Presset fra millioner af flygtninge får Tyrkiet til at stå stejlt over for EU

Tyrkiet har nu gjort alvor af at åbne sine grænser mod Europa, sådan som landet flere gange har truet med at gøre, hvis EU ikke tager et større ansvar for de syriske flygtninge. Præsident Erdogan hævder, at EU ikke lever op til sine løfter til Tyrkiet. Kristeligt Dagblad undersøger, om det er korrekt, og svarer på dette og andre spørgsmål om krisen ved grænsen mellem Tyrkiet og EU

I Istanbul venter migranter på transport mod grænsen xxx. Foto
I Istanbul venter migranter på transport mod grænsen xxx. Foto

Hvorfor er der uro på grænsen mellem Tyrkiet og EU?

Fordi Tyrkiet ikke længere bevogter sin side af grænsen til Grækenland og Bulgarien, men lader tusinder af mennesker, fortrinsvis syriske flygtninge, passere de tyrkiske grænseposter og komme tættere på EU’s grænse. Det har lagt et hårdt pres på den græske og bulgarske side, som nu er alene om at afvise de mennesker, som EU ikke ønsker at modtage.

Hvorfor er Tyrkiet holdt op med at bevogte grænsen til Grækenland og Bulgarien?

Tyrkiet ønsker, at EU skal yde større hjælp til de millioner af særligt syriske flygtninge, som opholder sig i Tyrkiet. Tyrkiet satser på, at frygten for, at tusinder, måske titusinder eller hundredtusinder af mennesker igen skal vandre op gennem Europa, som det skete i 2015, vil få EU til at love flere penge. Derfor lader de flygtningene samle sig i grænseområdet mod Grækenland og Bulgarien og bidrager til at skabe en opbrudsstemning blandt de syriske flygtninge ved at dække begivenhederne intenst i de tyrkiske medier. ”Hundredtusinder har krydset grænsen, og snart vil det være millioner,”lød det fra præsident Recep Tayyip Erdogan i en tv-tale i går.

Ifølge Reuters har 10.000 migranter de seneste dage forsøgt at passere landegrænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. De er drevet tilbage af tåregas affyret af de græske grænsevagter.

Hvorfor sker det netop nu?

Tyrkiet er det land i verden, der huser flest flygtninge, omkring fire millioner mennesker. Cirka 3,6 millioner af dem er syrere, der er flygtet fra krigen i nabolandet. Krigen begyndte i foråret 2011, og mange syrere har boet i Tyrkiet i årevis, hvilket lægger et hårdt pres på landet, der efter en årrække med økonomisk vækst er ramt af krise. Mange tyrkere er efterhånden frustrerede over det store antal flygtninge, og det er blevet en varm indenrigspolitisk kartoffel.

Præsident Erdogan og den tyrkiske regering har længe gjort EU opmærksom på, at Tyrkiet bør få mere hjælp – og Erdogan har flere gange truet med at åbne grænserne – men det er ikke lykkedes at få EU til at udstede nye løfter ud over den aftale, der blev indgået i marts 2016.

Netop nu er Tyrket bekymret for, at det store antal flygtninge skal stige yderligere. Efter at kampene i Idlib-provinsen i Syrien lige på den anden side af grænsen til Tyrkiet er blusset op igen, er 900.000 syrere sendt på flugt. Grænsen mellem Syrien og Tyrkiet er indtil videre stadig lukket, men Tyrkiet frygter, at det ikke i længden vil være muligt at holde flygtningene tilbage. Tyrkiet hævder, at landet ikke kan bære at modtage flere flygtninge fra Syrien, og at det derfor er rimeligt, at EU tager en større del af ansvaret.

Hvad er Tyrkiets forhold til Syrien?

Tyrkiet har – i lighed med EU og USA – støttet oprøret mod den syriske præsident, Bashar al-Assad, siden det begyndte for ni år siden. Også militært. Tyrkiet er involveret i kampene i Idlib-provinsen, hvor den syriske regeringshær sammen med Rusland forsøger at nedkæmpe den sidste del af oprørsstyrkerne. Tyrkiet håber at undgå, at præsident Assad genvinder kontrollen med Idlib, fordi man frygter, at det vil sende endnu flere syrere på flugt – også mod Tyrkiet. I de kurdiske områder af Syrien har Tyrkiet oprettet en bufferzone efter en offensiv mod den kurdiske YPG-milits i oktober sidste år for at forhindre kurdisk selvstændighed.

Hvad er der sket med den flygtningeaftale, Tyrkiet og EU indgik i 2016?

Formelt set eksisterer aftalen stadig. Hverken EU eller Tyrkiet har opsagt den. Aftalen kom i hus efter den store flygtningekrise i 2015, hvor hundredtusinder af flygtninge og migranter sejlede fra Tyrkiet til Grækenland. Flygtningestrømmene resulterede i, at EU og Tyrkiet blandt andet aftalte, at Tyrkiet skulle øge sin grænsebevogtning i Det Ægæiske Hav og dermed forhindre flygtninge i at forlade Tyrkiet. EU skulle til gengæld betale Tyrkiet seks milliarder euro (45 milliarder kroner) til de udgifter, der er forbundet med at huse de mange flygtninge såsom skolegang til børnene. Tyrkiet blev også lovet forhandlinger om visumfrihed til EU.

Aftalen har i det store og hele opfyldt formålet med at holde flygtningene tilbage i Tyrkiet, men Tyrkiet har længe klaget over, at aftalen ikke bliver respekteret af EU. Blandt andet mener Tyrkiet, at EU ikke har betalt de seks milliarder euro. Det bliver afvist af EU, der så sent som i december 2019 sagde, at alle seks milliarder euro er ”mobiliseret”.

Uenigheden skyldes, at Tyrkiet baserer sig på, hvorvidt pengene er udbetalt, mens EU bygger på, hvorvidt pengene er godkendt og anvist til projekter for flygtninge. Ifølge EU er der indgået aftaler om flygtningeprojekter for 4,3 milliarder euro, mens 2,7 milliarder euro er udbetalt i praksis.

Tyrkiet hævder, at landet har haft udgifter for 40 milliarder euro til at huse landets flygtninge.

Hvordan har EU reageret på Tyrkiets opførsel?

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagde i går, at hun har forståelse for Tyrkiets situation med flere millioner syriske flygtninge, men hun advarede samtidig mod at lade si-tuationen eskalere.

”Jeg anerkender, at Tyrkiet er i en vanskelig situation, hvad angår flygtninge og migranter. Men det, som vi ser nu, kan ikke være et svar eller en løsning,” sagde hun.

Den bulgarske premierminister, Bojko Borisov, mødtes i aftes med præsident Erdogan i Ankara for at drøfte situationen, og Ursula von der Leyen skal i dag besøge den græsk-tyrkiske grænse.

Den anspændte situation afspejler, at EU-landene stadig ikke er enige om, hvordan de skal håndtere de historisk mange flygtninge, som i disse år befinder sig i EU’s nærområder. Først og fremmest på grund af krigen i Syrien. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, kaldte i går Tyrkiets forsøg på at presse EU ”uacceptabelt”, men hvor hun hidtil har været positivt indstillet over for yderligere hjælp til Tyrkiet, mener nogle af de østeuropæiske EU-lande, at det eneste rigtige og nødvendige svar er at sikre grænserne. Den tyske regering meddelte også i går i en advarsel til potentielle migranter, der kommer via Tyrkiet, at ruten til EU ikke er åben.