Racismespøgelset kredser om kirkeskyderi

Angrebet på en sort kirke i South Carolina er hurtigt blevet en brik i USA's betændte racedebat. Hvor kan vi være i sikkerhed, spørger sorte amerikanere

Pårørende er samlet i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston efter massakren.
Pårørende er samlet i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston efter massakren. Foto: Eric Thayer / Getty Images / AFP.

En knugende sorg har taget greb om sydstatsbyen Charleston i South Carolina, efter at en bevæbnet hvid mand natten til i går dansk tid åbnede ild i den historiske, sorte kirke Emanuel African Methodist Episcopal Church og dræbte ni mennesker samlet til et bønnemøde.

Medier, politikere og politi dømte hurtigt forbrydelsen en ”hadforbrydelse” motiveret af racisme. En 21-årig mistænkt fra South Carolina, som på et Facebook-billede gengivet i amerikanske medier bærer en jakke med et sydafrikansk flag fra apartheid-æraen, blev tidligt i aftes dansk tid pågrebet af politiet i North Carolina efter en menneskejagt. Den unge mand havde fået en pistol i fødselsdagsgave af sin far i april, fortalte hans rystede onkel til flere medier. Han havde genkendt sin generte nevø på billedet og ringet til politiet.

Angrebet på Emanuel Church, der er den ældste afroamerikanske menighed i Syden, kommer på et tidspunkt, hvor den kollektive vrede over volden mod sorte borgere i USA har nået et kogepunkt, og Charleston-skyderiet blev omgående en del af nationens betændte racedebat. Så sent som i sidste uge satte videooptagelser af en hvid politibetjent, der lagde en bikiniklædt sort teenagepige i benlås ved et offentligt svømmebad i McKinney i Texas, både sorte og hvide sind i kog.

På det sociale medie Twitter udtrykker flere brugere bedrøvelse over, at racismen trænger sig ind selv på steder, der burde være et åndeligt og fysisk fristed for afroamerikanere.

”Var allerede slidt op. Var allerede tung om hjertet. Var allerede træt. Hvor kan vi være i sikkerhed? Hvor kan vi være frie? Hvor kan vi være sorte?” spørger sangerinden Solange Knowles.

I takt med, at oplysninger om skyderiet kom frem i går, voksede også kritikken af politiets, nyhedsmediernes og lokale lederes reaktioner. Nogle debattører fremfører, at angrebet i Charleston ville være blevet rubriceret som hjemlig terrorisme og ikke ”blot” som en hadforbrydelse, hvis den var blevet begået mod hvide mennesker.

”Kald det en 'hadforbrydelse', men det er i virkeligheden en formildende omskrivning af den slags terrorisme, som sorte mennesker har oplevet, siden vi blev bragt hertil,” skriver eksempelvis Mychal Denzel Smith, der er skribent for onlinemedierne Salon og The Nation, på Twitter. Andre skoser de medier og meningsdannere, der undlader at kalde den hvide gerningsmand en ”terrorist”, og som i stedet formoder, at han må være psykisk syg.

”En karakterisering, der stempler den skyldige som en løsgænger og - i samme ombæring - fritager hvide eller endda en delkategori af hvide, der deler misdæderens racistiske ideologi, fra kollektiv skyld. Dette rangerer som en af hvidhedens magtfordele og privilegier og omvendt, en byrde, der plager sorte, muslimer og andre marginaliserede amerikanere,” skriver Khaled E. Beydoun, der er lektor i jura på Barry University i Florida, i en kommentar på nyhedsmediet al-Jazeera Americas hjemmeside.

Ifølge de foreløbige oplysninger sad gerningsmanden i Emanuel Church i knap en time, inden han rejste sig og åbnede ild. I et interview med tv-stationen NBC siger Sylvia Johnson, der er i familie med en af de dræbte, at gerningsmanden forklarede: ”Jeg er nødt til at gøre det. I voldtager vores kvinder, og I overtager vores land. Og I er nødt til at forsvinde.”

Det er endnu uklart, hvor mange mennesker der befandt sig i kirken på tidspunktet for skyderiet. Ifølge Charleston-avisen Post and Courier sagde gerningsmanden til en uskadt kvinde, at han lod hende leve, så hun kunne fortælle andre, hvad der var hændt, mens ABC News beretter, at et femårigt barn overlevede ved at spille død.

Sorte kirker var ofte udsat for racistiske angreb under den amerikanske borgerretighedskamp i midten af det 20. århundrede og har også i nyere tid været genstand for voldelige attentater. Op igennem 1990'erne blev afroamerikanske kirker i Syden ramt af en bølge af brandbombeangreb, og den seneste afbrænding af en sort kirke fandt sted i delstaten Massachusetts på præsident Barack Obamas indsættelsesdag i 2009.

Det amerikanske justitsministeriums afdeling for hadforbrydelser indledte i går en efterforskning af skyderiet i Charleston i samarbejde med forbundspolitiet FBI og distriktsanklageren i South Carolina.