Det værste år for pressefriheden i mange år. Sådan karakteriseres 2012 af den amerikanske menneskeretsorganisation Freedom House, der netop har offentliggjort sin årlige rapport om pressefriheden i anledning af Verdens Pressefrihedsdag, der markeres i dag.
64 af verdens 197 lande har slet ikke pressefrihed, og det er fem flere end året før. 70 lande har delvis pressefrihed, og antallet af lande med fuld pressefrihed er faldet fra 66 til 63.
LÆS OGSÅ: Tyrkiet kritiseres for at undertrykke pressefrihed
Det globale mønster er, at andelen af mennesker, der lever i lande med frie medier, faldt til sit laveste punkt i over 10 år, konstaterer Freedom House.
De store syndere er fortsat de mellemøstlige lande, hvor det arabiske forår ikke har ført til større pressefrihed, snarere tværtimod. Gamle kendinge som Nordkorea, Sudan, Rusland og Kina er hovedforklaringen på, at kun 14 procent af verdens befolkning nyder godt af en fri presse. Men den nye tendens er, at også Europa har ondt i pressefriheden, selvom Norge, Finland og Liechtenstein topper på den rangliste, der udarbejdes af organisationen Reportere uden Grænser, med Danmark på en sjetteplads. Det gælder i særlig grad Grækenland, hvor den økonomiske krise i stigende grad ledsages af pres på landets journalister.
Vesteuropa har den højeste grad af pressefrihed, men den gennemsnitlige score undergik et hidtil uset fald i 2012. Pressens forhold blev markant værre i Grækenland, der rykkede ned i kategorien med delvis pressefrihed, skriver Freedom House.
Senest er en journalist ved tv-stationen SKAI, George Tselika, blevet overfaldet på åben gade.
Dette er det seneste af en række voldelige overfald på journalister i Grækenland. De græske myndigheder bør omgående sørge for sikkerhed for de journalister, der arbejder i landet, sagde formanden for det europæiske journalistforbund, European Federation of Journalists, Arne König, efter overfaldet.
Græske journalister er flere gange blevet truet og direkte overfaldet af medlemmer af det nynazistiske parti Gyldent Daggry, der vandt syv procent af stemmerne ved parlamentsvalget sidste år.
Men også den yderste venstrefløj forgriber sig på pressen. I januar var fem kendte journalister ofre for bomber, der eksploderede foran deres hjem dog uden at gøre nævneværdig skade. To grupper, der kalder sig Den Militante Minoritet og Anarkiets Elskere, har taget ansvaret.
Samtidig beskyldes myndighederne for at forhindre journalister i at dække demonstrationerne mod regeringens nedskæringspolitik, og den europæiske organisation for fred og sikkerhed, OSCE, har beklaget anholdelsen af Kostas Vaxevanis, der offentliggjorde en liste med navne på græske skattesnydere med konto i udlandet. To tv-journalister er blevet fyret efter en udsendelse, der udtrykte kritik af regeringens økonomiske politik.
Det er demokratiet, der er på spil. Dette er det største pres på pressefriheden, jeg har oplevet i min karriere, har lederen af Avisudgivernes Sammenslutning i Athen, Dimitris Trimis, udtalt.
Blandt de sorte pletter er Tyrkiet, som af Reportere uden Grænser betegnes som verdens største fængsel for journalister, mens en anden sort plet er Syrien, hvor 36 journalister ifølge organisationen Committee to Project Journalists (Komiteen til beskyttelse af journalister) blev dræbt i 2012 ud af de i alt 70 pressefolk, der mistede livet på arbejde.
En ny tendens, påpeger Freedom House, er, at det i stigende grad er ekstremistiske grupper, der står bag overgrebene på pressen, snarere end staterne. Det gælder for eksempel Mali, som i år er røget ned i gruppen af lande uden pressefrihed, efter at islamiske grupper sidste år besatte den nordlige del af landet.
I de seneste 10 år har størstedelen af de journalister, der er kommet til skade eller har mistet livet, været ofre for målrettede angreb som følge af deres historier. Desværre ser vi en stigning i antallet af overgreb på journalister, og især 2012 har været et blodigt år, siger Finn Rasmussen fra den danske organisation International Media Support.