”Et svindelnummer mod vores nation.”
Sådan beskrev præsident Donald Trump det amerikanske valg, da han klokken halv to natten til onsdag amerikansk tid gjorde status, inden stemmerne var talt op i de afgørende svingstater. Dernæst proklamerede præsidenten, at han agtede at gå til den føderale højesteret.
”Vi ønsker, at stemmerne skal stoppes,” sagde han fra talerstolen i Det Hvide Hus til stor jubel fra de republikanske tilhørere.
Nu er spørgsmålet så, om Donald Trump også kan føre sit løfte ud i livet. Det er ikke sådan, det amerikanske valgsystem normalt hænger sammen, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i det amerikanske valgsystem.
”Hvis højesteret selv skal gå aktivt ind i noget, vil det kræve, at der er en ganske åbenlys, kritisk problemstilling. Eksempelvis forskelsbehandling af vælgere. Men det er meget sjældent, man ser det,” siger professoren.
Normalt er det sådan, at højesteret kun går ind i sager, som er anket fra lavere instanser. Altså en delstatshøjesteret eller forbundsappeldomstol.
Peter Kurrild-Klitgaard forventer, at højesteret vil forholde sig til den amerikanske forfatning og lade delstaterne selv stå for deres respektive valgafvikling. Hvis Donald Trump håber på at få standset optællingen af stemmer, tvivler Peter Kurrild-Klitgaard på, at højesteret vil ”røre den sag”.
”Det er ikke umuligt, men det er bare ikke så simpelt, at fordi præsidenten siger det, så bliver det sådan,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Men hvorfor siger Donald Trump, som han gør, hvis det er så håbløst?
”Det virker som om, at han gerne vil positionere sig som om, at han allerede er vinderen, og fremstille alle resultater, der anfægter det, som illegitime. Det er jo en strategi, kan man sige, men det er ikke en, man er vant til at se. Ikke engang i amerikansk politik,” siger Peter Kurrild-Kiltgaard.
I 2000 blev valget mellem republikaneren George W. Bush og demokraten Al Gore afgjort ved USA’s højesteret, efter at de begge i løbet af valgnatten var blevet udråbt som vinder i Florida. Demokraten trak sin lykønskning til Bush tilbage og gik til delstatens højesteret, som beordrede en omtælling i fire amter. En beslutning, som Bush tog til den føderale højesteret, der 37 dage efter valget afgjorde, at omtællingen blev stoppet, og Bush endte med at vinde med et forspring på 537 stemmer.
Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard handlede det dog mere om optællingsprocedurerne, og derfor kan afgørelsen fra 2000 ikke sammenlignes med Donald Trumps bestræbelser på slet ikke at få talt de resterende stemmer med.
Donald Trumps forsøg på at involvere højesteret kommer da heller ikke som en overraskelse. Han har løbende i valgkampen sået tvivl om brevstemmers validitet, og ved et vælgermøde i Pennsylvania i lørdags sagde præsidenten, at hvis ikke Republikanerne tog sejren allerede på valgdagen i tirsdags, ville han kunne ”takke højesteret kort tid efter.”
Præsidentens strategi kobler Helle Porsdam, professor i amerikanske studier ved Københavns Universitet og ekspert i det amerikanske retssystem, med hans valgløfte om at gøre de føderale domstole konservative. I sine første fire år i embedet har Trump fået indsat tre højesteretsdommere og 215 dommere til anke- og distriktsdomstolene. Senest da det lykkedes ham at få Senatet til at udnævne den Amy Coney Barret som højesteretsdommer blot en uge inden valget.
”Trump sagde jo ganske åbenlyst med Amy Coney Barrett-høringerne, at meningen var at få en niende person ind i højesteret, som i givet fald kunne afgøre valget. Underforstået til hans fordel,” siger Helle Porsdam.
Joe Bidens valgkamphold er også klar med et hold jurister, hvis Trump gør alvor af at få domstole til at stoppe optællingen af stemmer.
Læs mere om, hvilke konsekvenser Trumps ytringer kan få for demokratiet rundt omkring i verden. Klik her.