Prøv avisen

Private skal finansiere fremtidens udvikling

Danmark har allerede indledt et samarbejde med danske investorer om, hvordan investeringer kan designes, så de både bidrager til udvikling og også er en god forretning, siger udviklingsminister Kristian Jensen (V) om fremtidens udvikling. Foto: Simon L¾ss

Stor FN-konference om finansiering af nye bæredygtige verdensmål begynder i Etiopien i dag og vil markere et skift fra offentlig til privat finansiering. Udviklingsminister Kristian Jensen (V): Danske pensionspenge er klar til projekter i u-lande

Det er en udviklingsdagsorden helt efter den nye danske regerings hoved, der kan blive søsat ved FN-konferencen om finansiering af udvikling, som i dag begynder i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. Ministre, regeringschefer og ledere af organisationer og virksomheder fra hele verden skal finde pengene til finansieringen af en ny udviklingsdagsorden til erstatning for 2015-målene, der udløber i år.

Og de 17 nye bæredygtighedsmål er ambitiøse. I 2030 skal det være slut med fattigdom og sult i verden. Alle skal have adgang til uddannelse, sundhed og rent vand. Og ligestilling mellem mænd og kvinder skal være en realitet i alle lande, alt sammen takket være en vækst, der hverken udtømmer ressourcerne eller skaber global opvarmning.

Den ambitiøse dagsorden vil koste omkring 3500 milliarder dollars om året de næste 15 år.

Det overstiger langt, hvad dagens udviklingsbistand på omkring 160 milliarder dollars kan løfte. Og selv om FN's gamle, aldrig indfriede mål om at få hvert af de rige lande til at afsætte 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til bistand stadig er på forhandlingsbordet, bliver den nye udviklingsdagsorden især fremstillet som et afgørende brud med fortidens vision om bistandsfinansieret udvikling i de fattige lande.

”Jeg tror, at målet om 0,7 procent til bistand vil blive bekræftet i Addis Abeba. Men det afgørende nye i denne dagsorden er, at fokus nu flyttes fra bistand til udvikling takket være private investeringer, der kan skabe reel økonomisk vækst,” siger udenrigs- og udviklingsminister Kristian Jensen (V), der repræsenterer Danmark ved konferencen.

”Danmark har allerede indledt et samarbejde med danske investorer om, hvordan investeringer kan designes, så de både bidrager til udvikling og også er en god forretning. Vi deltager for eksempel sammen med PKA, PensionDanmark og Investeringsfonden for Udviklingslande i et internationalt initiativ med henblik på at mobilisere kapital til bæredygtige infrastruktur-projekter i udviklingslande og på vækstmarkeder. Det andet, jeg vil fokusere på under konferencen, er støtte til at udvikle landenes kapacitet til skatteopkrævning, så de selv kan mobilisere ressourcer til udvikling,” siger Kristian Jensen.

Udvikling af nye, globale regler for skatteopkrævning er imidlertid også en af de store knaster ved konferencen. Forsøgene på at begrænse skatteunddragelse og bekæmpe skattely finder sted i de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, hvor de fattige lande ikke er repræsenteret, og G77-gruppen af lande i syd kræver derfor diskussionerne henlagt til et nyt organ i FN. Det afvises pure af de rige lande, og hvis parterne står fast på hver sit standpunkt, kan det bringe en aftale i fare.

”Danmark støtter en mere effektiv skatteopkrævning i landene i syd, men der er ingen grund til at skabe et nyt organ, når vi har et velfungerende arbejde i OECD, der kan gå i dialog med landene uden for organisationen. Vi kommer på meget hårdt arbejde, og hvis det ikke lykkes at finde en aftale, vil det være et alvorligt tilbageskridt for det internationale samarbejde,” siger Kristian Jensen.

En fiasko om finansieringen vil være et meget dårligt udgangspunkt for vedtagelsen af de nye, bæredygtige udviklingsmål i FN's Generalforsamling til september, men også for den internationale klimakonference, COP21, i Paris i december.