Protestbevægelsen i Hongkong er ikke død, men vingeskudt

Vi kæmper ufortrødent videre for demokrati og frihed, selvom det bliver meget mere risikabelt, lyder det fra en veteran blandt demokratiforkæmperne i Hongkong. Her har den nye kinesiske sikkerhedslov nu udløst den første terrortiltale

”Det er vigtigt, at vi bliver ved med at vise omverdenen, at vi ikke har givet op,” siger Lee Cheuk-yan, der her ses knytte næven den 4. juni i Hongkong under et mindeløb på årsdagen for den kinesiske massakre på Den Himmelske Freds Plads Bejing i 1989. – Foto: Jayne Russell/Zuma/Splash/Ritzau Scanpix.
”Det er vigtigt, at vi bliver ved med at vise omverdenen, at vi ikke har givet op,” siger Lee Cheuk-yan, der her ses knytte næven den 4. juni i Hongkong under et mindeløb på årsdagen for den kinesiske massakre på Den Himmelske Freds Plads Bejing i 1989. – Foto: Jayne Russell/Zuma/Splash/Ritzau Scanpix.

Tåregassen har lagt sig, og både sporvogne og busser kører igen normalt i Hongkongs centrum. Demonstranterne slikker deres sår, og det samme gør sandsynligvis nogle af de 4000 politifolk, der var udkommanderet på årsdagen for Hongkongs tilbagelevering til Kina den 1. juli. For det kom igen til voldsomme sammenstød mellem politi og aktivister ved denne første demonstration efter implementeringen af en ny sikkerhedslov, som har vakt opsigt verden over. Loven blev vedtaget af det kinesiske kommunistpartis øverste ledelse og trådte i kraft få timer efter, at præsident Xi Jinping havde skrevet den under den 30. juni om aftenen.

Den nye lov har udløst både frygt og bekymring hos Hongkongs borgere. Samtidig har mange iagttagere været ude og erklære protestbevægelsen for død, men det er ingenlunde tilfældet, siger en mand, der om nogen har været frontløber for demokratiet i Hongkong, og som aldrig været bange for at gå på gaden og forfægte sine synspunkter.

”Vi er bestemt ikke færdige med at protestere. Vi må blot erkende, at det kommer til at ske under andre former. For vi kunne jo ved demonstrationen forleden dag se, hvordan politiet var hurtig til at slå ned på en demonstrant, der havde medbragt et banner med opfordring til løsrivelse fra det kommunistiske Kina. Så det må vi tage højde for fremover og undlade. Men de kan jo ikke forhindre os i at plædere for demokrati i Hongkong, da det stadig er en ret, vi har ifølge Basic Law,” lyder det fra Lee Cheung-yan med henvisning til den tidligere britiske kron-kolonis miniforfatning.

Han er formand for Hong Kong Alliance, der har været med til at arrangere nogle af de store massedemonstrationer i Hongkong, heriblandt den traditionsrige ceremoni den 4. juni, hvor titusindvis af hongkongere hvert år siden 1989 har mindedes ofrene for massakren omkring Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Hidtil har Hongkong været det eneste sted på kinesisk territorium, hvor en sådan ceremoni var tilladt. Lee er ikke ligefrem optimist med hensyn til at få tilladelse til den type demonstrationer fremover. Men som han siger, har de tænkt sig at blive ved med at søge. Det samme gælder de store demonstrationer, som arrangeres af Civil Human Rights Front – en fællesorganisation for menneskerettigheds- og demokratigrupper, som Hong Kong Alliance også er med i.

”Men jeg tror, at vi må erkende, at vi næppe kommer til at se de kæmpestore demonstrationer med op til to millioner mennesker i gaderne foreløbig. Lige nu bruger myndighederne selvfølgelig covid-19 som undskyldning, men den nye sikkerhedslov er jo designet til at stække demokratibevægelsen og sætte en stopper for protesterne, så derfor tror jeg, de vil forbyde den slags demonstrationer fremover,” påpeger Lee og tilføjer, at mange borgere måske også er blevet skræmt af den nye lov og derfor ikke længere tør gå på gaden for at demonstrere:

”Men der er det vores opgave at mobilisere dem. For det er vigtigt, at vi bliver ved med at vise omverdenen, at vi ikke har givet op, og at vi vil blive ved med at kæmpe for frihed og demokrati i Honkong. Det er vi simpelthen nødt til.”

Mens den 63-årige Lee Cheuk-yan virker ganske stålsat, når det gælder den videre kamp, er der mere betænkelighed at spore hos den 22-årige Edwin Chow, formand for Hongkongs katolske studenterorganisation.

”Folk i vores demokratibevægelse er virkelig blevet bekymret for deres sikkerhed, efter at den nye lov er indført. Fuldstændig ligesom stifteren af partiet Demosisto, Nathan Law, allerede i torsdags forlod Hongkong af frygt for, hvilke repressalier han kunne blive udsat for. Vi har jo for eksempel set systemkritikere som Liu Xiaobo, der modtog Nobel Fredspris i 2010, blive udsat for tortur under kinesisk fangenskab, hvilket var medvirkende til hans død. Det er den slags, der skræmmer os, så derfor er vi meget usikre på, hvordan vi skal fortsætte vores kamp for demokrati,” siger Edwin Chow, der læser international økonomi på Hong Kong Baptist University.

Men ligesom Lee Cheuk-yan vil han også gerne un-derstrege, at det ikke er slut med protestbevægelsen uanset usikkerheden, og uanset hvor strenge straffe, de kan risikere at blive idømt ved overtrædelse af den nye lov:

”Nej – for tryk avler modtryk. Jo større undertrykkelse vi bliver udsat for, desto mere må vi presse på den anden vej. Vi tror så dybt i vores hjerter på vores sag. Og nu da den nye sikkerhedslov er en realitet, må Hongkongs borgere også erkende, at den eneste vej til demokrati er at kæmpe imod Kinas kommunistiske parti.”

Alligevel kan det godt være, at Edwin Chow kommer på andre tanker. I går kom det således frem, at aktivisten, der forleden havde medbragt et banner med en ulovlig tekst, nu som den første vil blive tiltalt efter den nye sikkerhedslov. Ifølge den lokale TV-station RTHK er den 23årige lægestuderende Tong Ying-kit tiltalt for terroraktiviteter og for at opildne til løsrivelse. På det banner, som han kørte rundt med, stod der ”Befri Hongkong, vor tids revolution”, hvilket af det kinesiske styre forbindes med separatisme og derfor er strafbart ifølge den nye lov. Strafferammen for den type lovovertrædelser er fængsel på livstid.

Den næste store test for demokratibevægelsen bliver valget til Hongkongs lovgivende forsamling den 6. september. Et valg, aktivisterne har set meget frem til efter en overvældende stor opbakning ved lokalvalgene i november sidste år.

”Myndighederne vil givetvis bruge loven til at diskvalificere en lang række af vores kandidater med henvisning til, at de har forfægtet synspunker, der nu er strafbare. Så jeg må helt ærligt sige, at jeg ikke er alt for optimistisk på den front. Men vi vil da kæmpe lige til det sidste,” bedyrer Lee Cheuk-yan.