Presset Islamisk Stat ødelægger sin egen højborg

Islamisk Stat har bombet den 845 år gamle al-Nuri-moské i Mosul, hvor terrorbevægelsen for tre år siden selv erklærede oprettelsen af et kalifat

Islamisk Stat har bombet den 845 år gamle al-Nurimoské i Mosul. Stedet, hvor IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi erklærede oprettelsen af Islamisk Stats kalifat for snart tre år siden, den 4. juli 2014.
Islamisk Stat har bombet den 845 år gamle al-Nurimoské i Mosul. Stedet, hvor IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi erklærede oprettelsen af Islamisk Stats kalifat for snart tre år siden, den 4. juli 2014. Foto: AP/ritzau.

Terrorbevægelsen Islamisk Stat har før bombet og bulldozet oldgamle monumenter og kulturskatte i Mellemøsten. De færreste havde dog nok forestillet sig, at kynismen rakte til også at bombe bevægelsens eget fødested og et af islams mest ærede steder, den 845 år gamle al-Nurimoské i Mosul. Stedet, hvor IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi erklærede oprettelsen af Islamisk Stats kalifat for snart tre år siden, den 4. juli 2014.

Men midt under de blodige kampe mellem IS og de irakiske styrker, som i månedsvis har forsøgt at genvinde Mosul fra terroristerne, blev byens indbyggere sent onsdag vidne til, at moskéen med den ikoniske, skæve minaret blev jævnet med jorden.

“Den umiddelbare årsag er, at IS ikke ønsker, at moskéen skal falde i den irakiske regerings hænder. Det ville være en væsentlig propagandasejr for regeringen,” siger professor emeritus Paul Rogers, som er konsulent for den britiske tænketank Oxford Research Group og i 30 år har beskæftiget sig med international terrorisme.

”Bevægelsen forventes at miste den sidste rest af kontrol med byen inden for to-tre måneder,” siger Paul Rogers.

Deniz Serinci, dansk mellemøst-kommentator og forfatter til bogen ”Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat,” har netop besøgt Mosul. Han fortæller, at den irakiske hær siden marts har befundet sig omkring 500 meter fra moskéen, og IS ville ikke risikere, at bygningen blev symbol på bevægelsens nederlag.

”Hvis den irakiske hær fik moskéen, kunne irakerne sige, ’dér udråbte de kalifatet – dér gjorde vi en ende på IS’.”

Den irakiske premierminister Haider al-Abadi har kaldt ødelæggelsen for IS’ sidste onde handling, og den er ifølge ham ”den officielle erklæring om deres nederlag”.

Men selvom IS ikke længere har kontrol med store landområder i Syrien og Irak, skal man være varsom med at betragte bevægelsen som en slagen fjende, advarer Paul Rogers.

”De irakiske specialstyrker, som repræsenterer den vigtigste modstand mod gruppen, har betalt en enorm pris og er lammet af store tab, alt mens IS forvandler sig til en guerilla-styrke, som opererer meget effektivt i andre områder af Irak,” siger han.

Paul Rogers tilføjer, at IS også er markant til stede i det sydlige Filippinerne og støttes i Egypten, især på Sinai-halvøen. Derudover har gruppen og dens sympatisører haft held med at udføre adskillige terrorangreb i Europa de senere år, senest i Manchester i maj, hvor 22 mennesker mistede livet.

”Så dette er ikke slutningen på denne krig,” siger han og tilføjer, at IS nu har tre mål: at forvandle sig til en undergrundsbevægelse, at udvikle forbindelser til andre terrorgrupper og at fremme terrorangreb på vestlige lande for at skabe en så islam-fjendtlig stemning som muligt og dermed ødelægge den sociale sammenhængskraft.

Bombningen af al-Nuri har imidlertid vakt voldsom vrede mod IS blandt irakere.

”Disse hunde er det værste, Gud har skabt,” siger en irakisk historiker, Ali al-Nashmi, til The New York Times.

Moskéen stod for mange som et symbol mod det kristne Vesten og deres påståede korstog, fortæller forfatter Deniz Serinci.

Nur ad-Din Zengi, en af korsfarernes største modstandere, byggede moskéen, og den muslimske helt Saladdin, som smed korsfarerne ud af Jerusalem i 1187, holdt her sin prædiken.

”Så det var en ikonisk moské, grænsende til det hellige,” siger Deniz Serinci.

IS’ størrelse er ukendt, men ifølge Pentagon har koalitionen dræbt 50.000 IS-krigere over de seneste tre år.8