Professor om Brexit et år derpå: Meget handler om manglende tillid mellem Storbritannien og EU

Britisk udenrigsminister har overtaget ansvaret for Brexit, hvilket giver håb om en mere pragmatisk tilgang. Nordirland er fortsat den største udfordring

Nordirske demonstranter klædt ud som grænsebetjente protesterede i slutningen af november ved Carrickcarnan, fordi de var bekymrede for, at den britiske regering ville lukke grænsen til Irland.
Nordirske demonstranter klædt ud som grænsebetjente protesterede i slutningen af november ved Carrickcarnan, fordi de var bekymrede for, at den britiske regering ville lukke grænsen til Irland. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix.

Fra Bruxelles over Dublin og Belfast til London lyder det samstemmende, at protokollen om Nordirland fortsat er den helt store udfordring, efter at briternes historiske skilsmisse fra EU trådte i kraft ved nytår sidste år. Det handler om noget så basalt som eksempelvis pølser og andre dagligvarer, som skal igennem en toldbehandling, hvis de bliver sendt fra Storbritannien til Nordirland.

”Når Nordirland er så stort et problem, er det, fordi Brexit-aftalen reelt ikke er indgået med hele Det Forenede Kongerige, men kun med Storbritannien og ikke Nordirland. I øjeblikket er det EU, der står som vinder. Vi skal også huske, at det er EU, der forhandler på vegne af Irland om grænseproblematikken. Som det er nu, så kan jeg ikke se en løsning, med mindre vi ser en kovending fra Storbritannien,” siger vicedirektør Maria Demertzis fra tænketanken Bruegel i Bruxelles.

Protokollen om Nordirland er en del af udtrædelsesaftalen og betyder, at Nordirland fortsat bliver betragtet som en del af EU’s indre marked. Det til trods for at landet hører til det britiske rige, hvorfor grænsen i praksis ikke længere er landegrænsen mellem republikken Irland og Nordirland, men i stedet ligger i Det Irske Hav. Det skyldes, at Langfredagsfredsaftalen efter konflikten i Nordirland slår fast, at der skal være åbne grænser mellem de to dele af den irske ø.

Statskundskabsprofessor Katy Hayward fra Queens University i den nordirske hovedstad Belfast fremhæver, at protokollen for Nordirland endnu ikke er ført helt ud i livet. Det vil sige, at der vil komme nye begrænsninger i samhandlen over Det Irske Hav, fordi varer importeret fra andre dele af det britiske rige til Nordirland skal behandles, som om de bliver importeret til et EU-land.

”Vi har haft en overgangsperiode, hvor vi har undgået de værste spændinger, fordi protokollen for Nordirland kun delvist er implementeret. Her i Belfast er vi fortsat meget fokuserede på protokollen, og der er stadig en debat om den samt et ønske om en genforhandling,” siger hun.

En markant udvikling kom kort før jul, hvor den hidtidige Brexit-minister David Frost gik af. Han er tidligere britisk ambassadør i Danmark og var briternes chefforhandler for udtrædelsesaftalen. Men i stedet for at udnævne en ny Brexit-minister har premierminister Boris Johnson overdraget ansvaret til udenrigsminister Liz Truss.

”Skiftet er markant, fordi Liz Truss er tidligere handelsminister med ansvar for at indgå handelsaftaler med andre lande efter Brexit. Så forhåbentlig vil vi se en mindre stridbar tilgang, hvor fokus vil være på at indgå aftaler,” siger Katy Hayward.

Men det betyder også, at der ikke længere vil være en minister , som udelukkende er fokuseret på Brexit.

”Liz Truss har aldrig tidligere engageret sig i spørgsmålet om Nordirland, så hun skal lære, hvad der er på spil. En del af ansvaret vil også ligge hos hendes underordnede minister for Europa, Chris Heaton-Harris, som er en hårdkogt EU-skeptiker,” påpeger Katy Hayward.

Statskundskabsprofessor Simon Usherwood fra Open University tror dog ikke, at skiftet fra David Frost til Liz Truss vil betyde det helt store.

”Helt basalt er tilliden mellem parterne meget lav. Ydermere ved Storbritannien ikke, hvad det vil have i stedet. Vi har også en situation, hvor premierminister Boris Johnson er svækket, hvilket gør det svært at tage beslutninger,” forklarer Simon Usherwood med henvisning til Johnsons indenrigspolitiske corona-problemer.

2021 var blot et overgangsår

Federico Fabbrini, professor i europæisk ret og leder af Brexit-instituttet ved Dublin City University, fremhæver, at selvom Brexit for alvor trådte i kraft for et år siden, så er det kun begyndelsen.

”Vi har fortsat en række åbne spørgsmål, og processen er stadig i gang. Der vil gå lang tid, før vi har den endelige aftale. I realiteten var 2021 blot et overgangsår. Vi har set, at der er problemer med samhandel, der mangler en aftale for finansiel service, for slet ikke at tale om udenrigspolitik og forsvar. Der er mange tekniske uenigheder mellem parterne, så 2022 vil blive endnu et nyt Brexit-år,” siger Federico Fabbrini, der har svært ved at se en umiddelbar løsning.

”Meget handler om en manglende tillid mellem Storbritannien og EU, og det bunder primært i, at den britiske regering har forsøgt at give køb på landets forpligtelser. Og hvis vi ikke har den tillid, så bliver det svært at indgå aftaler,” tilføjer han.

I lighed med andre eksperter ser han også protokollen om Nordirland som snublestenen.

”Det er et juridisk instrument, der skulle fastholde status quo i Nordirland, men som i stedet har skabt splittelse, hvor særligt nordirske unionister er vrede. Men vi er også i en fastlåst situation, fordi Storbritannien ikke har implementeret alt, hvad der er aftalt,” forklarer Federico Fabbrini.

Han finder håb i det faktum, at David Frost ikke længere er Brexit-minister:

”Hans afgang er det eneste opmuntrende. Det er en interessant udvikling, for det er første gang siden folkeafstemningen i 2016, hvor der blev oprettet et Brexit-ministerium, at ansvaret er tilbage i udenrigsministeriet. Vi må afvente og se, hvorvidt det betyder en ændring i tilgangen, men det er svært at se, at nogen kan være mere høg end David Frost.”

”Den store udfordring er at genopbygge tilliden. Men det er min meget optimistiske læsning af situationen. Jeg tror fortsat, at der vil være et pres fra briterne om at genforhandle udtrædelsesaftalen, mens EU omvendt vil insistere på, at aftalen skal overholdes. Og så skal vi også huske på, at der er valg til det nordirske parlament i 2022,” fremhæver Federico Fabbrini.

Han tror omvendt ikke, at spørgsmålet om EU-Domstolen – som også stadig er gældende for Nordirland – vil forblive et lige så stort stridsemne for Liz Truss, som det var for David Frost.

”Uviljen mod EU-Domstolen er noget, der er opfundet af De Konservative i Storbritannien. Og jeg kan ikke se, at EU på nogen måde vil give køb på domstolens rolle,” siger Fabbrini.