Fransk sag om rugemødre kan ændre retspraksis i Danmark

Frankrig har spurgt menneskerettighedsdomstolen, om man har pligt til at anerkende den sociale mor til et barn, som er født af en rugemor. Svaret kan få betydning for den danske retspraksis om børn født af rugemødre

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandlede i går et spørgsmål fra den franske appelret, der skal afsige dom i Dominique og Sylvie Mennessons sag.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandlede i går et spørgsmål fra den franske appelret, der skal afsige dom i Dominique og Sylvie Mennessons sag. . Foto: Ritzau Scanpix.

I 18 år har Sylvie og Dominique Mennesson kæmpet for at blive anerkendt som forældre til de to piger, som blev født af en amerikansk rugemor i 2000. De franske myndigheder vil ikke acceptere den fødselsattest, parret havde med hjem fra Californien, selvom Dominique Mennesson er pigernes biologiske far. For Sylvie har ikke selv født tvillingerne, og så kan hun ikke anerkendes som mor til børnene på en fødselsattest.

Men det ændrer sig måske snart. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandlede i går et spørgsmål fra den franske appelret, der skal afsige dom i Dominique og Sylvie Mennessons sag. Appelretten spurgt dommerne i Strasbourg, om Frankrig har pligt til at anerkende en legal fødselsattest udstedt i for eksempel USA, hvis den nævner den sociale mor i stedet for den biologiske.

”Hvis dommerne svarer ja, kan vi endelig blive anerkendt som forældre til vores to 18-årige døtre. Det vil være en kæmpesejr,” siger Dominique Mennesson.

Det er første gang, at menneskerettigheddomstolen skal svare på lige præcis dette spørgsmål. Frankrig har en særdeles restriktiv retspraksis og gør det ualmindeligt svært for forældre at etablere et legalt forældrebånd til de børn, som er blevet født i lande, hvor surrogatmødre er lovlige.

Dermed bliver børnene afskåret fra deres identitet, og det er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions paragraf 8 om retten til et familieliv og til en identitet, mener den franske advokat Caroline Mecary, der har repræsenteret en række forældre med børn født af rugemødre.

”De franske domstole har klart sagt i deres afgørelser, at retspraksis skal begrænse brugen af rugemødre. Men det er et politisk spørgsmål, ikke et juridisk. Dommerne skal holde sig til jura. Og juridisk set er det en persons fødselsattest, der etablerer vedkommendes identitet. Frankrig kan derfor ikke anerkende nogle fødselsattester, der er legale i udlandet, men afvise andre. Det er diskrimination og en overtrædelse af børnenes rettigheder,” siger Caroline Mecary.

Hos den franske katolske organisation Alliance Vita ser man helt omvendt på det. Her mener man, at barnets rettigheder til redelig oplysning om sin egen identitet overtrædes, hvis den sociale mor anerkendes.

”Det betyder, at man etablerer en løgn, og det vil efter vores opfattelse være i strid med menneskerettighedsdomstolens hidtidige retspraksis. De europæiske lande vil i givet fald få en pligt til om ikke at legalisere rugemødre, så i hvert fald at lukke øjnene for det, som vi betragter som en udbytning af kvinder,” siger vicedirektør Caroline Roux.

Afgørelsen vil få betydning for andre lande, deriblandt Danmark, understreger advokat Louise Traberg Smidt, som blandt andet er specialist i lovgivning omkring rugemødre.

”Det er en megavigtig afgørelse. Vi har en verserende sag ved domstolene om den sociale mors mulighed for adoption, og Ankestyrelsen har i en principafgørelse fastslået, at det er rugemoderen, der er den faktiske mor, fordi hun har født barnet. Principafgørelsen slår også fast, at den sociale mor ikke kan adoptere barnet, hvis rugemoderen har modtaget betaling. En afgørelse i Strasbourg, der siger det modsatte, vil have betydning for disse børns retsstilling i Danmark,” siger hun.