Putins gaskrig genopliver tysk debat om atomkraft

EU’s økonomiske stormagt Tyskland ville afskaffe de sidste atomkraftværker i år, men udsigten til en kold vinter uden russisk gas har fået dele af regeringen på andre tanker

Frem til 2011 havde Tyskland 17 atomkraftværker i drift. Nu er der kun tre tilbage, efter at tre andre blev lukket ned ved årsskiftet heriblandt dette akraftværk i Gundremmingen.
Frem til 2011 havde Tyskland 17 atomkraftværker i drift. Nu er der kun tre tilbage, efter at tre andre blev lukket ned ved årsskiftet heriblandt dette akraftværk i Gundremmingen. . Foto: Lukas Barth/Reuters/Ritzau Scanpix.

I et af brødrene Grimms eventyr møder man Karl Katz, en gedehyrde i det centrale Tyskland, som en nat leder efter en vildfaren ged og havner dybt inde i en hule. Fremmede mennesker frister ham til at drikke en trylledrik, han drikker og falder i søvn. Da han vågner, opdager han, at verden har forandret sig, han har ikke sovet i et par timer, men i flere år. Eventyret, som refereres af det britiske nyhedsmagasin The Economist, er betegnende for Tyskland i dag, mener kritikere. Den rådvildhed, som Katz oplevede, deles af mange tyskere.

Efter i årtier at have levet i en behagelig tro på, at landets økonomiske succeser - såsom den konstante tilstrømning af billig russisk energi - var vejen til evig velstand, er tyskerne blevet brutalt vækket af russernes krig i Ukraine og en russisk præsident, Vladimir Putin, som truer med at kaste Europa og især Tyskland ud i en energikrise ved at lukke for gassen. Med den enorme afhængighed af russiske energikilder befinder Tyskland sig nu i en forsyningskrise, som kan gøre den kommende vinter særligt kold. 

“Vi er i en alvorlig situation. Det er på tide, at vi alle forstår det, og at vi endelig lægger følelsen af, at ‘det er sommer, og det bliver ikke så slemt’ fra os,” sagde Robert Habeck, De Grønnes vicekansler og økonomi- og klimaminister, mandag aften i den tyske tv-station ARD's Tagesthemen.

Mens andelen af russisk gas til Tyskland sidste år var 55 procent, ligger den nu på cirka 35 procent. Den tyske regerings mål er at reducere andelen yderligere til 30 procent i år og at være "stort set" uafhængig af russisk naturgas i sommeren 2024.

Tyskland afgør europæisk solidaritet

Den tyske forbundsregering med den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz i spidsen kæmper med at finde ud af, hvordan man skal kompensere for et tab af russisk gas. Putin spiller et "perfidt spil", og det russiske statslige selskab Gazprom beslutter "efter eget forgodtbefindende", om der helt lukkes for gassen, sagde Habeck mandag aften, nu da blot 20 procent af den mulige gasmængde fra og med onsdag vil strømme gennem Gazproms rørledning Nord Stream 1 i Østersøen.

Med det akutte behov for andre energikilder vil den liberale regeringspartner FDP forlænge levetiden for de tre sidste atomkraftværker i Tyskland, som skulle nedlægges ved udgangen af 2022.

EU’s økonomiske stormagt begyndte for alvor at udfase atomenergi efter tsunami-katastrofen i japanske Fukushima i 2011, og afviklingen er ifølge tyske medier en af De Grønnes sidste hellige køer, efter at miljøpartiet modvilligt har accepteret kulkraftværker til elproduktion. Men atomkraft er et spørgsmål om europæisk solidaritet, mener FDP’s gruppeformand Christian Dürr.

"Det er ikke kun Tyskland, men hele Europa, der står over for en alvorlig energikrise. Jeg kan ikke se, hvordan vi kan forklare vores europæiske partnere, at vi lukker for sikre energikilder af ideologiske årsager, mens Frankrig står med den ene fod i en elkrise,” siger han til nyhedsbureauet dpa og henviser til, at Frankrig er afhængig af atomkraft til at producere el, men at omkring halvdelen af de franske atomkraftværker for nylig var ude af drift på grund af fejl eller vedligeholdelse.

Kansler Olaf Scholz har dog talt klart imod en længerevarende brug af de sidste atomkraftværker. 

“Nogle har også stadig en idé om atomkraft. Denne bliver der ikke gjort noget ved i Tyskland," sagde SPD-politikeren på en klimakonference i Berlin sidste mandag ifølge tyske medier.

EU enig om at spare på gas

Økonomiminister Habeck udelukker imidlertid ikke en forlængelse af atomkraftværkernes levetid, men vil afvente resultatet af en såkaldt stresstest i løbet af de næste par uger. En stresstest fastslår, om man kan garantere sikkerheden for elforsyning under skrappe vilkår, og en første test i foråret konkluderede, at forsyningssikkerheden er garanteret for den kommende vinter.

Atomkraft har levet en forkætret tilværelse i store dele af Europa, siden atomkraftulykken i Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen i 1986 spredte radioaktiv forurening og rædsel ud over det europæiske kontinent. Men de stærkt stigende energipriser betyder, at kernekraft oplever en renæssance, og EU-Parlamentet stemte tidligere på måneden for Kommissionens forslag om at give naturgas og atomkraft et grønt stempel ved at betegne investeringer i disse energiformer som ”grønne”. EU-udspillet deler dog landene, og især Tyskland har været modstander. 

EU-landene forsøger dog også at spare sig ud af forsyningskrisen. På et ekstraordinært møde i Bruxelles tirsdag blev medlemslandene energiministre enige om en beredskabsplan for vinteren, hvor landene blandt andet på frivillig basis skal spare 15 procent gas.

"Hvis Tyskland bidrager med mere end 15 procent, ja, så er det ingen skam," sagde Robert Habeck efter mødet og kritiserede tidligere tyske regeringer for med deres afhængighed af russisk gas at have "begået en strategisk fejltagelse", som nu påvirker hele Central- og Østeuropa.

Et udvalg under Habecks økonomiministerium foreslår en "fælles sænkning af rumtemperaturen i alle virksomheder og offentlige bygninger i en uge" i tilfælde af gasmangel om vinteren. Den direkte virkning ville være ubetydelig, men bilfrie søndage under oliekrisen "har også brændt sig ind i en hel generations bevidsthed som et symbol på den fælles indsats for at overvinde krisen", skriver de 38 økonomer ifølge Handelsblatt.