Det seneste år er mange haitianere begyndt at spørge sig selv: "Hvad er et hjem, hvad betyder et hjem".
Tusinder af mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem som følge af politisk vold i hovedstaden. Andre er blevet drevet på flugt af kriminelle bander. Nogle er flygtet ud af landet som følge af en humanitær krise, der ifølge FN har forårsaget sult blandt halvdelen af befolkningen. Og i Les Cayes, det sydvestlige Haitis største by, er en stor del af befolkningen hjemløs efter et jordskælv, der fandt sted i august sidste år. Det ødelagde omkring 137.000 hjem, hvoraf de fleste ikke er blevet genopbygget.
For præsten Rivenson Dige har jordskælvet gjort det klart, at et hjem ikke er "mit" eller "dit".
"Det er noget, der skal deles. Mit hus blev stående efter jordskælvet, for at jeg kunne give andre husly," siger han.
I et kvart århundrede har Rivenson Dige arbejdet som præst i det centrale Les Cayes. Han er 48 år og synger gospel med en stemme som en rockstjerne. Som mange andre haitiske præster er han dog meget mere end en prædikant. Han arbejder blandt andet som redningsarbejder med hjælp fra sygeplejersker fra sit sogn og er vært for hjemløse i sit eget hjem. Sine penge tjener han som automekaniker.
Der er ingen statsfinansierede velfærdsinstitutioner eller offentlige tilskud i Haiti. Al humanitær bistand kommer fra internationale organisationer, der de senere år har vist mindre og mindre interesse for den caribiske nation. Derfor er kirker og præster ofte de første, der træder til, når omverdenen har overladt mennesker til deres egen skæbne.
Efter jordskælvet sidste år kom over 30 sognebørn, der havde mistet deres hjem, og bad Rivenson Dige om husrum. Størstedelen af dem blev i flere måneder. De, der ikke kunne finde plads i hans bolig, boede i telte i haven.
Mere end et år senere bor tre af dem stadig i hos ham.
"De har ingen penge til at leje deres eget sted. Nu er de en del af min familie," siger Rivenson Dige.
Samtidig lever tusindvis af jordskælvsofre stadig i improviserede teltlejre. De arrangerer regelmæssigt demonstrationer, men deres protester drukner i lyden af de millioner af mennesker, der er i humanitær nød.
Et nedbrudt folk
Rivenson Dige siger, at situationen i landet i stigende grad gør haitianerne til et nedbrudt folk.
"Vi er vant til at håndtere vanskeligheder i Haiti. Men nu kommer kriserne så ofte, at vi ikke når at komme os imellem dem. Når det ikke er naturkatastrofer, der rammer, er det politiske kriser," siger han.
Kun fem uger før jordskælvet i 2021 blev Haitis præsident, Jovenel Moïse, myrdet i sin seng under mystiske omstændigheder. Han efterlod kollapsede institutioner og kun 11 folkevalgte tilbage i parlamentet.
I det magttomrum, der opstod efter mordet på præsidenten, har kriminelle bander bredt sig med voldsom fart. De har flere medlemmer og bedre våben end landets politi og militær. Deres hensynsløse vold har drevet lige så mange mennesker på flugt, som der bor i den danske by Aalborg.
Banderne beslaglægger jævnligt forsendelser af brændstof, mad og andre forsyninger langs ruten fra hovedstaden, Port-au-Prince, til det sydlige Haiti. Derfor er Les Cayes' tankstationer uden benzin, hospitalerne uden medicinsk udstyr, og butikshylderne halvtomme.
Lever af at være mekaniker
Rivenson Diges gamle kirke står som et vidnesbyrd om konsekvenserne af alt dette. Ved indgangen med de hvidkalkede vægge og store sprækker er der med røde bogstaver sprøjtemalet: MTPTC 10. Det betyder, at bygningen er i risiko for at styrte sammen og ikke bør betrædes. Den haitiske stat er ikke interesseret i at hjælpe med hverken nedrivning eller genopbygning.
Kirken er ved at forfalde, mens den afventer en reparation, som Rivenson Dige ikke har råd til. Det faldende udbud og voldsomme forsendelsesomkostninger har tredoblet cementpriserne. Medlemmer af Rivenson Diges menighed kæmper for deres egen overlevelse og har ikke meget tilbage at give til kirkekassen, som er totalt afhængig af donationer.
Ligesom de fleste andre, der arbejder for kirken i Haiti, modtager Rivenson Dige ikke løn. Han ernærer sig som automekaniker, men efterspørgslen på reparationer falder i takt med forsyningen af benzin.
"Jeg beder til Gud for den dag, hvor nogen skriver en check, så jeg kan bygge min kirke op igen," siger han.
Efter at hans kirke blev ødelagt under jordskælvet, fortsatte gudstjenesterne først på et gadehjørne. Senere placerede Rivenson Dige nogle parasoller på de grusede rester af en raseret natklub et stykke væk, så de besøgende bliver beskyttet mod solen. Inden hver gudstjeneste hjælpes menigheden ad med at sætte scenen op med alle lamper, lydanlæg og kabler.
"Vi plejer at gøre det aftenen før, og så sover et menighedsmedlem ved siden af udstyret for at sikre, at ingen stjæler det. Klokken halv fire om morgenen kommer der lidt flere medlemmer og stiller stolene op, inden det bliver for varmt," siger Rivenson Dige.
Han fortæller, at byens øvrige menigheder er vendt tilbage til deres gamle kirkebygninger, én efter én, selv om de er faldefærdige efter jordskælvet. Hans gudstjeneste er den eneste, der stadig foregår udendørs.
Selv er han taknemmelig for muligheden for at prædike under åben himmel og foran folk på gaden. De logistiske udfordringer ved udendørsgudstjenesterne har ganske vist fået nogle medlemmer til at forlade menigheden. Til gengæld er andre kommet til.
"Når vi er ude i det fri, kan forbipasserende stoppe op, lytte til min prædiken, synge med på vores gospel. Nogle af dem melder sig ind i kirken," siger pastor Dige.
Udfordringerne er en prøvelse af troen
Den haitiske præst betragter det som en prøvelse af de besøgendes tro at se, hvor urokkelig deres hengivenhed til kirken er under landets udfordringer.
Som i september 2022, hvor Port-au-Princes bander omringede hovedstadens importhavn og landets største brændstofterminal. I næsten syv uger forhindrede de leveringer af olie, humanitær hjælp og alt andet i at nå ud i landet.
Blokaden havde en lammende effekt på landet, hvis hele elforsyning kommer fra gas- og dieselgeneratorer. Den minimale mængde brændstof, der var tilbage, blev solgt på det sorte marked til tårnhøje priser.
"Der var ingen strøm, så vi sang uden instrumenter eller mikrofoner. Men det var imponerende at se, hvordan folk gik til fods over lange afstande eller betalte for ekstrem dyr benzin for at deltage," bemærker Rivenson Dige.
Gaderne er begyndt at vende tilbage til normalen, men som haitianer skal han være forberedt på endnu en storm når som helst. I sine mørke stunder føler han sig fristet til at give helt op. Han tænker på de titusindvis af haitianere, der har forladt landet de seneste år.
Men så indser han, at han ikke kan svigte sine sognebørn.
"Det er kirkens opgave at hele mennesker, der er ødelagte. Vi præster skal vise udholdenhed, vi har ikke noget valg. Vi skal give andre håb og må ikke lade håbløsheden overmande os," siger han.
Oversat fra svensk af Translated By Us