Lukasjenko er presset og udviser nu svaghedstegn

EU’s udenrigsminister er klar til at indføre sanktioner mod Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko. Lukasjenko selv holder møder, som hans modstandere kalder for "svaghedstegn"

I lørdags mødtes Lukasjenko med 11 indsatte oppositionsledere i et fængsel i Minsk – et møde, som af det tyske medie Deutsche Welle beskrives som ”bizart”, men som ikke desto mindre har vakt håb om forandringer i Hviderusland
I lørdags mødtes Lukasjenko med 11 indsatte oppositionsledere i et fængsel i Minsk – et møde, som af det tyske medie Deutsche Welle beskrives som ”bizart”, men som ikke desto mindre har vakt håb om forandringer i Hviderusland. Foto: Tut.by/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hviderusseres månedlange demonstrationer mod præsident Aleksandr Lukasjenko, som har siddet tungt på magten i 26 år, lader til at bære frugt. I hvert fald siger EU’s udenrigsministre nu, at de er klar til at indføre sanktioner mod Lukasjenko, som for nylig blev taget i ed til endnu en embedsperiode efter at have vundet et manipuleret præsidentvalg. Hidtil har man indført indrejseforbud og indefrysning af værdier mod 40 af præsidentens allierede, men EU har afholdt sig fra at sanktionere Lukasjenko selv for at få ham til at indgå i dialog med oppositionen om at løse krisen.

”Jeg er rigtig glad for, at vi i dag er enige om at sætte Lukasjenko på sanktionslisten. Han hører ikke til i et præsidentpalads. Han hører til på en sanktionsliste,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau efter et møde med sine EU-kolleger i Luxembourg.

”Vi må erkende, at intet er blevet bedre siden vores seneste møde. Lukasjenko-regimet udøver fortsat vold, vi ser stadig anholdelser af fredelige demonstranter,” lyder det også fra den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Siden præsidentvalget den 9. august har hviderussiske sikkerhedsstyrker tilbageholdt cirka 7000 mennesker og tævet og tortureret hundredvis. Alene i søndags blev næsten 700 mennesker, herunder mindst 40 journalister, tilbageholdt i hovedstaden Minsk, skriver nyhedsmediet Radio Free Europe. Det er den voldeligste politiaktion mod demonstranter i ugevis, skriver mediet. Politiet i Hviderusland truer nu med at skyde med skarpt mod demonstranter. Hidtil har politiet anvendt vandkanoner, gummikugler og chokgranater for at sprede demonstranterne, men modstandere af Lukasjenko er stadigt mere radikaliserede, hævder landets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig har Lukasjenko for første gang vist tegn på at ville forhandle med den hviderussiske opposition. I lørdags mødtes han med 11 indsatte oppositionsledere i et fængsel i Minsk – et møde, som af det tyske medie Deutsche Welle beskrives som ”bizart”, men som ikke desto mindre har vakt håb om forandringer i Hviderusland.

”Præsidentens mål er at høre alles mening,” oplyser Lukasjenkos pressetjeneste på det sociale medie Telegram og tilføjer, at deltagerne ved mødet er enige om at holde indholdet af den godt fire timer lange samtale ”hemmeligt”. I et videouddrag siger Lukasjenko dog med henvisning til de folkelige protester:

”I kan ikke omskrive forfatningen på gaden.”

Mødet med de indsatte viser svaghedstegn fra en præsident, som hidtil har spillet rollen som stærk mand, der ikke vil bøje sig for demonstranternes krav om demokrati og retsstat. Det mener hans hovedmodstander, Svetlana Tikhanovskaja, som i august erklærede sig som valgets vinder og i dag er i eksil i Litauen. Lukasjenko har endelig ”anerkendt eksistensen af politiske fanger, som han hidtil plejede at kalde for kriminelle”, skriver hun på sociale medier, men tilføjer, at ”man kan ikke føre dialog i en fængselscelle”.

Tikhanovskaja stillede kun op mod Lukasjenko, fordi hendes mand, oppositionspolitiker og blogger Sergei Tikhanovskij, blev fængslet og hindret i at stille op. For en uge siden traf Svetlana Tikhanovskaja den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i Berlin og bad her om større vestlig støtte til kampen mod Lukasjenko. Søndag fik hun ifølge Radio Free Europe lov til at føre den første telefonsamtale med sin fængslede mand i fire måneder.

Flere iagttagere peger på, at Lukasjenko med sit fængselsbesøg og vage tilbud om reformer forsøger at tage luften ud af den vedholdende protestbevægelse, som på nogle dage har samlet op til 200.000 mennesker i Minsk. Det er ikke første gang, at hviderusserne protesterer mod Lukasjenkos regime, men denne gang er anderledes, mener filosof Pavel Barkouski, som underviser ved det hviderussiske statsuniversitet i Minsk. Under Lukasjenko har der hersket en social kontrakt mellem folk og stat, at hviderusserne holder sig fra politisk aktivitet, og at staten til gengæld ikke er specielt undertrykkende, fortalte filosoffen, da Kristeligt Dagblad for nylig mødte ham i Minsk.

”Men den kontrakt er blevet revet over af staten, da man begik vold og tortur ikke blot mod politiske aktivister, men mod almindelige mennesker. Det er et nationalt karaktertræk hos hviderussere at være tålmodige og tolerante. Men flertallet har mistet tilliden til staten,” siger han.

Selvom flertallet af hviderussere har vendt sig mod Lukasjenko, nyder præsidenten stadig støtte i dele af befolkningen. Folk i sikkerhedsapparatet frygter at blive retsforfulgt, hvis han bliver væltet, og mange hviderussere er påvirket af årtiers statspropaganda om, at vestlige demokratier er svage og styret af tosser.

”Mange frygter, at det, der kommer bagefter, bliver værre,” siger filosoffen.