:
Den konservative regering bliver nødt til at træde tilbage, mens folket stadig holder sig i ro og ikke er for ophidset, skrev han i en kommentar efter storprotesten den 2. marts.