Prøv avisen
Abort

Irsk abortkampagne har været domineret af stærke følelser

Alle kneb er blevet brugt for at få opmærksomhed i den irske valgkamp op til dagens folkeafstemning. Her er det abortmodstandere, der i Dublin har klædt sig ud som de undertrykte rugemødre-tjenerinder fra den prisbelønnede tv-serie ”The Handmaid’s Tale” (Tjenerindens fortælling). – Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Begge sider i valgkampen op til dagens folkeafstemning i Irland bliver kritiseret for at have ført manipulerende følelsesmæssige kampagner, mens kirken stort set ikke har blandet sig

Var det de stramme irske abortregler, der tog livet af den 31-årige tandlæge Savita Halappanavar i oktober i 2012?

For de irere, der vil af med landets abortforbud, er der ingen tvivl. Lægerne vurderede, at hendes liv ikke var i fare, da hun begyndte at tabe fosteret i 17. svangerskabsuge. Selvom hun blev indlagt, skulle den ufrivillige abort derfor ske naturligt og uden lægeligt indgreb. Den mulighed åbnede den irske højesteret først for året efter.

Men det blev en flere dage lang, smertefuld proces, hvor kvinden endte med at få en akut blodforgiftning, som tog livet af hende.

Hendes smilende ansigt pryder plakater for at stemme ja til at afskaffe det forfatningssikrede abortforbud ved dagens folkeafstemning i Irland, og hendes familie har fra hjemlandet Indien støttet ja-kampagnen. Men nej-siden har imod familiens ønske svaret igen med sine egne plakater med portrættet af Savita Halappanavar. Dens argument er, at det ikke var abortreglerne, men lægelige svigt, der forårsagede hendes død.

Når valgstederne lukker i aften klokken 23 dansk tid, er det derfor også afslutningen på en meget følelsesladet valgkamp.

”Kampagnen har været meget polariserende, og vi ser ofte, at debatten er kogt ned til et meget følelsesmæssigt billedsprog. Der har været hjerteskærende vidnesbyrd og bølger af ægte offentlig angst. Men debatten har samtidig åbnet for en samtale og en sund debat,” mener Caoilfhionn Ni Bheachain, der er lektor i kommunikation ved Kemmy Business School under Limerick University.

Den rå tone og uforsonlighed går igen i talrige rapporter om, at valgplakater fra begge sider er blevet revet ned. Og der har været kontroversielle plakater, som viser børn født med Downs syndrom, der bliver brugt af nej-siden med påstande om, at 90 procent af alle fostre med tegn på Downs syndrom bliver aborteret i Storbritannien. Det til trods for at foreningen Downs Syndrome Ireland stærkt har opfordret begge sider til at holde personer med kromosomsygdommen ude af kampagnen.

At bølgerne er gået højt, blev tidligere på måneden illustreret i Our Lady of the Rosary-kirken i Limerick, som havde inviteret den kontroversielle journalist John Waters som gæsteprædikant. Men da han sammenlignede abort med Auschwitz og holocaust, blev det for meget for dele af menigheden, som ifølge lokalavisen Limerick Leader udvandrede.

Som i Danmark er foråret konfirmationssæson, og det har fået landets sundheds-minister Simon Harris til i avisen Irish Independent at kritisere den katolske kirke for at ”trække børn ind i abortdebatten” ved at bruge konfirmationsgudstjenester til prædike for et nej i folkeafstemningen. Men selvsamme Simon Harris har også fisket i rørte vande ved at advare om, at hvis det ikke bliver et ja ved folkeafstemningen, risikerer både læger og kvinder op til 14 års fængsel ved brug af abortpiller – til trods for at lovens maksimale straframme ikke bliver brugt.

Fra den anden side advarer biskop Ray Browne fra Kerry om britiske tilstande, til trods for at den irske regering i tilfælde af et ja vil sætte en abortgrænse på 12 uger, mens briterne tillader abort helt op til 24. svangerskabsuge.

Caoilfhionn Ni Bheachain mener, at folkeafstemningen også skal ses i lyset af kvinders rettigheder i Irland.

”Historisk har der været en mangel på medfølelse fra både kirken og staten, når det kom til kvinder, og for den sags skyld mænd og børn, der ikke ville tilpasse sig. Denne traumatiske historie er ætset ind i mange menneskers psyke,” siger hun.

På den anden side hæfter hun sig ved, at folk på nej-siden har en ægte bekymring, fordi de tror på retten til livet, og frygter en glidebane, hvis døren åbnes for abort. De nuværende regler blev føjet ind i forfatningen for 35 år siden.

”Alle ved, at det nu er en ny generation, der skal tage stilling. Hvis ændringen ikke går igennem, så vil der gå mange år, før folket spørges igen. Der står således meget på spil for begge sider, og jeg tror, det forklarer tonen i debatten,” siger Caoilfhionn Ni Bheachain.

De første valgstedsmålinger kommer, når valgstederne lukker sent i aften, og det endelige resultat forventes i morgen formiddag.