Prøv avisen

Eksperter: Attentat på satireblad er uden fortilfælde 

Franske politifolk står vagt nær ved satiremagasinet Charlie Hebdos lokaler i Paris. Mindst 12 mennesker er blevet dræbt, efter at to maskerede, bevæbnede mænd angreb redaktionen onsdag formiddag. Foto: Xinhua

Vi har aldrig før oplevet et så dødeligt angreb på satire-traditionen i et europæisk demokrati, mener eksperter. Det medfører selvcensur og ruller traditionen tilbage, lyder det

Den vestlige tradition for politisk og religiøs satire vil formentlig aldrig helt blive sig selv igen efter tragedien på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

Onsdag morgen blev 12 personer dræbt og 10 såret under et angreb begået af to maskerede gerningsmænd på satiremagasinet i Paris. De dræbte er to politibetjente samt 10 ansatte på magasinet, der tilsyneladende blev afbrudt og beskudt midt i det ugentlige redaktionsmøde.

Under skyderiet råbte gerningsmændene: "Vi har hævnet profeten", siger det franske politi, og mændene er stadig på fri fod.

”Vi har aldrig før set et dødeligt angreb på satire på den måde i Europa. Kun fra de fascistiske regimers side tidligere,” siger Jytte Klausen, professor i politisk videnskab ved Brandeis Universitet i Boston, USA.

Hun har blandt andet skrevet bogen ”The Cartoons that Shook the World” om Muhammed-krisen.

Samme vurdering lyder fra Uffe Østergaard, professor ved CBS, Handelshøjskolen i København, med speciale i europæisk identitetshistorie.

”Vi har ingen fortilfælde i den størrelsesorden i Europa,” siger han.

Selvom Europa har en særlig tradition for at bedrive satire, har det også før i europæisk historie været farligt, understreger Uffe Østergaard. Men i tiden før demokratiets indførelse vidste man godt, at man blev sat i fængsel for det.

”Vi står i en meget enestående situation. Med Muhammed-tegningerne og nu attentatet på Charlie Hebdo har truslen ikke før været så manifest. Der er mennesker omkring os i de europæiske demokratier, som er villige til at gå længere, end vi før har oplevet, for at bruge vold som middel mod satire og ytringsfrihed,” siger han.

Det er endnu uvist, hvem der står bag angrebet på Charlie Hebdo. Et vidne fortæller dog, at han var i kontakt med de to gerningsmænd, som sagde, at de er fra al-Qaeda i Yemen.

Kort før angrebet offentliggjorde magasinet en illustration af Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi. Magasinet har tidligere trykt de danske Muhammed-tegninger og er kendt for at lave satire over alle religioner.

Attentatet er et hårdt slag mod den europæiske tradition for satire, mener Dennis Meyhoff Brink, ph.d. i litteraturvidenskab og ekspert i religiøs satire.

Artiklen fortsætter under billedet 

”Det kommer helt sikkert til at påvirke vores tradition for satire, eftersom nogle af de største satiretegnere nu er døde. Derudover formoder jeg, at mange andre satiretegnere vil være meget bange og nervøse, og det er en rimeligt velbegrundet formodning, at attentatet vil føre til mere selvcensur. Jeg håber det ikke, men jeg tror det.”

Ligesom Uffe Østergaard peger Dennis Meyhoff Brink på, at man langt op i 1800-tallet blev sat i fængsel for at bedrive satire.

”Men det er nyt, at man bliver slået ihjel for det. På den måde bliver traditionen rullet tilbage,” siger han.

Ifølge Uffe Østergaard vil hændelsen føre til to reaktioner, som godt kan herske side om side:

"Vi vil ikke ændre officiel politik, men vi vil ændre vores adfærd. På den ene side vil vi sige, ’det skal de ikke få lov til at skræmme os med!’. På den anden side vil vi overveje, om det er umagen værd, om det er vigtigt nok, inden vi udtaler eller udtrykker os," siger han og tilføjer:

"Det kan gå begge veje samtidig. Anonymisering er måske for stærkt et ord, men satiren vil få en form, hvor det er sværere at afsløre afsenderen," siger han.

Hændelsen skal ses i lyset af den voksende globalisering, som har udfordret vilkårene for satire og ytringsfrihed, mener professor Jytte Klausen.

"Vi plejede at lave satire lokalt, men nu lever vi i en global verden, hvor information spredes, og vi ingen normer har for, hvad der er acceptabelt. Så støder liberale værdier sammen med en dybt religiøst inspireret kritik, som kobler sig til en aggressiv militant filosofi. Det er problemet her."

Jytte Klausen ser dog ingen grund til, at selvcensuren behøver at vokse som følge af attentatet. Der er ikke tale om et spontant, men om et unikt og nøje planlagt angreb på Charlie Hebdo, mener hun.

"Vi reagerer ved at sige, at det også kunne ske her hos os, og så har gerningsmændene opnået det, de vil. Men det er ikke tilfældet. Det her er et nøje valgt mål."

I denne uges udgave af Charlie Hebdo bragte magasinet en historie om en ny bog af forfatteren Michel Houllebecq, der handler om, hvordan muslimerne i 2022 overtager Frankrig og senere Europa.

Bogen udkommer i dag.

Blandt de myrdede på magasinet Charlie Hebdo er (øverst fra venstre mod højre) bladtegner Jean Cabut kendt som Cabu, bladtegner Tignous, udgiveren af magasinet kun kendt som Charb og bladtegner Georges Wolinski.
En medarbejder på Charlie Hebdo viser en udgave af magasinet fra 2011, som har profeten Muhammed på forsiden.
Francis Hollande, en dyster fransk præsident, ankommer til satiremagasinet Charlie Hebos lokaler i Paris, som onsdag morgen blev angrebet med 12 dræbte til følge.