Prøv avisen

Putin demonstrerer – igen – at han bestemmer i Syrien

Når Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag byder sine kolleger fra Tyrkiet og Iran, Recep Tayyip Erdogan (th.) og Hassan Rouhani (tv.), velkommen i sortehavsbyen Sotji, er det fjerde gang, de tre ledere mødes om Syrien i den såkaldte Astana-proces. Foto: Mikhail Klimentyev/Ritzau Scanpix

I dag er Ruslands præsident, Vladimir Putin, vært for det fjerde topmøde mellem Rusland, Tyrkiet og Iran om det krigshærgede Syriens fremtid

Der står Syrien på dagsordenen, når Ruslands præsident, Vladimir Putin, i dag byder sine kolleger fra Tyrkiet og Iran, Recep Tayyip Erdogan og Hassan Rouhani, velkommen i sortehavsbyen Sotji. Det er fjerde gang, de tre ledere mødes om Syrien i den såkaldte Astana-proces, der blev indledt på russisk initiativ i Kasakhstans hovedstad, Astana, i 2017. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, har defineret Astana-processens formål som en fælles indsats for ”at genskabe fred i Syrien mellem alle religiøse og etniske grupper”. Men det er ikke hele historien.

Forud for dagens møde i Sotji har Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Versjinin, givet en række interviews til russiske medier, og han er knapt så poleret som sin chef. Versjinin fokuserer først og fremmest på den amerikanske præsident, Donald Trumps, beslutning om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien og fastslår over for nyhedsbureauet Tass:

”Vores største opgave er at sørge for en kontrolleret proces og at forhindre destabilisering og kaos, når USA trækker sig tilbage. Ruslands mål er at se den amerikanske besættelse af Syrien afsluttet.”

Siden russiske bombefly i efteråret 2015 gik aktivt ind i krigen i Syrien for at støtte det svækkede Bashar al-Assad-regime, har det været klart, at det er Vladimir Putin, der reelt bestemmer, hvad der sker i Syrien. Og jo mindre USA interesserer sig for Syrien, desto mere er det med til at cementere Ruslands stormagtsrolle i Syrien og hele regionen.

Men til trods for at Trump allerede sidst i december lovede – omgående – at trække sine styrker hjem, er omkring 2000 amerikanske soldater og instruktører stadig i det sydøstlige Syrien, hvor der fortsat kæmpes mod Islamisk Stat. Ifølge chefen for det amerikanske militær i Mellemøsten, general Joseph Votel, er det nu et spørgsmål om uger, før tilbagetrækningen indledes. Amerikanerne er også til stede i det nordlige kurdiske Syrien nær byen Manbij. Rusland så gerne disse områder overdraget til Assads styrker.

Rusland forsøger samtidig at holde Tyrkiet fra at indlede en militæraktion mod kurderne i Nordsyrien. Erdogan ser de syriske kurdere som del af den tyrkisk-kurdiske PKK-bevægelse, som defineres som en terrorgruppe og en trussel imod Ankara. Derfor kræver Tyrkiet del i kontrollen med Syrien. Før Sotji-topmødet udtrykker Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, det således:

”Under den amerikanske tilbagetrækning må der ikke opstå et vakuum, der bliver fyldt ud af terrorister eller pro-regime elementer.”

Til det svarer den russiske viceudenrigsminister Ver- sjinin, at ”vi vil aldrig ac- ceptere, at dele af suverænt syriske områder forbliver uden for regimets kontrol.”

Derfor vil Putin i dag også forklare Erdogan, at han ikke vil acceptere Tyrkiets plan om at etablere og kontrollere en 32 kilometer bred bufferzone i det nordlige Syrien.

Irans rolle i Syrien står også på dagsordenen i Sotji. Iran har støttet Assad-regimet med militærrådgivere, våben og shia-muslimske lejetropper. Men efter en række åbenlyse israelske angreb på iranske militærbaser nær Damaskus skal Rusland ifølge israelske kilder de seneste uger have tvunget de iranske baser nordpå væk fra Syriens hovedstad.

Irans indflydelse i Syrien vil også være på dagsordenen, når Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i næste uge mødes med Vladimir Putin i Moskva.