Knap halvdelen af Europa-Parlamentets medlemmer udvandrede i går i protest mod, at stormuftien af Syrien, Ahmad Badr El Din El Hassoun, skulle tale i parlamentet. Muftien var inviteret som et led i EUs beslutning om at gøre 2008 til året for interkulturel dialog.
Som et led i dialogåret har Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, inviteret en lang række religiøse talere til parlamentet. Foruden stormuftien er det Dalai Lama, paven og overrabbiner Jonathan Sacks fra Storbritannien. Andre ledere som den palæstinensiske regeringschef, Mahmoud Abbas, FNs generalsekretær, Ban-Ki Moon, og Israels præsident, Shimon Peres, er indbudt under samme overskrift.
Et af de medlemmer, der udvandrede i går, var socialdemokraten Britta Thomsen, som betegner det, hun ser som blandingen af religion og politik, som helt forkert.
Jeg frygter, at det her kun handler om, at formanden vil have kørt paven på banen, siger Britta Thomsen med henvisning til, at parlamentsformanden, den tyske kristendemokrat Hans-Gert Pöttering, er praktiserende katolik.
Trods indslaget af ikke-religiøse topfolk i rækken af talere mener Søren Søndergaard, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, at der stadig er for stor overvægt af religiøse ledere.
Det er et stort problem, at man laver interkulturel dialog til et spørgsmål om religion. For min skyld kan stormuftien af Syrien godt få lov at lufte sine synspunkter i Parlamentet. Det, der er helt uacceptabelt, er, at vi ikke ved samme lejlighed har mulighed for at stille kritiske spørgsmål. Enhver ved, at muftien kun har sin post, fordi han accepterer regimet i Syrien, som hvert år piner tusinder i fængslerne, siger Søren Søndergaard.
En talsmand for Hans-Gert Pöttering understreger, at stormuftien i går eftermiddag var til stede to timer i Parlamentets udenrigsudvalg, hvor alle kunne stille spørgsmål. Men det er ikke det samme, mener Søren Søndergaard.
En interkulturel dialog omfatter naturligvis også religion, og det kan netop ske i udvalgene. Men man skal ikke bruge selve Parlamentets talerstol som platform for propaganda, hvor formanden bagefter bruger bifaldet i salen til at sige, at man er enig i talerens synspunkter. Det vil jeg ikke tages til indtægt for, bare fordi jeg klapper, fordi jeg er høflig, siger Søren Søndergaard.
Tidligere kirkeminister Johannes Lebech (R), der har afløst Anders Samuelsen (NA) i Europa-Parlamentet, ser derimod positivt på stormuftiens besøg.
Jeg har ikke deponeret min kritiske sans, og når han står og roser sin egen præsidents humanistiske bestræbelser, synes jeg også, det er betænkeligt. Men vi må samtidig erkende, at religion og dialog er meget vigtig, og når en stor muslimsk leder for eksempel siger, at der ikke findes hellig krig, fordi krig ikke kan være hellig, kan jeg godt se det positive, siger Johannes Lebech.
Mogens S. Mogensen, ekstern lektor på Teologisk Fakultet i København og Århus med religionsdialog som speciale, mener da heller ikke, at der er noget galt i blandingen af politik og religion.
Det er en illusion, at politik ikke bliver blandet med alt muligt andet inklusive religion. Religion er en af de vigtigste etiske præmisleverandører, og politik handler ikke kun om magt for magtens skyld, men om værdier og etik. Derfor er det gavnligt, at der er en sund vekselvirkning mellem religion og politik, siger Mogens S. Mogensen.
Søren Søndergaard går nu i lighed med flere andre EU-parlamentsmedlemmer videre med sagen. Han har i samarbejde med en svensk kollega fremhævet sin kritik i en skrivelse til Hans-Gert Pöttering.
