Amerikansk præsts hjemkomst fra Tyrkiet er en sejr for Trump

Tyrkiets løsladelse af den evangelikale-presbyterianske præst Andrew Brunson vækker begejstring i præsident Trumps evangelikale bagland

Den evangelikale-presbyterianske præst Andrew Brunson (t.v.) knælede og bad for den amerikanske præsident Donald Trump (t.h.) efter sin løsladelse.
Den evangelikale-presbyterianske præst Andrew Brunson (t.v.) knælede og bad for den amerikanske præsident Donald Trump (t.h.) efter sin løsladelse. . Foto: Mike Theiler/Reuters/Ritzau Scanpix.

Præsident Donald Trumps evangelikale bagland, der kan komme til at spille en stor rolle ved midtvejsvalget om tre uger, fik et stort ønske opfyldt, da Tyrkiet i fredags pludselig slap den fængslede amerikanske præst Andrew Brunson fri. Løsladelsen af den evangelikale-presbyterianske præst var en mærkesag for konservative kristne amerikanere, og Trump, der i lørdags gav Andrew Brunson en heltemodtagelse i Det Hvide Hus, hyldes for sin vilje til at lægge pres på Tyrkiet i sagen.

Præsident Trump ”kunne nemt have ofret Brunson” for at bevare det gode forhold til USA’s Nato-allierede Tyrkiet, siger eksempelvis den fremtrædende højrekristne leder og prædikant Jerry Falwell, der står i spidsen for den store evangelikale læreanstalt Liberty University.

”Tidligere amerikanske præsidenter, der forfulgte en ’globalistisk’ dagsorden, ville hurtigt have givet efter for Tyrkiet i lyset af de geopolitiske realiteter. Det gjorde præsident Trump ikke. Jeg kender denne præsidents hjerte – og jeg ved, at han aldrig ville gøre noget så opportunistisk. I stedet gjorde han det rette,” skriver Jerry Falwell, der er kendt som en af Trumps mest loyale evangelikale støtter, i en kommentar på tv-stationen Fox News’ hjemmeside.

Den 50-årige Andrew Brunson har i 25 år været bosat med sin familie i Tyrkiet, hvor han fra 2010 stod i spidsen for en protestantisk menighed i Izmir. Efter det fejlslagne kup mod den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, var han en af flere tusinder, som blev anholdt, anklaget for spionage og terrorvirksomhed.

Højt placerede religiøse og politiske ledere i USA har lagt pres på Trump-regeringen for at sikre løsladelsen af Brunson, og præsidenten valgte for nylig at straffe Tyrkiet med sanktioner over frihedsberøvelsen af den amerikanske præst, hvilket forværrede det allerede anspændte forhold mellem de to Nato-allierede. I juli blev Brunson flyttet til husarrest, og i fredags idømte en tyrkisk domstol ham tre års fængsel for ”terrorvirksomhed”, men han fik lov til at forlade landet.

Den uventede løsladelse af Brunson sker, efter at Tyrkiet har bedt USA om hjælp i sagen om den forsvundne saudiske journalist og kritiker af sit hjemlands regime Jamal Khashoggi, der sidst blev set for to uger siden, da han gik ind på det saudiske konsulat i Istanbul. Ifølge tyrkiske kilder indikerer lyd- og video-optagelser, at Khashoggi blev myrdet og parteret på konsulatet. Tyrkiet, der har et anspændt forhold til Saudi-Arabien, ønsker USA’s opbakning i forsøget på at presse saudierne til at redegøre for journalistens skæbne.

Præsident Trump tager æren for at have forhandlet løsladelsen af Andrew Brunson, men afviser, at der er en forbindelse til sagen om Khashoggi.

”Timingen er et rent tilfælde,” sagde han til journalister i weekenden.

I Tyrkiet betoner præsident Erdogan, at løsladelsen af Brunson var bemyndiget af en uafhængig domstol og ikke er politisk motiveret.

”Jeg håber, at Tyrkiet og USA kan fortsætte et samarbejde, som er to allierede værdigt,” skriver han på Twitter.

Andrew Brunson har endnu ikke beskrevet sine oplevelser i tyrkisk fangenskab, men under mødet med Trump i Det Hvide Hus udtrykte han stor taknemmelighed, og han og hans hustru bad for præsidenten og antydede, at de er blandt hans vælgere.

Præsident Trump har gjort løsladelsen af amerikanske fanger og gidsler i udlandet til en udenrigspolitisk prioritering. Sidste år spillede han således en rolle i hjemsendelsen af en egyptisk-amerikanske nødhjælpsarbejder, der havde siddet fængslet i Egypten, og i løsladelsen af en amerikansk kvinde og hendes familie efter fem års fangenskab i Afghanistan. Det er ikke overraskende, at præsidenten afsætter så meget tid til den slags sager, skriver den politiske analytiker Julian Zelizer, der er professor i historie på Princeton University, på CNN’s hjemmeside:

”Politisk passer hans evne til at befri gidsler ind i et essentielt aspekt af hans præsidentskab: Hans teatralske politiske stil. Trump har et skarpt blik for, hvordan hans anstrengelser tager sig ud gennem tv-linsen og på de videoklip, som flyder gennem internettet.”