Antisemitisk vold stiger i kølvandet på protester

Ny Gaza-konflikt bruges af nogle som anledning til at fremme antisemitiske synspunkter, der allerede eksisterede, mener forsker

Selvom mange af demonstrationerne har været fredelige, florerer der også en del videoer på sociale medier, som viser en mørkere side af nogle af protesterne.
Selvom mange af demonstrationerne har været fredelige, florerer der også en del videoer på sociale medier, som viser en mørkere side af nogle af protesterne. Foto: Akhtar Soomro/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens konflikten mellem Israel og Hamas fortsætter, og dødstallene stiger på især den palæstinensiske side, er konflikten igen blevet eksporteret til resten af verden.

Debatten koger på de sociale medier, og tusindvis af mennesker går atter igennem europæiske byer med palæstinensiske flag og råber slogans som ”Free Palestine” for at vise deres støtte til den palæstinensiske befolkning og fordømmelse af israelske angreb. Akkurat ligesom det skete under den seneste Gaza-krig i 2014.

Og selvom mange af demonstrationerne har været fredelige, florerer der også en del videoer på sociale medier, som viser en mørkere side af nogle af protesterne. Nemlig antisemitiske ytringer og handlinger, der følger med – heller ikke ulig for syv år siden. Den sommer var Europa vidne til den værste bølge af antisemitisk vold og hadforbrydelser siden Anden Verdenskrig.

En af de videoer, der er blevet delt, stammer fra en demonstration i London i Storbritannien. Den viser biler, der kører ned ad gaden med palæstinensiske flag, mens en mand i en af bilerne råber i en megafon: ”Fuck jøderne” og ”Voldtag deres døtre”.

Det blev efterfølgende fordømt både af Londons borgmester, Sadiq Khan, og The Palestine Solidarity Campaign, som var én af arrangørerne af demonstrationen.

I Tyskland stoppede politiet i sidste uge omkring 200 demonstranter fra at nærme sig en synagoge i byen Gelsenkirchen, hvor mange i demonstrationen råbte ”skide jøder”.

Og i Wien demonstrerede omkring 2500 mennesker, hvor en af demonstrationens ledere råbte om en massakre på jøder, hvorefter flere demonstranter gentog budskabet. Fra Østrigs hovedstad kommer også en video, der viser demonstranter råbe ”Stik din holocaust op i røven” til forbipasserende jødiske studerende.

Selvom hændelserne sker i konteksten af konflikten mellem Israel og Hamas, så ligger der ofte noget andet bag, mener Maja Gildin Zuckerman, der er post.doc. i antropologi og historie på CBS og har forsket i jødisk kultur og historie.

”Flere rapporter de seneste år har vist udbredt og stigende antisemitisme i mange europæiske lande. Antisemitiske ytringer, som blusser op lige nu, skal derfor ikke ses som noget uden historie og baggrund. I tilfældene, vi ser nu, bliver konflikten brugt som anledning til at fremme antisemitiske synspunkter og følelser, der eksisterer uafhængigt af konflikten,” siger hun.

Men mens der i de nævnte eksempler er tale om åbenlys antisemitisme, er der også en gråzone. Hvis kritikken drejer sig specifikt om staten Israel, åbner det for den velkendte diskussion: Hvornår bliver konstruktiv kritik af Israel antisemitisk? Og hvor går grænsen mellem at være propalæstinensisk og antisemitisk?

”Grænsen går, når man i sin støtte til Palæstina og palæstinensere og i sin kritik af Israel negativt generaliserer alle jøder over en bred kam,” siger Maja Gildin Zuckerman, der påpeger, at forskere stadig arbejder med at tydeliggøre, hvad der er antisemitisk.

”Nogle tilfælde er helt tydelige hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som når jøder qua deres jødiskhed bliver fysisk eller verbalt angrebet. Mens spørgsmålet om, hvorvidt det er antisemitisk ikke at ønske staten Israels eksistens, er mere tricky og kan afhænge af den specifikke kontekst,” siger hun.