Hvis en sydafrikaner har penge nok, kan han nu vælge at få sin afdøde pårørende begravet på en privat kirkegård, hvor forholdene er ekstra gode. De private kirkegårde er anlagt med rislende vandløb og kunstige søer, og der er blevet plantet ekstra mange træer på kirkegården for at tiltrække fugleliv, så de besøgende kan nyde fuglesangen. Målet med de forskellige tiltag er at skabe en harmonisk, tryg og rolig atmosfære, reklamerer firmaet bag de nye kirkegårde, Calgro M3.
En af firmaets i alt fem kirkegårde, Nasrec Kirkegård, ligger i udkanten af den hårdt kriminalitetsplagede storby Johannesburg.
Kirkegården er ekstra godt oplyst om aftenen og natten, ligesom den er bevogtet døgnet rundt af bevæbnede sikkerhedsvagter, oplyser Calgro M3 på deres website.
Der er i de senere år set flere eksempler på, hvordan besøgende er blevet overfaldet, voldtaget eller har fået frastjålet deres ejendele på de offentlige kirkegårde i nogle af Sydafrikas store byer.
Sørgende har sågar fået deres biler stjålet, imens de var med til at nedsænke deres pårørendes kiste i jorden. Kriminelle har også gravet kister op af jorden for at gensælge dem.
Derfor er det heller ikke uden grund, at Nasrec Kirkegård lægger vægt på sikkerheden. Men den koster. På en almindelig kirkegård koster et gravsted i gennemsnit omkring 1350 kroner. På Nasrec Kirkegård koster det billigste gravsted 11.250 kroner, mens de største og dyreste koster 165.000 kroner.
I et land, hvor halvdelen af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse, og landets hvide indbyggere i gennemsnit tjener fem gange mere end landets sorte indbyggere, vil det i praksis være de relativt få velstillede – og flest hvide – der har mulighed for at købe et gravsted på de private kirkegårde.
Der er dog ikke tale om, at kirkegårdene forstærker den eksisterende indbyrdes ulighed mellem sorte og hvide sydafrikanere, for alle er velkomne til at blive begravet på kirkegårdene, siger direktør for firmaet bag kirkegårdene, Calgro M3, Wikus Lategan, til nyhedsbureauet Reuters.
Det er byplanlægger og adjunkt ved Free State University i Bloemfontein, Thulisile Mphambukeli, ikke enig i.
”Kirkegården er typisk for den opdeling, vi stadig ser i Sydafrika efter apartheid- tiden. Designerkirkegårde inddeler sydafrikanerne i klasser og er en fortsættelse af uligheden, der blev skabt under apartheidstyret,” siger hun til Reuters.