Rabbineren, der virkeliggjorde bosætternes drøm

Der var noget symbolsk over sammenfaldet af begivenheder i Israel i søndags

 ”Han var et enestående eksempel for en generation, der forsøgte at realisere den zionistiske drøm i handling og i ånd efter Seksdageskrigen,” lød det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ved begravelsen. Portrættet viser Moshe Levinger, som han så ud i 1996.
”Han var et enestående eksempel for en generation, der forsøgte at realisere den zionistiske drøm i handling og i ånd efter Seksdageskrigen,” lød det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ved begravelsen. Portrættet viser Moshe Levinger, som han så ud i 1996. Foto: Scanpix.

Mens jøder i Jerusalem fejrede den årlige Jerusalemdag, der markerer Israels erobring af Østjerusalem i Seksdageskrigen i 1967, blev rabbineren Moshe Levinger, en af de mest fremtrædende bosætterledere gennem tiden, begravet på Vestbredden.

Efter Seksdageskrigen fik jøderne igen adgang til Grædemuren i Østjerusalem, der er en del af Tempelpladsen og anses som den vigtigste jødiske helligdom. Og mindre end et år senere var Moshe Levinger hovedmanden bag en aktion, der sikrede, at jøder fik mulighed for at bede ved Patriarkernes Grav i Hebron, der betragtes som jødedommens næsthelligste sted.

”Han var et enestående eksempel for en generation, der forsøgte at realisere den zionistiske drøm i handling og i ånd efter Seksdageskrigen,” lød det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ved begravelsen.

Moshe Levinger voksede op i Jerusalem, hvor han tog sin religiøse uddannelse. Han blev en offentlig kendt person, da han i 1968 stod i spidsen for en gruppe national-religiøse jøder, der lejede sig ind på Park Hotel i Hebron for at fejre påske.

Gruppen nægtede efterfølgende at forlade stedet. Senere indgik de dog en aftale med israelske myndigheder om at flytte hen til en nedlagt militærbase. Her etablerede de bosættelsen Kiryat Arba, som er et andet navn i Toraen for Hebron.

I dag bor der knap 8000 jøder i Hebron, som lige siden bosættelsens oprettelse har været centrum for en af de mest uforsonlige konflikter mellem jøder og palæstinensere. Det israelske militær har konstant udstationeret styrker i bosættelsen, og der er jævnligt sammenstød mellem israelere og palæstinensere.

Adskillige jøder er blevet dræbt i byen siden etableringen af bosættelsen, mens israelske menneskeretsorganisationer rapporterer, at soldater og bosættere rutinemæssigt chikanerer Hebrons palæstinensiske beboere.

Moshe Levinger var også selv involveret i talrige konfrontationer med både palæstinensere og israelske soldater og blev anholdt adskillige gange. Han blev blandt andet idømt fem måneders fængsel for uagtsomt manddrab, da han åbnede ild mod en gruppe stenkastende palæstinensere og dræbte én.

”Jeg stod over for to muligheder: At skyde eller at lade være. Det er bedre, at jeg sidder inde i fem måneder eller ligefrem i fem år, end at blive ledt sammen med mine fire børn til min begravelse,” sagde han efter at have modtaget fængselsdommen.

Senere grundlagde Moshe Levinger andre bosættelser på Vestbredden og forsøgte også uden held at blive valgt til det israelske parlament, Knesset.

Moshe Levinger blev 80 år og efterlader sig en hustru og 11 børn. Adskillige af dem er i dag fremtrædende personer i bosætterbevægelsen.