På helligtrekonger – som efter den julianske kalender falder på den 19. januar og i den russisk-ortodokse kirke kaldes Jesu dåbsdag – isbader mange russere. Også landets præsident, Vladimir Putin, tog på veldokumenteret machovis et isbad i 20 minusgrader i tirsdags. Folkesagnet siger, at man ved at isbade på Jesu dåbsdag får tilgivelse for det forgangne års synder, og det har Putin brug for.
Fredag kom det frem, at den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, står til 13,5 års fængsel i to til lejligheden fabrikerede sager. Dermed har Navanlyj produceret den ene internationale overskrift efter den anden på blot en uge.
I søndags vendte Navalnyj under stor mediebevågenhed hjem fra Tyskland efter flere måneders behandling for det nervegift-attentat, som han blev udsat for i august 2020 i sibiriske Omsk.
I mandags blev han idømt 30 dages varetægtsfængsel, og i onsdags, dagen efter Putins isbad, udsendte Navalnyj-lejren så en afslørende video på Youtube, der viser den russiske præsidents nye sortehavsresidens. Et palads, der har kostet svimlende otte milliarder kroner og er flere gange større end eksempelvis fyrstedømmet Monaco. Navalnyj, der indledte sin politiske karriere som antikorruptionsaktivist, afslører i videoen, hvordan residensen er finansieret af Putins inderkreds via statslig korruption. Fredag havde videoen opnået flere end 55 millioner visninger.
Modsvaret er nu udsigten til en årelang fængselsstraf: Tre og et halvt år for den verserende sag, hvor han har en betinget dom for bedrageri, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har erklæret unfair, og 10 år i en ny sag, hvor myndighederne anklager Navalnyj for at have misbrugt donationer.
Samme recept blev brugt mod Putins største politiske modstander i 00’erne, oligarken Mikhail Khordokovskij, som i dag lever i eksil i Vesten. Han brugte formuen fra sit olieselskab Yukos til at finansiere en politisk organisation, der kunne udfordre Putin til præsident- og parlamentsvalg. Khordokovskij endte med at få to domme for skattesnyd og sad fængslet i 10 år, inden at han i december 2013 blev benådet op til De Olympiske Vinterlege i Sotji. Sagerne mod Khordokovskij var åbenlyst fabrikerede, og hans olieselskab lever i dag videre under navnet Rosneft og er ejet af den russiske stat.
Al tvivl om, hvad Kreml ville stille op med Navalnyj på russisk jord, er nu fejet til side. Han skal med alle midler holdes ude af politik, men hvor man i 00’erne lykkedes med at tage den politiske energi ud af Khordokovskij, så vil det samme ikke ske med Navalnyj.
Putin har selv bidraget til at gøre oppositionslederen til et politisk superbrand, og Navalnyj kan blive den mest kendte samvittighedsfange siden sydafrikaneren Nelson Mandela. Med Navalnyj bag tremmer vil vi se Navalnyjs hustru, Julia Navalnaja, træde frem som den russiske demokratibevægelses ansigt udadtil på samme måde, som vi i Hviderusland har set Svetlana Tikhanovskaja være den hviderussiske protestbevægelses galionsfigur mod landets diktator og præsident, Aleksandr Lukasjenko, efter fængslingen af sin mand.
De to bevægelser er ikke ens. Den hviderussiske har bred folkelig forankring, den russiske er mere elitær og appellerer til middelklassen og de unge. Men frem mod det russiske parlamentsvalg til september kan den russiske bevægelse lære af den hviderussiske ved udelukkende at fokusere på kravet om fair og retfærdige valg fremfor politisk substans. Ved at gøre kravet enkelt kan puste til den sociale uro, som har været voksende i Rusland de seneste år, og parlamentsvalget kan blive en politisk krudttønde.
Det står allerede nu klart, at myndighedernes svar vil være øget politisk repression og vold på et niveau, som det Rusland, der opstod efter Sovjetunionens fald, ikke har set tidligere. Torsdag blev Navalnyjs nummer to, Ljubov Sobol, arresteret sammen med Navalnyjs pressechef, Kira Jarmysh, og Georgij Alburov, der er leder af Navalnyjs antikorruptionsfond.
Lørdag har Navalnyj indkaldt til demonstrationer, myndighederne har svaret med at forbyde dem. De mest trofaste tilhængere vil gå på gaden alligevel, det samme vil Putins Nationalgarde, hvis budget er blevet polstret de senere år.
Udviklingen følges nøje i USA og Europa. Den nye amerikanske præsident, Joe Biden, har allerede meddelt, at han vil have sin egen undersøgelse af attentatet mod Navalnyj, EU’s udenrigsministre vil mandag tage stilling til nye sanktioner mod Rusland på grund af Navalnyjs fængsling. Den medievante oppositionsleder definerer i 2021 ikke blot det politiske hovedtema i Rusland, men også relationerne mellem Rusland og Vesten, mellem autokrati og demokrati. Putins problem med Navalnyj vokser kun ved at gøre ham til verdens samvittighedsfange nummer et.