Kriminalitet og herkomst er to kategorier, som svenskerne hidtil har foretrukket at tale om hver for sig. For hvad – eller måske snarere hvem – skulle det egentlig gavne, har det hidtil lydt, når ønsket om mere viden om forbryderes eventuelt udenlandske baggrund er blevet bragt op i debatten de senere år.
Men nu kan et af det svenske samfunds store tabuer snart være fortid. I hvert fald annoncerede landets kriminalpræventive råd, Brå, forleden, at man nu har indledt en kortlægning, som blandt andet skal vise, hvorvidt ofre og gerningsmænd i sager om personrøverier har svensk eller udenlandsk baggrund.
”I de tilfælde, hvor der findes en identificeret gerningsperson, kommer vi absolut til at se på vedkommendes baggrund,” fortalte Maria von Bredow, efterforsker hos Brå, til public service-mediet Sveriges Television.
At den nye kortlægning fokuserer på røverier mod personer skyldes ikke mindst, at der sidste år blev anmeldt 13 procent flere af den type sager end året før. Desuden viste Sveriges nationale tryghedsundersøgelse, at 1,5 procent af befolkningen mellem 16 og 84 år var blevet udsat for røveri eller forsøg på røveri det seneste år. Endnu værre står det til blandt de unge, hvor anmeldelserne om røverier på personer under 18 år er mere end fordoblet mellem 2014 og 2019, og henover sommeren fyldte sager med grov vold og ydmygelse i medierne. Derfor kan det også være glimrende, at deltagerne i den svenske debat nu får et mere oplyst grundlag at diskutere ud fra, siger Hans Mouritzen, ekspert i svenske forhold ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
”Det dominerende princip i debatten har hidtil været, at en persons baggrund ikke havde noget med forbrydelsen at gør. Men det billede er jo blevet udfordret voldsomt de seneste år, og uden at vide, om der har været et decideret politisk pres på Brå, så afspejler den nye retning – som vitterligt er både markant og kontroversiel i en svensk kontekst – den generelle udvikling, der har været i den offentlige debat i Sverige de senere år,” siger han.
En undersøgelse som Brås ville ikke nødvendigvis medføre løftede øjenbryn i andre lande. Men i Sverige bliver sagen af mange set som udtryk for et paradigmeskift i den offentlige debat, hvor det først for ganske nyligt er blevet salonfæhigt at se på, om udviklinger i bestemte kriminalitetsformer kan have andet end socioøkonomiske forklaringer. Og nyheden fra Brå affødte da også debat.
”Kan nogen – der ikke er racister – forklare mig, hvad Brå skal bruge statistik over kriminalitet og etnicitet til? Altså, hvilke konklusioner skal man drage, og på hvilken måde kan kriminalitet forebygges med den her statistik?” spurgte en Twitter-bruger ved navn Ann.
Og svarene lod ikke vente på sig.
”For at blive i stand til at lave de bedste indsatser må man jo givetvis først have så meget fakta som muligt på plads omkring kriminaliteten, hvad angår frekvens, geografi, ofre, gerningsmænd og så videre. Er det så svært at forstå?” svarede Henrik Salander fra det svenske militærakademi, mens en Twitter-bruger ved navn Simon Strålberg fulgte trop i et mindre stridslystent toneleje:
”Med øget forståelse kan man tilpasse lovgivning, politiindsatser, sociale arbejde og på andre måder modvirke kriminaliteten og hjælpe både ofre og gerningsmænd.”
Også medlemmer af det svenske parlament, Rigsdagen, har blandet sig i debatten, hvor blandt andre Jan Ericson fra det borgerlige Moderaternes udtrykte sin – om end forundrede – opbakning:
”Det undrer mig, hvorfor Brå nu vil undersøge etnicitet? Da jeg argumenterede for det i Rigsdagen, blev det anset for vældig kontroversielt,” skrev han på Twitter, hvor Staffan Danielsson, forhenværende politiker for Centerpartiet, kom med en lignende melding:
”Da jeg i Rigsdagen kritiserede Brå for ikke længere at føre statistik efter nationalitet eller for at analysere kriminalitetsudviklingen, blev jeg opfattet som fremmedfjendtlig. Nu har Brå og politikerne vendt på en tallerken. I flok, som sædvanligt.”