Pres på Europa for at straffe Islamisk Stat-krigere for krigsforbrydelser

Hjemvendte jihadister bør sigtes for krigsforbrydelser, mener både menneskerettighedsorganisationer og Europarådet, nu da slaget om Mosul fører til nye overgreb og massedrab begået af Islamisk Stat

Flere europæiske lande, deriblandt Danmark, har allerede indført lovgivning, der gør det strafbart at rejse ud og kæmpe for Islamisk Stat. På billedet: Internt fordrevne voksne og børn cirka 50 km syd for Mosul, Irak.
Flere europæiske lande, deriblandt Danmark, har allerede indført lovgivning, der gør det strafbart at rejse ud og kæmpe for Islamisk Stat. På billedet: Internt fordrevne voksne og børn cirka 50 km syd for Mosul, Irak. . Foto: Marko Drobnjakovic/Polfoto.

Europæiske jihadister, der vender tilbage efter at have kæmpet for Islamisk Stat, bør sigtes for forbrydelser mod menneskeheden.

Det mener både menneskerettighedsorganisationer og Europarådet, netop som offensiven mod Islamisk Stats højborg Mosul ventes at sende tusindvis af IS-krigere på flugt, mens de kurdiske peshmerga-styrker i går stod otte kilometer fra den irakiske storby.

Flere europæiske lande, deriblandt Danmark, har allerede indført lovgivning, der gør det strafbart at rejse ud og kæmpe for Islamisk Stat. Men de europæiske lande bør også undersøge, om jihadisterne har gjort sig skyldige i krigsforbrydelser, siger menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

”Det er af stor vigtighed, at de europæiske lande gør en indsats for at identificere mistænkte, efterforske sager og stille de skyldige for retten, også selvom forbrydelserne er blevet begået tusindvis af kilometer borte,” siger Human Rights Watch i en ny appel.

Vidnesbyrd om barbariske overgreb mod lokalbefolkningen og ikke mindst religiøse mindretal som yazidier og kristne vælter ind. Islamisk Stat benytter også civilbefolkningen som menneskelige skjolde, som bortførelsen af 550 familier fra landsbyer omkring Mosul op til weekenden illustrerer.

Ifølge en anonym irakisk sikkerhedskilde, som tv-stationen CNN har talt med, har IS i løbet af de seneste dage skudt og dræbt 285 mænd og drenge og smidt deres lig i massegrave i det nordlige Mosul efter at have brugt dem som menneskelige skjolde under flugten.

Men disse forbrydelser risikerer at forblive ustraffet. Den Internationale Straffedomstol, ICC, i Haag er lammet af den politiske krise mellem Rusland og de øvrige vestlige medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der skal give grønt lys, før domstolen kan rejse sigtelse eller efterforske sager om krigsforbrydelser. Dette tomrum bør især de europæiske lande kompensere for.

”Medlemslandene har ifølge international ret en positiv forpligtelse til at forebygge det folkedrab, der finder sted i Syrien og Irak, og garantere, at de skyldige retsforfølges, især når de skyldige er europæiske statsborgere eller ankommer til europæisk jord,” hedder det i en resolution, som et enstemmigt Europaråd vedtog tidligere på måneden.

Enkelte lande har allerede rejst sigtelser for krigsforbrydelser.

En svensk domstol dømte i februar sidste år et medlem af den syriske oppositions Den Frie Syriske Hær i henhold til princippet om universel jurisdiktion, der som minimum træder i kraft, hvis gerningsmanden eller offeret er landets egne statsborgere.

Det er tilfældet i dansk lovgivning, men andre lande som Tyskland og Norge har mere vidtgående universalitetsprincipper.

I disse to lande er henholdsvis 13 og 20 sager under efterforskning, især mod medlemmer af den syriske hær eller andre væbnede grupper i Syrien. I Finland er to tidligere medlemmer af Islamisk Stat blevet anholdt og sigtet for henrettelsen af 11 ubevæbnede irakiske soldater under en massakre i den irakiske by Tikrit.

”I fraværet af andre muligheder for, at retfærdigheden kan ske fyldest, er der store forventninger til universalitetsprincippet. Disse sager er de første vigtige etaper i forsøgene på at retsforfølge de skyldige i overgreb i Syrien og Irak,” konstaterer Human Rights Watch, der peger på, at de mange flygtninge i Europa giver mulighed for at identificere ofre og indsamle øjenvidneberetninger og bevismateriale.

Myndighederne bør også være opmærksomme på, at der kan være krigsforbrydere blandt asylansøgerne, understreger organisationen.

Men netop indsamlingen af beviser kan vise sig at blive meget vanskelig, påpeger Miriam Cullen, der forsker i folkeretten under et ph.d.-program ved Københavns Universitet.

”Irak har ikke tiltrådt Den Internationale Straffedomstol og afviser derfor i nogen grad at medvirke ved indsamlingen af beviser. Og i det hele taget risikerer mange sigtelser at blive frafaldet, fordi det kan vise sig umuligt at bevise enkeltpersoners skyld og graden af deres ansvar, selvom overgrebet er dokumenteret,” siger Miriam Cullen.

Hun peger desuden på, at nogle lande kan være modvillige mod at rejse sager af politiske grunde.

”Hvis man efterforsker sager om jihadister fra Islamisk Stat, vil spørgsmålet om andre væbende grupper eller hæres adfærd også blive rejst, og det kan være langt mere kontroversielt,” siger Miriam Cullen med indirekte henvisning til Ruslands veto mod at efterforske den syriske præsident, Bashar al-Assads, angreb på civilbefolkningen i Syrien.