Prøv avisen

Posten er ikke længere kulturbærende i Europa

Postvæsenet har ikke længere den samme samfundsbevarende rolle som tidligere, siger professor Carsten Greve fra Copenhagen Business School.

Det er ikke kun i Danmark, men også i store dele af det øvrige Europa, at postvæsenet er gået fra at være en kernefunktion til at være udskældt og under pres. I USA bliver et nationalt postvæsen omvendt betragtet som en så vigtig institution, at den er skrevet ind i forfatningen

I Danmark er det nærmest blevet en folkesport at kritisere postudbringningen. I USA, som ellers hylder det frie marked, er det statslige postvæsen så vigtigt, at US Postal Service er skrevet ind i forfatningen.

”Selvom de skal tilpasse sig og justere deres service og struktur, så er det min holdning, at et demokrati ikke kan fungere uden et postvæsen. Derfor vil det være problematisk, hvis det bliver overladt til markedet. Det vil være at gøre befolkningen i USA en bjørnetjeneste,” siger juraprofessor James O’Rourke fra Notre Dame University i Indiana i USA.

Imens er postmarkedet under voldsom forandring i hele Europa, lyder det fra Dimitris Theodorakis, direktør for postområdet i Uni Europe, en paraplyorganisation for europæiske fagforeninger. Det skyldes ikke mindst, at vi sender færre breve – og at det offentlige og private virksomheder i mange lande går over til elektronisk kommunikation.

Men det er også forstærket af EU, som gennem direktiver har presset på for en liberalisering og privatisering af postsektoren.

”Vi har som fagforeninger kæmpet imod, men det er i dag kun få EU-lande som Tjekkiet, Grækenland, Cypern og nogle af de baltiske lande, der har holdt fast i postuddelingen som en statslig opgave,” siger Dimitris Theodorakis.

Han fortæller, at de forskellige EU-lande har valgt alle mulige former for selskabskonstruktioner. I Frankrig er La Poste en social virksomhed under staten, mens Royal Mail i Storbritannien er et privat børsnoteret selskab. I Portugal er postvæsenet også fuldt ud privatiseret, men det er sket med en klar forpligtelse til at levere en service til hele landet.

Professor Carsten Greve fra Copenhagen Business School forklarer, at postvæsenet ikke længere har den samme samfundsbevarende rolle som tidligere. Det hænger blandt andet sammen med digitaliseringen, hvor størstedelen af danskernes kommunikation med det offentlig nu sker elektronisk.

”Det havde så igen den utilsigtede effekt for en anden del af staten, nemlig at en stor del af grundlaget for Post Danmark forsvandt,” forklarer Carsten Greve, der blandt andet forsker i samspillet mellem det offentlige og private virksomheder.

Han ser posten som et led i samme udvikling som privatiseringen af det gamle TeleDanmark, DSB og energimarkedet med Dong.

Danmark ligger ifølge Carsten Greve i den øverste fjerdedel blandt de 28 EU-lande, når det kommer til at liberalisere og privatisere ydelser, som staten tidligere varetog. Og selvom EU har presset på for en liberalisering, så er meget op til de enkelte medlemslande, siger han:

”De danske politikere har valgt en mere liberal tilgang og siger, at vi er et lille land, som ikke selv skal drive disse selskaber.”

Selvom tanken bag privatisering og liberalisering er øget konkurrence til glæde for kunderne, når det kommer til service og pris, så er det ikke altid, at det sker. Det gælder både med posten og med jernbanedriften.

”Det kan ende i en ond spiral, hvor de hæver priserne og forringer servicen,” siger Carsten Greve, der også ser en ideologisk skillelinje mellem rød og blå blok i Folketinget.

”Regeringsgrundlaget siger, at der skal privatiseres mere, men ikke noget konkret om hvad og hvordan, og det skaber usikkerhed om, hvad staten vil.”

Men professor Thorsten Schulten, der er ekspert i arbejdsmarkedspolitik ved den tyske tænketank Hans-Böckler-Stiftung, mener, at mætningspunktet er ved at være nået for liberaliseringen og privatiseringen af statslige opgaver.

”Vi ved fra meningsmålinger, at befolkningen mener, at der er opgaver, som staten skal varetage. For tiden har vi i Tyskland en debat om langsomt internet i landområder, og det er et eksempel på, at markedet ikke fungerer, fordi private virksomheder ikke vil investere i de tyndt befolkede områder,” siger Thorsten Schulten, der illustrerer det med, at tele- og kommunikationsområdet er skrevet ind i regeringsgrundlaget for den nye tyske koalitionsregering.

Han forklarer, at Tyskland tidligt hoppede på privatiseringsbølgen tilbage i 1990’erne, men at staten har holdt fast i aktieposter i tidligere statslige selskaber som Deutsche Post og Deutsche Telekom, og at der ikke er en politisk vilje til at opgive ejerandelen – men heller ikke et ønske om at nationalisere de ydelser igen.

”Men efter vi har haft en periode med nedskæringer og økonomisk krise, er der igen et behov for offentlige investeringer, og der er en følelse af, at vi er gået for langt,” siger han om privatiseringen af statslige opgaver.

Det var netop massiv folkelig modstand, hvor over to millioner franskmænd i 2009 gik på gaden i protest, som stoppede en planlagt privatisering af La Poste i Frankrig, forklarer professor Philippe Bance fra universitetet i franske Rouen.

”Det franske postvæsen er nu den største arbejdsgiver efter staten i Frankrig. De har to typer af ansatte, statsansatte tjenestemænd og privatansatte. Siden midten af 1990’erne er andelen af privatansatte vokset stærkt. Det er led i en mere kommerciel udvikling og søgen efter højere produktivitet, men det er en udfordring af kulturen om den offentlige service og møder modstand fra de ældre postansatte,” forklarer Philippe Bance, der blandt andet er forfatter til afsnittet om postvæsenet i en ny bog ”The Reform of Network Industries” (Reformen af netværksindustrien), som handler om privatisering, regulering og liberalisering i EU.

”EU har som sådan ikke et juridisk grundlag for at promovere privatisering, men gør det ved at presse på for liberalisering og mere integration af de europæiske lande. Men unionen kan ikke fremstå som værende for privatisering, og særligt ikke når der er sociale implikationer, som bliver anset for at være vigtige,” skriver han i en e-mail.

For fagforeningen Uni Europe er det største problem forringede arbejdsvilkår efter opbruddet af den statslige ejerstruktur.

”Opfattelsen af postbuddet som en offentlig embedsmand eksisterer ikke længere. Vi har oplevet, at liberaliseringen har ført til både et stort jobtab og mere usikre arbejdsvilkår med fleksible kontrakter,” siger Dimitris Theodorakis.

Han fremhæver Holland som et skræmmeeksempel, hvor postarbejdere nu har samme arbejdsvilkår som en ufaglært supermarkedsarbejder.

Et andet kritikpunkt er, at selvom EU’s postdirektiver taler om en garanteret udbringning af breve, så er kvaliteten de fleste steder faldet.

”Vi har ikke fået de bedre priser og den bedre kvalitet, som vi blev lovet. I dag er Storbritannien og Frankrig blandt de få europæiske lande, hvor der stadig deles post ud om lørdagen. Og det er ikke kun Post Nord, der ikke deler post ud over hele landet hver dag, selvom det går imod EU-direktivet om uddeling fem dage om ugen,” pointerer Dimitris Theodorakis.

Tilbage til USA. Her betyder den særstatus, som det amerikanske postvæsen har, at postbude var undtaget, da de fleste andre statsansatte blev sendt hjem, da Kongressen ikke kunne blive enig om finansloven. Men det betyder ikke, at postvæsenet ikke er presset af private udbydere som UPS og FedEx.

”Postvæsenet konkurrerer med private udbydere, som har lavere omkostninger. Og når vi ser på løn, sundhedsforsikringer og pensionsordninger, så har regeringsansatte altid haft mere generøse forhold. Det gælder også for brandmænd, politifolk og soldater. Men de goder forsvinder i den private sektor. På sigt vil postarbejderne også være nødt til selv at finansiere mere af deres pension og sygesikring. De bryder sig ikke om det, men de bliver nødt til det,” forudser James O’Rourke, der videre peger på, at de private aktører lukrerer på postvæsenets forpligtigelse til at levere til alle hjørner af landet:

”De private vil ikke levere overalt. Og hvis det er uden for deres område, så hæver de prisen – og betaler så postvæsenet for at levere varen det sidste stykke af vejen.”

I USA, som ellers hylder det frie marked, er det statslige postvæsen så vigtigt, at US Postal Service er skrevet ind i forfatningen.