Borgmesteren i Sinzig i det vestlige Tyskland ånder lettet op. Andreas Geron har netop fået 24 millioner kroner ekstra fra private donorer til genopbygningen efter den værste naturkatastrofe i Tyskland i nyere tid.
180 mennesker mistede livet, og tusindvis af mennesker så deres hjem skylle væk, da et skybrud kulminerede natten mellem den 14. og 15. juli sidste år og sendte op til 150 liter regnvand ned på hver eneste kvadratmeter i det vestlige Tyskland med Ahr-dalen - og dermed Sinzig - som et af de hårdest ramte områder.
Regnmasserne forrettede skader for 247 milliarder kroner ifølge det tyske genforsikringsselskab Munich Re, der forsikrer de forsikringsselskaber, som er i første linje, når boet skal gøres op efter en katastrofe.
Næsten samtlige broer i Ahr-dalen brød sammen, og flere hundrede kilometer jernbanespor var ubrugelige, da vandmasserne trak sig tilbage. Halvandet år senere er kommunerne endnu ikke færdige med genopbygningen.
”Nu kan vi finansiere de nye broer i Christinensteg og Ahrmündung. Bueskytteklubben i Bad Bodendorf kan blive renoveret, og vi kan investere i bedre fjernelse af affald og mudder,” siger Sinzigs borgmester Andreas Geron i en pressemeddelelse efter at have modtaget de ekstra penge.
Oversvømmelser er den hyppigst forekommende naturkatastrofe i verden. Der var flere end 50 alvorlige oversvømmelser i 2021 ifølge en rapport fra Re Swiss, et andet af verdens største genforsikringsselskaber. 3 ud af 10 mennesker i verden risikerer at blive ramt af oversvømmelser, som er blevet 13 procent hyppigere i løbet af de senste 30 år, og som sidste år kostede over 581 milliarder kroner.
”Og der er ingen grund til at tro, at vi ikke vil se så store skader igen i lyset af den globale opvarmning,” skriver Re Swiss i rapporten Sigma.
Hvem der kommer til at betale for skaderne er et spørgsmål, som i stigende grad optager både forsikringsselskaber og stater i både rige og fattige lande.
Mens de tyske ofre for oversvømmelse har fået erstatning fra forsikringsselskaber og regional og statslig katastrofehjælp, er Kang Gatnor Kuon overladt til sig selv.
Han er den højest rangerende traditionelle leder i Ulang i Sydsudan, som blev ramt af voldsomme regnskyl godt en måned efter skybryddet i Ahr-dalen.
En halv million mennesker blev forflyttet sidste år, og oversvømmelserne, der begyndte i 2019, er fortsatte ind i 2022.
”Befolkningen har søgt tilflugt i højereliggende landområder, der stikker op af vandet som øer. Vi har mistet vores kvæg og andre husdyr. Vores huse og skolerne er væk. Markerne står under vand, og vi mangler mad, men vi forsøger at dyrke jorden i højlandet og planter også ris. Men vi kan ikke vente hjælp fra staten, som er ødelagt af borgerkrigen. Vi er helt afhængige af hjælp udefra,” siger Kang Gatnor Kuon.
Ahr-dalen i Tyskland og Ulang i Sydsudan er kun en forsmag på de tab og skader, som både velstående og fattige lande vil opleve i takt med, at den globale opvarmning øger hyppigheden og intensiteten af ekstremt vejr.
Selskabet Munich Re anslår, at oversvømmelser, orkaner, brande og andre ekstreme vejrfænomener kostede næsten 2000 milliarder kroner sidste år mod 1500 milliarder i 2020 og næsten 1200 milliarder kroner i 2019.
Og når forsikringsselskaberne kigger i krystalkuglen for at forudsige omkostningerne på længere sigt, er det astronomiske beløb, de ser. Det østrigske Internationale Institut for System Analyse har regnet sig frem til omkostninger på over 7000 milliarder kroner i 2050.
”Jo rigere et land er, jo større er de økonomiske tab, fordi katastroferne ødelægger dyr infrastruktur og produktionskapacitet,” siger siger Pierre-Charles Pradier, lektor med speciale i forsikringsøkonomi ved Sorbonne Universitetet i Paris.
Han ser klimakatastroferne som en tikkende bombe.
”Forsikringsselskaber kan ikke forsikre klimarisici, der vokser ubegrænset. Spørgsmålet er, om borgerne kan blive ved med at betale forsikringspræmierne. Og om de, der er mindst udsatte, vil blive ved med at betale for de egne, der rammes hårdest. På sigt kan klimakatastroferne undergrave forsikringsselskabernes rentabilitet,” vurderer forsikringseksperten.
”I de fattigere lande er det derimod selve folks overlevelse, der er på spil, fordi de ikke kun mister deres hjem men også det, de skal leve af, som for eksempel deres kvæg. Og det er usandsynligt, at de kan beskytte sig ved at tegne forsikringer,” siger Pierre-Charles Pradier.