Putin styrker sin magt ved at opløse regeringen

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har en drejebog for, hvordan han beholder magten i russisk politik, når han i 2024 ikke kan fortsætte som præsident, lyder det, efter at den russiske regering i går gik af, og Putin præsenterede ønske om reform

”Reformerne lugter af demokrati med en spredning af magten væk fra præsidenten, så han giver lidt til den bølge, der kræver mere demokrati. Han signalerer, ’I kan alle vinde noget, hvad vil I så gøre for mig?´," vurderer Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group og ekspert i russisk politik. Arkivfoto.
”Reformerne lugter af demokrati med en spredning af magten væk fra præsidenten, så han giver lidt til den bølge, der kræver mere demokrati. Han signalerer, ’I kan alle vinde noget, hvad vil I så gøre for mig?´," vurderer Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group og ekspert i russisk politik. Arkivfoto. Foto: Sergei Karpukhin/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har siddet solidt på magten i Rusland i to årtier, og i går gjorde han det klart, at han agter at blive på ubestemt tid. Det er konklusionen fra eksperter og iagttagere, efter at den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, i går meddelte, at den russiske regering træder tilbage.

Beslutningen kom, kort efter at præsident Putin havde holdt sin årlige tale i parlamentet, hvor han varslede ændringer i den russiske forfatning. Ændringerne vil ifølge Putin sprede magten fra præsidentembedet og øge parlamentets og regeringens beføjelser. Medvedev forklarede på stats-tv, at regeringen trækker sig for at give plads til Putins varslede planer.

For Putin går reformerne i sidste ende ud på at bevare magten, vurderer Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group og ekspert i russisk politik.

”Putin afslører til alles overraskelse, også de russiske politikeres, at han har en drejebog for politisk stabilitet, som går ud på, hvordan han fastholder eller beskytter sin position som Ruslands leder efter 2024,” siger han.

Putins præsidentskab udløber i 2024, og ifølge den eksisterende forfatning vil han ikke kunne genopstille.

”Men nu sidder han med alle esserne i de uformelle forhandlinger om fremtidens russiske politik. Gjorde han det først tæt på 2024, ville de interne magtkampe i Kreml eskalere, og der ville opstå panik. Nu bliver alle nødt til at forberede sig på, hvordan de får den bedste deal med Putin,” siger Jens Worning.

Man ved ikke, hvad Putin formelt bliver efter 2024. Enten gør han som Ruslands første præsident efter Sovjetunionens sammenbrud, Boris Jeltsin, og udpeger selv en præsident, som giver ham amnesti, så han ikke kan retsforfølges for noget. Eller også bliver han igen premierminister. Det mest sandsynlige er dog, at han bestemmer, både hvem der skal være præsident, hvem der skal være premierminister, og hvor meget magt de skal have, vurderer Jens Worning.

”Så kan han trække sig lidt tilbage med nogle garantier eller skabe en ny position med afgørende magt – for eksempel som formand for sikkerhedsrådet, hvor han ville være optaget af international politik og sikkerhedspolitik, som er det vigtigste for ham.”

Rusland fremstår i dag udenrigspolitisk potent med styrket indflydelse i Mellemøsten, nye missiler og et stadig tættere samarbejde med Kina. Men forholdet til EU er præget af konflikter – ikke mindst konflikten i Ukraine – der har vokset sig stadig større, og i Rusland har folkelige protester blotlagt omfattende utilfredshed med Putin og hans regering

En forfatningsændring skal ske ved folkelig afstemning.

”Putin er dygtig til at skabe folkelig opbakning, så det skal nok lykkes,” siger Jens Worning.

Putin blev i 1999 udnævnt til premierminister, og da præsident Boris Jeltsin samme år trak sig fra posten, blev Putin fungerende præsident. Han blev siden valgt til præsident i 2000 og genvalgt i 2004. Den russiske forfatning gjorde det ikke muligt for ham at stille op til en tredje valgperiode, så han indsatte sin håndgangne mand, Dimitrij Medvedev, på posten, mens han selv blev premierminister. Efter fire år trådte Medvedev tilbage, og Putin blev igen valgt til Ruslands præsident. Samtidig blev præsidentperioden udvidet fra fire til seks år, og Putin blev i 2018 genvalgt til præsident. Han vil ved sit embedes afslutning have siddet ved magten i 25 år, kun overgået af Stalin.

Putins reformforslag viser, at han har til hensigt at forblive leder, mens han omfordeler magten mellem forskellige politiske grupperinger, mener også den politiske analytiker Kirill Rogov.

”En sådan model, som ligner den kinesiske, ville give Putin mulighed for at forblive ved roret på ubestemt tid og samtidig tilskynde til rivalisering mellem potentielle efterfølgere,” skriver han på Facebook.

Samtidig forsøger Putin at vise den russiske befolkning, at han er villig til at puste nyt liv i russisk politik, som er stadig mere upopulær i befolkningen, mener Oxford-professor Timothy Garton Ash, som er ekspert i europæiske forhold.

”Jeg tror, alt dette er et svar på meningsmålinger, som afspejler folkelig utilfredshed med regeringen og med levestandarden og aftagende støtte til Putin,” bemærker Ash i et notat ifølge CNBC.

”Han vil sælge denne nye, friske regering som en del af en ny begyndelse og som en udstrakt hånd til Vesten,” skriver Timothy Garton Ash.

Reformerne kan i princippet styrke det russiske demokrati i en vis udstrækning, mener Jens Worning.

”Reformerne lugter af demokrati med en spredning af magten væk fra præsidenten, så han giver lidt til den bølge, der kræver mere demokrati. Han signalerer, ’I kan alle vinde noget, hvad vil I så gøre for mig?’. Derfor kan der formelt være forbedringer, som skaber større spillerum for demokrati. Men det russiske demokrati har det problem, at man ikke har en retsstat, og det kommer ikke til at ændre sig,” siger han.