Det er det vigtigste spørgsmål i midtvejsvalget. Alle – fra præsidenten i Det Hvide Hus til mekanikeren i en af de mindste byer i Montana – ved, at amerikanske vælgere er vrede over prisen på medicin og risikoen for ikke at kunne betale den, hvis de bliver syge.
Det er derfor, at amerikanerne i meningsmåling efter meningsmåling svarer, at sundhed og ikke mindst prisen på sundhedsforsikring er det vigtigste emne for dem, når de sætter deres kryds ved midtvejsvalget på tirsdag.
Det er en debat, ingen politiker kommer uden om ved vælgermøder. Det gælder også, hvis en politiker skulle finde på at holde et vælgermøde i Melstone, Montana. Byen har blot 85 indbyggere. For at komme til den skal man køre 55 kilometer fra nabobyen Roundup ad en snorlige landevej igennem et fladt terræn af græs og sten i den nordvestlige delstat.
Melstone er et naturligt stop for mange lastbilchauffører og for ranchere i deres pickup-trucks. Her er en bar og en café bygget sammen i en bygning, der ligner en forvokset fragtcontainer. Ved siden af er der en lille benzintank og et bilværksted.
Mekanikeren på værkstedet hedder Tim de Jaegher. Han har tidligere været politibetjent, men er i dag byens mekaniker, kasseekspedient på tanken, brandchef og medlem af skolebestyrelsen. Tim de Jaegher er også en af de millioner af amerikanere, for hvem sundhedspolitik er det vigtigste emne ved midtvejsvalget.
”Det er nummer ét. Det er virkelig noget, der rammer tæt på mig. Min hustru har ingen sundhedsforsikring længere. Ikke efter de prisstigninger, der kom. Det blev bare ved,” siger han.
Prisstigningerne, han henviser til, kom snigende i årene efter indførelsen af tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, kendt som Obamacare.
Sundhedsreformen er en kompliceret affære, og den står tilbage med blandede resultater. Omkring 20 millioner amerikanere blev forsikret efter at have været ude i kulden. Den sikrede også amerikanere med kroniske sygdomme mod at blive nægtet forsikring. Andre måtte se prisen for deres sundhedsforsikring stige. For at sikre lavere priser krævede Obamacare, at alle borgere skulle købe en sundhedsforsikring. Gjorde de ikke det, ville de få en bøde på cirka 4500 kroner.
Idéen var, at raske og syge amerikanere ville dele regningen. Problemet var, at millioner af raske amerikanere valgte at betale bøden fremfor at købe en forsikring.
På tankstationen i Melstone husker Tim de Jaegher tydeligt, hvordan hustruens sundhedsforsikring steg, efter at politikerne indførte det, der huskes som Obamas største indenrigspolitiske sejr.
”Hendes forsikring var på omkring 260 dollars om måneden. Så implementerede de det der Obamacare-noget, og året efter var det 480 dollars om måneden. Året efter 600-noget. Det skete hele tiden i hop af omkring 200 dollars (1300 kroner),” siger Tim de Jaegher, som selv er forsikret igennem sin arbejdsplads.
Op til valget i 2016 kom der beregninger frem, der viste en forventet prisstigning på landsplan året efter på 25 procent. I visse delstater var prisstigningerne betydeligt højere, i Arizona helt op til 116 procent. Prisstigningerne var en politisk gave til Republikanerne og Donald Trump, der slog hårdt på at fjerne Obamacare og på at ville tage sig af alle amerikanere. I Montana endte den største forsikringsudbyder med at øge prisen på forsikring med i gennemsnit 55,3 procent.
Tim de Jaegher er heller ikke færdig med at remse prisstigningerne op for hustruens sundhedsforsikring.
”…800 dollars om måneden. Så fik hun foretaget en operation i ryggen. Året efter lød forsikringspræmien på 1200 dollars om måneden.”
Han ryster på hovedet og gentager de 1200 dollars om måneden – svarende til 7900 kroner – et par gange.
”Vi havde ikke råd til at betale den slags penge. Vi arbejder begge to. Men det er ret hårdt at sørge for de faste udgifter og hele familien med den slags udgifter. Så vi droppede hendes forsikring. I dag har hun ingen, så vi må bare håbe...,” siger han.
Ordene flyder lidt ud. Ifølge det magasinet Forbes lever 8 ud af 10 amerikanere fra lønseddel til lønseddel. Mange har ikke nogen opsparing til at dække de umiddelbare udgifter i tilfælde af akut eller alvorlig sygdom. Halvdelen af de voksne amerikanere siger, at en enkelt stor regning for sundhedsbehandling ville tvinge dem til at låne penge. Virkeligheden er, at en dia-gnose for kræft eller behovet for at tage livsvigtig medicin over en længere periode vil betyde økonomisk ruin for mange amerikanere.
Tim de Jaegher vil stemme republikansk ved midtvejsvalget. Han vil have mere konkurrence på markedet for sundhedsforsikringer. Han vil – som præsident Trump fortsat lover – rulle Obamacare tilbage. Han mener ikke, at regeringen skal blande sig i sundhedssystemet.
Et halvt minuts gang fra tankstationen ser virkeligheden helt anderledes ud. På caféen i Melstone arbejder Silvia Metzger.
”Hvis ikke det var for Obamacare, så tror jeg ikke, at jeg ville have forsikring i dag,” siger hun, mens hun steger oksekød på grillen.
Caféen og baren er åben fra klokken 6.00 om morgenen til klokken 2.00 om natten. Selv har hun skruet ned til at arbejde 10-11 timer om dagen for også at have tid til at passe sit niårige barnebarn.
”Det blev meget billigere for os. Tidligere var det måske to-tre gange dyrere. Det havde vi ganske enkelt ikke råd til,” siger hun.
Men trods tilfredsheden med Obamacare stemmer hun ligesom mange andre ikke ved midtvejsvalget.
”Jeg føler ikke, min stemme betyder noget. Jeg er bare denne her lille person nederst på totempælen. Og der er ikke meget, jeg kan gøre for at ændre noget. Jeg har mit arbejde, min familie, mit helbred. Og det er det,” siger Silvia Metzger.
Det er et af paradokserne. Samme lovgivning, Obamacare, har ramt forskelligt, og diskuteres både i Washington og en af landets mindste byer. Begge partier med hver deres skrækeksempler. Ingen af partierne med et svar, der kan samle USA eller gøre en direkte forskel for folk.