Prøv avisen

Propaganda for terror skal væk fra internettet

Frankrig og New Zealand er gået sammen med net-giganterne for at bekæmpe terrorpropaganda. USA vil ikke være med

Indhold, der fremmer ekstrem vold og terror, skal væk fra internettet. Det gav en række regeringer og seks af de største internet-virksomheder i onsdags hinanden håndslag på i Paris, da de blev enige om den såkaldte ”Christchurch-opfordring”. Bag initiativet står Frankrig og New Zealand. Lande, der begge har været udsat for terror.

Aftalen kom præcis to måneder efter angrebet på to moskéer i den new zealandske by Christchurch den 15. marts, hvor den australske højreekstremist Brenton Tarrant trængte ind i moskéerne udstyret med et kamera og filmede angrebet, som kunne følges direkte på Facebook Live i 17 minutter, før videoen blev fjernet.

”Denne mediedimension gør attentatet enestående. I dag svarer vi igen med Christchurch-opfordringen, som ligeledes er uden fortilfælde. Aldrig før er regeringer og internetvirksomheder gået sammen efter et terrorangreb om en handlingsplan,” sagde New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, ved et pressemøde sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron.

Macron pegede på, at både Frankrig og New Zealand har oplevet, hvordan terrorister har ”forvandlet internettet til en vanvittig propaganda- maskine for såvel højre- ekstrem som islamisk terror.”

Tech-giganterne var repræsenteret ved deres topledere med undtagelse af Facebook, hvis leder, Mark Zuckerberg, til gengæld havde et privat møde med præsident Emmanuel Macron forud for diskussionerne og helhjertet støtter opfordringen.

”Terrorisme og voldelig ekstremisme er samfundsproblemer, der kræver et svar fra hele samfundet,” skrev Facebook, Amazon, Google, Microsoft og Twitter i en fælles udtalelse forud for mødet i Paris.

I Christchurch-opfordringen lover de for eksempel at sætte effektivt ind for at forhindre, at voldelige aktioner filmes og sendes live. Konti skal kunne lukkes, hvis de benyttes til at udsprede eller downloade terror-relateret indhold. Og de lover større åbenhed om de algoritmer, der benyttes til styre bestemt indhold til bestemte brugere ud fra deres interesseområder.

”Løftet om algoritmerne er måske det vigtigste af tiltagene,” siger Jennyfer Chré- tien fra tænketanken Reniassance Numérique.

”Det er disse algoritmer, der betyder, at noget indhold, blandt andet af voldelig karakter, spredes hurtigere end andet. Mens de øvrige tiltag kan komme i konflikt med ytringsfriheden, er det ikke tilfældet for algoritmerne, for man kan have ret til at ytre sig, men ikke en ret til, at ens udsagn skal spredes med lynets hast,” siger Jennyfer Chrétien.

Netop spørgsmålet om ytringsfriheden er grunden til, at en række lande med USA i spidsen har holdt sig uden for Christchurch-opfordringen. Danmark er heller ikke med, i modsætning til blandt andet Norge, Sverige, Canada og Jordan.

Det Hvide Hus har ifølge franske medier forsikret Emmanuel Macron om, at USA trods sine betænkeligheder støtter målet med opfordringen. Præsident Macron har udtrykt håb om, at USA vil komme med på vognen senere. Det kan for eksempel ske ved G7-topmødet for verdens syv største industrilande lande i den franske by Biarritz i august. Det franske formandskab håber da at få vedtaget et charter, der afspejler Christchurch-opfordringen.

I alt 17 lande samt EU-Kommissionen har underskrevet aftalen.