Pressefriheden er for de få

I morgen markeres Pressefrihedsdagen verden over. Det er der god grund til ifølge eksperter, for kun 16 procent af verdens befolkning lever i dag i lande med en fuldstændig fri presse

Kun 16 procent af verdens befolkning lever i dag i lande med en fuldstændig fri presse.
Kun 16 procent af verdens befolkning lever i dag i lande med en fuldstændig fri presse. Foto: .

Den 12. april 2011 blev fatal for Karim Al-Wasat, stifteren af Bahrains førende uafhængige avis, Al-Wasat. Den dag døde han i politiets varetægt efter at have tilbragt syv dage bag tremmer som følge af en klage, han havde indgivet over myndighederne, der var ved at jævne hans hus med jorden. Nyresvigt lød den officielle dødsårsag. Men ifølge oplysninger til Commitee to Protect Journalists (en forening, der arbejder for at beskytte verdens journalister) blev han stukket ihjel. Karim Al-Wasat blev således det 14. offer i 2011, som måtte lade livet som følge af journalistisk virksomhed.

Når Pressefrihedsdagen løber af stab-len i morgen, er det blandt andet for at markere forbrydelser som den mod den arabiske avisredaktør. Ligesom man ønsker at skabe opmærksomhed omkring de 150 journalister, der lige nu sidder fængslet rundt om i verden ifølge den seneste opgørelse fra Journalister uden Grænser. Og behovet for at holde denne markering, der stammer tilbage fra 1991, i hævd er reelt, mener flere eksperter på området.

LÆS OGSÅ:
England - et land med fri presse

Anders Folmer Buhelt, cand.jur. og afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder, mener, at man generelt skal passe på med overdrive brugen af mærkedage, men her ser han ganske god grund til at støtte op om foretagendet.

"Pressefriheden er helt fundamental. På samme måde som man skal kunne ytre sig, er det vigtigt at have adgang til information, fordi alle mennesker baserer sig på den information, de har adgang til. Det er det, det handler om i forhold til opretholdelse af demokrati," siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han får opbakning af Erik Bjerager, chefredaktør for Kristeligt Dagblad. Han er præsident for verdenssammenslutningen af redaktører, World Editors Forum, der også markerer pressefrihedsdagen.

LÆS OGSÅ:Nordkorea - et land med censur

"For mennesker i denne del af verden er det let at tage ytringsfriheden og dermed også pressefriheden for givet. Men mange andre steder i verden, er den ikke givet. Journalister fængsles, og nogle steder slås de ihjel. Derfor er det en særlig opgave for den frie presse at fastholde fokus på undertrykkelsen af ytrings- og pressefriheden," siger han og fortsætter:

"Ytrings- og pressefrihed er ikke noget nyt begreb. Det baserer sig på det forhold, at mennesket som individ har en fundamental ret til at kunne ytre sig, ligesom presse- og ytringsfriheden baserer sig på den erfaring, at det ikke svækker, men derimod styrker et samfund, at der sættes tvivl, stilles spørgsmål og rejses kritik," siger han.

Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, der er medlem af IFJ International Federation of Journalists, som er en sammenslutning, der arbejder for at optimere sikkerheden for verdens journalister, ser også al mulig grund til at opretholde markeringen af Pressefrihedsdagen.

LÆS OGSÅ:
Kenya - et land med delvis fri presse

"Jeg er overbevist om, at det har betydning for vores demokrati, at vi har en dag, hvor vi gør hinanden – men også vore politikere – opmærksomme på, at pressefriheden er fundamental for vores demokrati. Og jeg er sikker på, at det også forplanter sig de steder i verden, hvor der er store problemer med pressefriheden," siger han.

Problemerne med opretholdelsen af en fri presse er helt åbenlyse. Hvert år opgør Journalister uden Grænser geografiske kort, der tager temperaturen på pressefriheden rundt om i verden, og ifølge den seneste opgørelse er den totale pressefrihed kun en realitet for 16 procent af verdens befolkning. For en stor del af journalister i især den tredje verden er det forbundet med direkte fare at gå på arbejde. På trods af at pressefriheden burde være sikret gennem Menneskerrettighedserklæringens artikel 19.

Heri står der, at "enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser".

Men trods de fine ord fra 1948 er det i dag kun cirka hver 10. forbrydelse mod journalister rundt om i verden, der opklares. Derfor er der al mulig grund til at sætte ind, mener Mogens Blicher Bjerregård.

"En af de veje, vi skal gå, er igennem Unesco (FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, red.), som har direkte kontakt til regeringer rundt om i verden og kan gå ind og lægge pres på myndighederne i landene for at få dem til at gøre en indsats for, at de her forbrydelser opklares," siger han.

Men det kan blive sværere end som så. For langtfra alle forbrydelser mod mediefolk sker som følge af krigstilstande og folkelig kriminalitet. I mange lande i især Afrika og Asien er det myndighederne selv, der forbryder sig mod pressefriheden.

Selv i et land som Tyrkiet, der bejler til at komme med i EU, er der problemer. Som Kristeligt Dagblad for nylig kunne fortælle, sidder 57 journalister lige nu fængslet i landet og afsoner domme eller venter på retssag, som følge af at myndighederne mener, de har forholdt sig for kritisk til staten.

Jacob Mchangama, ekspert i menneskerettigheder og chefjurist i den liberale tænketank Cepos, er bekymret for de lande, hvor medierne undertrykkes af staten.

"I et land med censur og statspropaganda er det meget lettere at skjule overgreb mod helt grundlæggende rettigheder end der, hvor pressen er fri og agerer vagthund," siger han og sætter gerne fingeren på et par af de steder, hvor indsatsen bør intensiveres.

"En af de største udfordringer er at få sat ind over for stærke lande som Kina og Rusland, som arbejder for at underminere pressefriheden internationalt. Både den traditionelle presse, men også den information, der formidles på internettet," siger han.

Med talen om internettet læner chef-juristen sig op ad dette års tema for Pressefrihedsdagen. Ved den internationale markering af dagen, som Unesco står bag, afholdes der i Washington DC, USA, et tredages-arrangement, hvor fokus lægges på de nye medier og de muligheder og udfordringer, der vil aktualiseres i stigende grad, jo mere internettet bliver udbredt og udviklet.

Jacob Mchangama mener da også, at internettet bør være en af pressefrihedens nærmest allierede i kampen mod censur og statslige overgreb.

"Heldigvis har vi fået internettet, som gør det sværere for de lukkede regimer at skjule overgreb end før i tiden. Internettet gør, at nyheder inklusive lyd og billeder flytter sig over grænser på et splitsekund. Derfor er det ikke nok længere at lukke en avis, når man er diktator. Det er en positiv udvikling, der næppe kan stoppes," siger han.

Jakob Mchangama slår samtidig fast, at internettet i den aktuelle opstand i den arabiske verden også spiller en kolossal rolle, men at det ikke er de organiserede medier, der har været hovedrolleindehavere.

"Her er det ikke den traditionelle og oftest kuede presse, der har sat sine spor, men derimod cyberaktivister, der via sociale medier og blogs formår at bryde huller i regimernes censur og propaganda," fremhæver han.

soegaard@k.dk