Da sygeplejersken Katja Fogelberg mødte ind til sin nattevagt på Karolinska-sygehuset i Huddinge ved Stockholm tirsdag aften, var 18 ud af 19 intensivpladser optaget.
”Det var ubehageligt, for det er jo en meget skrøbelig situation. Det er hårdt at møde ind til en vagt, når du har den viden i baghovedet fra starten,” fortæller hun til Svenska Dagbladet og beskriver situationen på sygehuset som ”kontrolleret kaos”.
”Vi er tvunget til at flytte patienter mellem hospitaler, og i nogle tilfælde udskriver du måske en, der i virkeligheden burde have været her lidt længere. Vi befinder os på grænsen til, hvad der kan lade sig gøre. Det er virkelig akut.”
Og det er ikke bare på intensivafdelingen i Huddinge, at alvoren viser sig. I flere svenske medier beretter sundhedspersonale om sygdom og symptomer på posttraumatisk stress, og i Dagens Nyheter opsummerede leder af intensivafdelingen på Karolinska Universitetssjukhuset Björn Persson situationen således:
”Det er en kamp på liv og død, så længe situationen er så alvorlig, som den er nu.”
Meget tyder dog på, at det ikke vender lige foreløbigt. I går satte svenskerne smitterekord med 7935 nye tilfælde, og ifølge sygehusdirektør i Stockholm Björn Eriksson er det, man for nylig troede var positive takter, nu vendt på hovedet: Flere og flere har behov for intensivbehandling, færre og færre pladser er ledige. Foreløbigt afviser myndighederne, at sundhedspersonalet tvinges til at vælge mellem patienter, men i Helsingborg slog en ansat i onsdags alarm om ”et truende kaos”, og på torsdagens pressemøde udtrykte Björn Eriksson klart, at man ”har brug for hjælp”. Spørgsmålet er, om den hjælp også bør komme fra Danmark?
”Ja! Det er da oplagt, at vi eksempelvis tilbyder intensivpladser i den nuværende situation, hvor svenskerne står og mangler,” siger Bertel Haarder (V), som fra den 1. januar er præsident for Nordisk Råd.
”Det kan jo være, vi får brug for assistance på et senere tidspunkt, og i min optik er det lige så vigtigt at hjælpe en syg person i Helsingborg som i Helsingør. Derfor opfordrer vi fra Nordisk Råd regeringerne til at tage ved lære af krisen og i højere grad handle ud fra en forståelse af, at samarbejde og gensidig hjælp er vejen frem.”
Det svenske sundhedsvæsen er blandt andet udfordret af, at ældre i langt højere grad end i foråret får intensivbehandling. Men trods forskellene bringer situationen på mange måder mindelser om marts og april, hvor både myndigheder og personale også dengang advarede om, at grænsen var nået. En situation, som dengang fik leder af regionsrådet i Skåne Moderaternes Carl Johan Sonesson til at minde om vigtigheden af nordisk solidaritet:
“Hvis der opstår en akut situation i Danmark eller i Skåne, og den anden har ledig kapacitet, så skal vi absolut diskutere, hvordan vi kan hjælpe hinanden som de brødrefolk, vi nu engang er,” sagde han dengang til Radio4.
Og selvom der rent faktisk eksisterer en aftale mellem Region Hovedstaden og Region Skåne, der betyder, at der kan anmodes om assistance til eksempelvis intensivpladser i en krisesituation, afviste koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling dengang ideen. Man var nødt til at sørge for, ”at danske statsborgere kom i første række”, sagde han dengang til Radio4, og det har ikke været muligt inden redaktionens afslutning af få afklaret, om dette stadig er regionens indstilling.
Spørger man Torben Mogensen, speciallæge og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, vil det dog give god mening, hvis Danmark bidrager til at afhjælpe det akutte pres på det svenske sundhedsvæsen.
”Det vil man sagtens kunne forestille sig, og på Hvidovre Hospital har vi tidligere taget patienter fra Malmø. Det er dog ret kompliceret at flytte intensivpatienter, men man kunne godt forestille sig, at Region Skåne bad om vores hjælp, og hvis de gør det, og det vitterligt er ved at bryde sammen derovre, mens vi har plads her, så skal vi da selvfølgelig hjælpe hinanden,” siger Torben Mogensen.
”Til gengæld har vi faktisk aldrig haft tradition for at sende sundhedspersonale på tværs af grænsen, selvom det jo ikke ville være specielt kompliceret, eftersom vores systemer ligner hinanden og sprogbarrieren er overkommelig.”
Under coronakrisen har der med jævne mellemrum været eksempler på, at lande har sendt både udstyr og læger til andre lande i kritiske situationer. Og socialdemokraten Annette Lind, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg og næstformand for Nordisk Råd, understreger da også, at der under hele coronakrisen har været tæt dialog mellem de nordiske lande.
”Vi har jo en lang tradition for at træde til, når vores naboer har behov for hjælp – det så vi eksempelvis i 2018, da danske brandfolk hjalp med at få svenske skovbrande under kontrol. Og der er også i den nuværende situation en tæt kontakt på både minister- og myndighedsniveau, og det er selvfølgelig meningen, at de løbende drøftelser skal kunne udmønte sig i praktiske initiativer,” siger hun.
”Så mere nordisk solidaritet er bestemt ikke udelukket, men i hvilket omfang og hvordan, det konkret kommer til at se ud, det må vi vente og se.”